Af Carl Holst
Formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling

Danske virksomheder bliver hele tiden sat under større og større pres af den internationale konkurrence. Medarbejdernes kompetencer er deres stærkeste våben i den konkurrence.

Derfor er det afgørende, at det offentlige voksen- og efteruddannelsessystem kan følge med virksomhedernes og samfundets udvikling. Blandt andet er der er mindre behov for den skarpe opdeling mellem AMU-uddannelser, grundlæggende voksenuddannelser og almene voksenuddannelser samt videregående voksenuddannelser, som vi ser i dag.

Der er behov for stærke uddannelsesudbydere og bedre sammenhæng mellem det, virksomhederne efterspørger, og det, som uddannelsesinstitutionerne kan udbyde.

En model med regionale VEU-centre bør afprøves i de kommende år. De senere års forsøg med kompetencecentre og vejledningsnetværk har nemlig vist, at der er potentialer forbundet med en tværgående tænkning inden for området.

Carl Holst (V)
Formand for Danske Regioners Udvalg for Regional Udvikling

Enstrenget og effektivt
I et system med stærke regionale VEU-centre, der skal fungere som indgangen for virksomhederne til det offentlige efteruddannelsessystem, er der gode chancer for, at systemet bliver mere effektivt og virksomhedsnært. Virksomhederne er nemlig ligeglade med, om det er et erhvervsakademi, en social- og sundhedsskole eller et VUC, der udbyder kurset.

De har brug for et enstrenget system, der kan sikre deres medarbejdere de bedste tilbud. Særligt de mange små- og mellemstore virksomheder har behov for én indgang til den offentligt finansierede VEU-indsats. Det er vigtigt, at vi ikke tænker i søjler, men i sammenhænge.

Men også større virksomheder som de offentlige sygehuse har behov for et mere tidssvarende VEU-system. Medarbejderne skal ikke fastlåses i forskellige typer uddannelsestilbud afhængig af deres oprindelige uddannelse. Det modvirker større mobilitet mellem personalegrupper.

Forældede systemer
Det er dybt forældet, at kursustilbud og godtgørelsessystemer er bundet op på de ansattes oprindelige uddannelse, samt hvilket kursus der er tale om. Det er endvidere et meget tungt administrativt system, der er bygget op.

Der er mange interesser i den nuværende opdeling. Interesser, der dybest set er organiseret i en række fagområder, der dækker forskellige faglige uddannelsesområder. Tankegangen har været, at virksomheder og medarbejdere udvikler sig inden for bestemte faglige områder. Dette har de også gjort i rigtig mange år.

Men de senere års udvikling har vist erhvervsmæssig vækst inden for en række nye brancheområder, og at der er behov for nye kursus- og efteruddannelsestilbud, der kombinerer faglige og mere almene uddannelseselementer.

Målrettede kursusforløb
Inden for innovationsområdet har vi set en række gode forsøg i de senere år med regionale innovationsagenter og match-makere på universiteterne. De kan rådgive virksomhederne om relevante videnmiljøer og offentlige tilbud, der kan bidrage til mere innovation i virksomhederne.

Denne model kan også iværksættes på VEU-området. Her kan stærke opsøgende konsulenter koble virksomheder og uddannelsesudbydere. Det bliver ikke dyrere end i dag, hvor de enkelte udbydere bruger mange ressourcer på opsøgende arbejde inden for hver deres område.

Potentialer med tværgående tænkning
Et VEU-center skal være en stærk styrmand, der kan koble virksomhedernes udvikling med det aktuelle arbejdsudbud og kompetencebehovet. Uddannelsesudbydere skal væk fra at tænke i udbudskataloger. De skal tilrettelægge indsatsen på baggrund af analyser fra VEU-centret om behovet for kompetenceudvikling.

En model med regionale VEU-centre bør afprøves i de kommende år. De senere års forsøg med kompetencecentre og vejledningsnetværk har nemlig vist, at der er potentialer forbundet med en tværgående tænkning inden for området.