Undervisningen i folkeskolen er stramt reguleret af centralt bestemte læseplaner, undervisningsvejledninger og trin- og slutmål, som for hvert fag og på hvert klassetrin beskriver, hvilke kundskaber eleverne skal have tilegnet sig.

"Vi skal have langt færre mål og meget mere præcise mål. Men jeg vil ikke kaste vrag på nogen måde på de fælles mål, som er lavet, for de er en god beskrivelse af, hvad man i en idealverden skulle kunne nå rundt om. Men jeg har en vis forståelse for, hvis der er lærere, som ikke når rundt om det hele," siger ministeren og forklarer, at målene skal være ligesom i en virksomhed, så alle ved, hvad retning, man skal i.

Overskriften for regeringens nye udspil er "Faglighed og Frihed", og sammen med en række andre tiltag skal de nye Fælles Mål være med til at sætte ledere og lærere fri til at indrette skolen, så den svarer til de lokale udfordringer. Konkret skal de nye målsætninger også være medvirkende til at opnå det "kundskabsløft", som skal indfri regeringens overordnede mål om, at elever i 8. klasse i fremtiden skal kunne det, som de kan i 9. klasse i dag.

Advarselslampe hos lærerne
Selvom lærerne har klaget over netop for meget central styring, så får forslaget alligevel advarselslamperne til at blinke hos formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.

"Fagene i folkeskolen er komplekse, og det er komplekse kundskaber. Dansk kan ikke beskrives i få simple mål, ligesom man ikke bare kan sige, at målet med idræt er, at alle børn skal kunne springe 1,3 meter i højdespring, for idræt er meget mere end det," siger han.

Fagligheden kan eller skal man ikke bilve sluppet fri i forhold til, forklarer formanden, som dog understreger, at lærerne gerne vil have metodefrihed.

"Det er vores opgave som lærere at oversætte målene i undervisningen af den enkelte elev, så de giver mening, og langt de fleste mål giver mening. For os er det ikke bureaukrati at have mål, men hvis ministeren gerne vil afskaffe det, hvorfor så ikke kravet om individuelle elevplaner og kvalitetsrapporter," spørger han.

Risiko for forsimpling
Og tankegangen bakkes op af forskningschef på VIA University College, Andreas Rasch-Christensen, som blandt andet forsker i målstyring af folkeskolen. Ræsonnementet bag er godt nok, men der er en stor fare for at komme til at oversimplificere, mener han.

"Hvis man vil styre ud fra de simple målsætninger, så styrer man fra noget, som ikke er anvisende. Man har en forestilling om, at fordi man tester eleverne, og fordi vi ansætter flere læsevejledere, så kommer der konkrete resultater ud af det, uagtet hvilke andre forhold spiller ind. Der er ikke noget i vejen med at stille kravet, men man skal være opmærksom på, hvad man måler ud fra og med," siger han.

Som eksempel på en vigtig faktor nævner han uro i klassen, som ifølge PISA-resultaterne kan mindske effekten af undervisningen med op til to klassetrin. Derfor er det ikke nok at sige til lærerne, at de skal lære eleverne at læse inden 2. klasse, for der er en mængde andre forhold, som læreren skal forholde sig til i sin undervisning. Og det er komplekst at beskrive - og mere komplekst end, hvad der kan rummes i få, klare new management-mål, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen.

Ingen reel afbureaukratisering
Også fra skoleledernes side møder forslaget kritik. Formand Anders Balle mener ikke, at det er reel frihed, som undervisningsministeren giver dem, og at hun i stedet burde vise mere tillid til de lokale skoledere.

"Hendes frihedsbudskab er fint, men der er samtidig en kontroltankegang i udspillet. Og kontrol er lig med mere bureaukrati, og det har vi ikke brug for," siger han og nævner nationale test, indberetning af eksamenskarakterer, kvalitetsrapporter og elevrapporter.

"Alt sammen målbare mål, som ministeren kan kontrollere. Vi skal afbureaukratisere folkeskolen, så vi skoleledere kan bruge vores tid på at være nærværende ledere og støtte lærerne i at lave ordentlig undervisning," siger han.