42 procent af danskerne foretrækker at sætte deres børn i privatskole, hvis de har økonomien til det. Det er næsten lige så mange, som foretrækker folkeskolen - her er det 46 procent. 12 procent ved ikke. Det viser en meningsmåling foretaget af A&B Analyse for Altinget.dk.

Til sammenligning viser netop opdaterede tal fra Undervisningsministeriet, at privatskolerne kun tegner sig for 13 procent af eleverne i de danske grundskoler.

Formanden for Danske Privatskoler, Kurt Ernst, er begejstret for meningsmålingens resultat. Han ser det som en anerkendelse af, at befolkningen er tilfredse med den vifte af tilbud, som privatskolerne udbyder.

"Det er en fordel, at vi har lov til at prioritere lidt anderledes på nogle områder, hvor folkeskolen skal sigte bredt. Det kunne være mere matematik eller mere kreativt. Det er en del af tiden, og  forældrene sætter meget pris på, at noget er vigtigere end andet. Det er privatskolerne jo et godt udtryk for," siger Kurt Ernst, men understreger samtidig, at privatskolerne ikke har en målsætning om at vokse sig store på folkeskolernes bekostning.

Jeg synes selvfølgelig, det er afgørende, at vi har en meget bred opbakning til folkeskolen. Folkeskolen er jo meget mere end et sted, der lærer børnene kundskaber - den er også en meget stor del af det kit, der binder vores samfund sammen. Så vi har brug for en stor opbakning.

Anders Bondo Christensen
Fomand, Danmarks Lærerforening

"Vi er ikke i den forstand en konkurrent til folkeskolen. Vi ønsker, at der skal være en stærk folkeskole. Det kunne måske være et signal til politikerne om, at de skal passe på folkeskolen," siger Kurt Ernst og pointerer, at det vigtigste for privatskolerne er at bevare sine frihedsgrader for at tilbyde et bredt udsnit, der matcher forældrenes ønsker.

Folkeskolen er et ideologisk tilvalg
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener, der er god grund til at tage tallene alvorligt. Det er vigtigt at sikre opbakning til folkeskolen.

"Jeg synes selvfølgelig, det er afgørende, at vi har en meget bred opbakning til folkeskolen. Folkeskolen er jo meget mere end et sted, der lærer børnene kundskaber - den er også en meget stor del af det kit, der binder vores samfund sammen. Så vi har brug for en stor opbakning," siger han.

Privatskolernes store popularitet dækker ifølge Anders Bondo Christensen over en forbruger-tankegang i samfundet, der gør, at skolen i stigende grad bliver opfattet som et produkt, man køber. Folkeskolen er ikke længere det selvfølgelige valg for forældrene. Mange ser det i stedet som et ideologisk tilvalg at sætte deres børn i folkeskole.

Et utroligt negativt billede
Folkeskolens problemer skyldes i høj grad, at der i flere år er blevet tegnet et utroligt negativt billede af folkeskolen. Sådan forklarer Anders Bondo Christensen situationen og fremhæver især perioden omkring folkeskoleændringerne i 2006 som problematiske.

"Det, der skete med folkeskolelovs-ændringerne i 2006, var meget alvorligt. For at komme igennem med ændringerne tegnede politikerne et utrolig negativt billede af skolen, som sidenhen har bidt sig fast," siger han.

Nu er det dog begyndt at gå den rigtige vej. 

"Undervisningsministeren og jeg arbejder sammen om et projekt, der hedder 'Månedens gode eksempel', hvor vi forsøger at tegne et mere positivt billede af den danske folkeskole. Jeg synes i det hele taget, at alle parter har lagt sig i selen for at rette op på det negative billede. Så jeg håber en tilsvarende måling om nogle år vil vise et andet billede," siger Anders Bondo Christensen.