Debat
Reform af folkeskolen kræver systematisk efteruddannelse af lærerne

4. december 2012 kl. 13.05
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Af Erik KnudsenMed regeringens udspil er lagt op til, at der kan skabes en rigtig fin sammenhæng mellem revisionen af læreruddannelsen og den løbende udvikling af lærernes kompetencer. Fra professionshøjskolernes side ser vi gode muligheder for at samspillet mellem grunduddannelse og videreuddannelse kan bidrage til løbende at udvikle både rammer og indhold for undervisningen.
Erik Knudsen
Formand, Professionshøjskolernes Rektorkollegium
Formand, Professionshøjskolernes Rektorkollegium
De seneste dages udmeldinger om regeringens reform af folkeskolen har peget på, at flere timer til eleverne i form af en helhedsskole ikke gør det alene. Det handler i lige så høj grad om lærernes kompetencer.
Det nytter ikke, at børnene skal være flere timer i skole, hvis de ikke bliver undervist af fagligt kompetente undervisere. Det har en klar positiv indvirkning på elevernes faglige resultater, hvis de undervises af en linjefagsuddannet lærer. Lærernes kvalifikationer har beviseligt stor betydning både for resultater og trivsel i skolen.
Derfor hilser professionshøjskolerne det velkomment, at der nu sættes fokus på en systematisk efteruddannelse af lærerne. Det skal over en årrække sikre, at lærerne underviser i fag, som de har undervisningskompetence i, og at lærerne løbende bliver kompetenceudviklet, så de er opdateret inden for deres undervisningsfag.
Samspil mellem grunduddannelse og videreuddannelse
Det hænger fint sammen med den reform af læreruddannelsen, som blev vedtaget før sommerferien, og som professionshøjskolerne netop er i fuld gang med at implementere. Med regeringens udspil er der lagt op til, at der kan skabes en rigtig fin sammenhæng mellem revisionen af læreruddannelsen og den løbende udvikling af lærernes kompetencer. Fra professionshøjskolernes side ser vi gode muligheder for, at samspillet mellem grunduddannelse og videreuddannelse kan bidrage til løbende at udvikle både rammer og indhold for undervisningen.
En målrettet og fleksibel videreuddannelsesindsats vil styrke behovet for at udvikle og styrke det i forvejen gode samarbejde, der er mellem kommuner og professionshøjskoler. Dette samarbejde har netop resulteret i, at der er sendt et fælles brev fra professionshøjskolerne og KL til alle landets kommuner med invitation til tættere samarbejde om læreruddannelsen. I brevet peges der netop på, at det skal ses i sammenhæng med den løbende videreuddannelse af lærerne.
Vidensdeling om folkeskolen
Endelig ligger der en meget stor udfordring for professionshøjskolerne i at sikre, at ny viden om det, der virker i skolen, kommer hurtigt ud på landets lærerværelser, så det kan blive taget i anvendelse. Det gælder både i forhold til det faglige, til nye læringsformer og til it i undervisningen. Det er vi opmærksomme på, men ser frem til at løfte opgaven - selvfølgelig i fællesskab med kommunerne og øvrige vidensinstitutioner.
Med de betydelige midler, der er afsat til videreuddannelse, er der skabt et godt udgangspunkt for at styrke rammerne for det faglige løft af folkeskolen, som der lægges op til.
Professionshøjskolerne ser frem til at yde vores bidrag hertil.
Omtalte personer
Indsigt
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx


























