Derfor er der brug for en detaljeret gennemgang af skolernes fysiske rammer og indeklimakvalitet, så politikere og beslutningstagere på nationalt og kommunalt niveau har de bedste forudsætninger for at prioritere.

På samme måde skal analysen lave en samlet national beregning over, hvad det koster samfundet, når lærere og elever lægger sig syge eller ikke kan koncentrere sig i undervisningen som følge af dårligt indeklima - og et bud på, hvad samfundet kan vinde ved at løfte indeklimaet i skolerne over tid.

Niras og MOE har sammen med Teknologisk Institut lavet beregninger, som viser, at en samfundsøkonomisk effekt på mellem 15 og 26 millioner kroner over en 30-årig periode ved at løfte indeklimaet på en skole med 650 elever. Vi ved, at der er cirka 500.000 elever og 50.000 ansatte i grundskolen, og derfor må det samfundsøkonomiske potentiale være der.

Energirenoveringer er nødvendige

Analysen skal give et videnbaseret udgangspunkt til at drøfte, hvordan man nationalt og kommunalt skal prioritere at energirenovere skolerne. For energirenoveringer er nødvendige, hvis man skal problemerne med for højt støj- og CO2-niveau i folkeskolen til livs.

Men de er ikke gratis. Ifølge Implement Consulting Group koster en gennemsnitlig energirenovering af en folkeskole omkring 1,3 millioner kroner, og mange eksperter vurderer, at en energirenovering af denne størrelse er minimumsanbefalingen, hvis indeklimaet skal blive bedre. Der eksisterer knap 1.250 folkeskoler, og derfor kan det hurtigt gå hen og blive en bekostelige affære.

Handlingsplanen skal derfor indeholde en langsigtet planlægning og prioritering af energirenovering af folkeskolerne rundt om i landet. Det skal være obligatorisk for alle kommuner at lave kommunale handlingsplaner på området, og der skal fra centralt hold følges op på fremdriften, så det ikke bliver afhængigt af postnummer, om vi som borgere skal sende vores børn hen i dårlige rammer.

Små ændringer i hverdagen

Energirenoveringer sker ikke fra den ene dag til den anden, og da slet ikke, når man ser på omfanget af udfordringerne med indeklima i grundskolerne.

Der er brug for en detaljeret gennemgang af skolernes fysiske rammer og indeklimakvalitet.

Derfor er der brug for at gøre noget, som på kort sigt kan løfte indeklimaet. Der eksisterer allerede mange gode løsninger, og derfor er der brug for at indsamle og udbrede kendskabet til løsningerne til kommunerne og skolerne.

For eksempel har rådgivervirksomheden Implement Consulting Group og iværksættervirksomheden Åbn implementeret sensorer, som indikerer, hvornår indeklimaet bliver for ringe. Sensoren sidder i en lampe, som ligner en sky, og når skyen lyser blåt, skal lærer og elever for eksempel lufte ud, lave gruppearbejde uden for klasselokalet eller andet.

Elever og lærere får udleveret undervisningsmateriale, så de både lærer noget om indeklima, og hvad de kan gøre for at forbedre indeklimaet. I de klasselokaler, hvor sensoren var implementeret, og hvor elever og lærer havde modtaget undervisningsmateriale, opholdt elever og lærer sig halvt så lang tid i dårligt indeklima sammenlignet med andre klasser.

Samarbejde på tværs

Elever, lærere, pædagoger, forældre, rådgivere og andre private virksomheder, kommuner og staten er blandt dem, der skal til for at lykkes med at løfte indeklimaet i folkeskolen. Derfor er det vigtigt, at man får skabt et godt samarbejde, da det er hele forudsætningen for at lykkes med indsatsen.

Og vi skal lykkes. Som voksne mennesker ville vi aldrig selv acceptere så dårlige fysiske rammer på for eksempel vores egne arbejdspladser.

DI Rådgiverne, Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører står klar til at hjælpe med viden og løsninger, og derfor håber vi på, at folketingets partier synes, at problemet med dårligt indeklima i folkeskolen er lige så alvorligt, som vi synes.