20. april 2022 kl. 08.00Ministersvar
svarer Trine Bramsen
Transportudvalget spørger transportministeren, Trine Bramsen, om kommentar til henvendelse af 10/4-22 fra Bent Thodsen, Hanstholm vedrørende gratis passage over Storebæltsbroen
Altingets robotMinistersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.
B 189, Spørgsmål 7
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/4-22 fra Bent Thodsen, Hanstholm vedrørende gratis passage over Storebæltsbroen, jf. B 189 - bilag 3?
Svar fra onsdag den 20. april 2022
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 10/4-22 fra Bent Thodsen, Hanstholm vedrørende gratis passage over Storebæltsbroen, jf. B 189 - bilag 3?
Svar:
Jeg er grundlæggende enig i, at en fjernelse af Storebæltstaksterne vil være gavnlig for mobiliteten mellem landsdelene.
Der henvises i spørgsmålet til en samfundsøkonomisk analyse, som Fynsk Erhverv i 2015 fik udarbejdet af konsulentvirksomheden Grontmij om brugerbetalingen på Storebæltsforbindelsen.
Siden analysen blev lavet, er Storebæltstaksterne blev nedsat. Det gælder dels en nedsættelse i 2016 for pendlere i bil, dels takstnedsættelsen på 25 pct. som led i finanslovsaftalen for 2018. Samtidig har analysen ikke indregnet de økonomiske konsekvenser for færgefarten på Kattegat og på overfarten Spodsbjerg-Tårs samt de løbende omkostninger og reinvesteringer på Storebæltsforbindelsen.
Endelig er der usikkerhed om de trafikale effekter af en fjernelse af betalingen på Storebælt, idet en afskaffelse af betalingen ifølge Sund & Bælt Holding A/S ligger uden for trafikmodellernes normale gyldighedsområde.
Der er en grundlæggende forskel på samfundsøkonomiske gevinster og provenu for statskassen, idet de samfundsøkonomiske gevinster blandt andet kommer borgerne til gode.
I sin henvendelse til udvalget stiller Bent Thodsen to spørgsmål.
For så vidt angår spørgsmål 1, er der tale om skatte- og udgiftspolitiske forhold, der ligger uden for mit ressort.
Side Til spørgsmål 2 kan jeg oplyse, at hvis brugerbetalingen afskaffes på Storebælt pr. 1. juli 2022, ville der mangle i alt 9,8 mia. kr. til finansiering af politiske aftaler om infrastrukturinvesteringer. Hvad det konkret ville betyde for de i ’Infrastrukturplan 2035’ aftalte infrastrukturinvesteringer, skulle forligspartierne bag aftalen i så fald tage stilling til.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar af 7. april 2022 på spørgsmål 4 og mine svar af 8. april 2022 på spørgsmål 1 og spørgsmål 2 fra udvalget om B 189.
Svar:
Jeg er grundlæggende enig i, at en fjernelse af Storebæltstaksterne vil være gavnlig for mobiliteten mellem landsdelene.
Der henvises i spørgsmålet til en samfundsøkonomisk analyse, som Fynsk Erhverv i 2015 fik udarbejdet af konsulentvirksomheden Grontmij om brugerbetalingen på Storebæltsforbindelsen.
Siden analysen blev lavet, er Storebæltstaksterne blev nedsat. Det gælder dels en nedsættelse i 2016 for pendlere i bil, dels takstnedsættelsen på 25 pct. som led i finanslovsaftalen for 2018. Samtidig har analysen ikke indregnet de økonomiske konsekvenser for færgefarten på Kattegat og på overfarten Spodsbjerg-Tårs samt de løbende omkostninger og reinvesteringer på Storebæltsforbindelsen.
Endelig er der usikkerhed om de trafikale effekter af en fjernelse af betalingen på Storebælt, idet en afskaffelse af betalingen ifølge Sund & Bælt Holding A/S ligger uden for trafikmodellernes normale gyldighedsområde.
Der er en grundlæggende forskel på samfundsøkonomiske gevinster og provenu for statskassen, idet de samfundsøkonomiske gevinster blandt andet kommer borgerne til gode.
I sin henvendelse til udvalget stiller Bent Thodsen to spørgsmål.
For så vidt angår spørgsmål 1, er der tale om skatte- og udgiftspolitiske forhold, der ligger uden for mit ressort.
Side Til spørgsmål 2 kan jeg oplyse, at hvis brugerbetalingen afskaffes på Storebælt pr. 1. juli 2022, ville der mangle i alt 9,8 mia. kr. til finansiering af politiske aftaler om infrastrukturinvesteringer. Hvad det konkret ville betyde for de i ’Infrastrukturplan 2035’ aftalte infrastrukturinvesteringer, skulle forligspartierne bag aftalen i så fald tage stilling til.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar af 7. april 2022 på spørgsmål 4 og mine svar af 8. april 2022 på spørgsmål 1 og spørgsmål 2 fra udvalget om B 189.
