Organisationer: Få nu fikset ventilationen – så børnene kan komme i skole

Henrik W. Petersen
Forbundsformand, Blik- og Rørarbejderforbundet
Per Rømer Kofod
Fhv. adm. direktør, Veltek
Troels Blicher Danielsen
Adm. direktør, Tekniq, konstitueret direktør, DanPilot
Mange forskere har vist, allerede før vi kendte til corona, at sygefraværet i skoler og institutioner sænkes signifikant, hvis ventilationen i lokalerne er tilstrækkelig.
Det er dokumenteret, at fjernelse af virus og andre partikler bedst sikres ved tilstrækkeligt luftskifte i bygninger og rum. Dette understøttes af flere udgivelser fra Sundhedsstyrelsen under den aktuelle pandemi, og udluftning og øget ventilation er således et af hovedrådene fra Sundhedsstyrelsen til at nedbringe coronasmitten.
Desværre har vi igennem de sidste 20 år fået dokumenteret i detaljer, at ventilationen og luftskiftet i de danske skoler er utilstrækkelig, og at politikerne ikke har håndteret problemet. Dette betyder ikke kun højere sygefravær blandt lærere og elever, men også reduceret arbejdsmiljø, trivsel og indlæring.
I de danske skoler er der ingen krav til luftskiftet, og ej heller krav til hvor mange børn der må være i et klasselokale.
Andre lande har vist gode alternativer
Kigger vi ud i Europa kan vi se, at andre lande har bedre blik for indeklimaets betydning for at reducere indendørs smittespredning. Tyskland investerede for eksempel allerede i anden halvdel af 2020 massivt i at forbedre ventilationssystemerne i offentlige bygninger; man afsatte en pulje på 3,5 milliarder kroner til formålet.
Corona er nok desværre kommet for at blive. Det må vi tage konsekvensen af og forbedre indeklimaet i vores skoler.
I Belgien har man valgt en lidt anden vej; her stiller man krav om CO2-målere i en lang række lokaler, herunder på hoteller, restauranter og træningsfaciliteter.
Måling af CO2 indendørs kan nemlig sladre om indeklimaets kvalitet og antallet af personer i rummet i forhold til ventilation. Hvis CO2-målingen viser for høje værdier, er der i Belgien krav om, at man skal have en handlingsplan for at forbedre indeklimaet.
De udenlandske eksempler viser med al tydelighed, at der er gode alternativer til de skolenedlukninger, som vi ved, er skadelige for børnenes trivsel. Et element i en samlet strategi bør derfor være, at vi også i Danmark tager aktive skridt til at forbedre skolernes indeklima.
En samlet byggebranche udgav i 2020 en rapport, som viste at problemerne med indeklimaet i skolerne kan fikses for tre milliarder kroner. Det er mange penge, men set i den store sammenhæng et billigt og effektivt virkemiddel.
Corona er nok desværre kommet for at blive. Det må vi tage konsekvensen af og forbedre indeklimaet i vores skoler. For børnenes skyld, og for vores alles skyld.
Indsigt
Christine Antorini61 årI dag
Sygeplejerske-studerende, forperson, Arbejdsmarkedsrådet, formand, UNESCO Danmark, næstformand, Danmarks Radio, fhv. MF (S), fhv. børne- og undervisningsminister
Karen Wistoft62 årI dag
Docent, Institut for Læreruddannelse, Københavns Professionshøjskole- Henrik Schjerning62 år
I dag
Forlagschef, Samfundslitteratur
- B 63 Smidigere regler for permanent opholdstilladelse til unge under uddannelse (Udlændinge- og Integrationsministeriet)1. behandling
- B 65 At bevare momsfritagelse for undervisning i bevægelse, sundhed og trivsel (Skatteministeriet)1. behandling
- B 80 Udvidelse af børneattestordningen til at omfatte personer under 18 år og vold (Kulturministeriet)1. behandling
- Svend Brinkmann: Statsministeren rammer forbi med sit seneste udfald mod skærme og sociale medier
- Kommuner og regioner vil presse mål for børns trivsel ind i regeringsgrundlag
- I Horsens vil rektor splitte epx i to, men centrale krav kan spænde ben
- Ni uddannelsesaktører: Det er ikke rimeligt, at hhx ikke har samme økonomiske vilkår som andre gymnasier
- Faglærtes børn vælger oftere hhx























