svarer 
Benny Engelbrecht

Transportudvalget spørger transportministeren, Benny Engelbrecht, om ministeren mener, at det er inden for lovens ånd og hensigt, når et flertal i Borgerrepræsentationen i København på forhånd har vedtaget at benytte vejloven til at forbyde udlejning af elløbehjul i store dele af København og dermed de facto forbyde udlejning af elløbehjul

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 38, Spørgsmål 6
Mener ministeren, at det er inden for lovens ånd og hensigt, når et flertal i Borgerrepræsentationen i København på forhånd har vedtaget at benytte vejloven til at forbyde udlejning af elløbehjul i store dele af København og dermed de facto forbyde udlejning af elløbehjul? Det bemærkes, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at vejloven skal ”understøtte, at der bliver plads til nye smarte delemobilitetsløsninger”.

Svar fra mandag den 16. november 2020
Mener ministeren, at det er inden for lovens ånd og hensigt, når et flertal i Borgerrepræsentationen i København på forhånd har vedtaget at benytte vejloven til at forbyde udlejning af elløbehjul i store dele af København og dermed de facto forbyde udlejning af elløbehjul? Det bemærkes, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at vejloven skal ”understøtte, at der bliver plads til nye smarte delemobilitetsløsninger”.

Svar:

Det følger af forslaget til vejlovens § 80 b, stk. 1, 1. pkt., at vejmyndigheden kan beslutte, om mindre udlejningskøretøjer, jf. stk. 4, som ikke er omfattet af § 80 a, og som ikke har et fast udlejningssted, må placeres på det offentlige vejareal med henblik på udlejning. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger er det i første omgang hensigten, at kun el-løbehjul skal være omfattet af § 80 b.

Af 2. pkt., fremgår det, at vejmyndigheden endvidere kan beslutte, hvor mange el-løbehjul der maksimalt må placeres på vejarealet. Af forslaget til § 80 b, stk.

2, 1. pkt., følger det, at placering på det offentlige vejareal af el-løbehjul kræver en aftale mellem vejmyndigheden og udlejningsoperatøren.

Jeg forstår, at det politisk er blevet besluttet af et flertal i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation, at kommunens Teknik- og Miljøforvaltning – såfremt loven vedtages – skal stille som vilkår for indgåelsen af en aftale med udlejningsoperatører af el-løbehjul, at de ikke må stå placeret på kommunens vejareal med henblik på udlejning i en større del af byen.

I forhold til lovforslagets intentioner kan jeg oplyse, at det ikke vil være i strid med forslaget til § 80 b, hvis kommunen fastholder beslutningen fra 8. oktober 2020. Der er således med lovforslaget som fremsat lagt op til, at kommunerne har ret til at beslutte, hvorvidt og i givet fald hvordan det offentlige vejareal i en kommune må benyttes til udlejning af el-løbehjul uden fast forretningssted.

Side Hvis lovforslaget vedtages uden ændringer, vil Københavns Kommunes beslutning derfor være lovlig.
0:000:00