Debat

Alternativet: Politikere hæmmer lærernes faglighed med tests og diktering af tekster

Når politikere vil gennemføre nationale tests og diktere tekster igennem forskellige kanoner er de med til at hæmme lærernes faglighed. Det er læreren, der ved bedst, hvad der motiverer de enkelte elever. Derfor skal beslutningerne væk fra Christiansborg og ud til skolerne, skriver Nicklas Hakmann Petersen.

Det er læreren, der bedst ved, hvad der motiverer den enkelte elev. Derfor skal politikere ikke hæmme lærerens faglighed ved at insistere på prøver og diktere tekster gennem kanoner, skriver Nicklas Hakmann Petersen.
Det er læreren, der bedst ved, hvad der motiverer den enkelte elev. Derfor skal politikere ikke hæmme lærerens faglighed ved at insistere på prøver og diktere tekster gennem kanoner, skriver Nicklas Hakmann Petersen.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nicklas Hakmann Petersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I januar måned underviste jeg en klasse i algoritmer gennem kryptering, og der bad jeg eleverne om at gå i grupper, så de kunne hjælpe hinanden med at lave opgaven. Der var en elev, der ikke ville gå i en gruppe, så jeg spurgte eleven hvorfor.

”Jeg tror ikke jeg kan hjælpe nogen, så jeg ville bare være til besvær,” sagde eleven.

Når vi laver skolepolitik, glemmer politikere hurtigt, hvordan det fungerer ude i virkeligheden. Lærerfaget handler om at skabe motivation, at hjælpe eleverne til at løse deres personlige problemer og at skabe læringsprocesser.

Det ses gang på gang, at politikerne glemmer de to første, for eksempel når Pernille Rosenkrantz-Theil (S) siger ”Nationale test har aldrig været mere nødvendige.” Det ses også, når regeringen foreslår en rettighedskanon.

Kanoner og tests hæmmer lærerens faglighed
Der ligger sikkert nogle gode værdier bag tanken om, at nationale test kunne være til for at hjælpe lærerne med at se, hvilke faglige problematikker eleverne har. Men vi lærere har mange måder at teste på, uden at vi udsætter eleverne for unødigt pres.

Læreren har mange værktøjer, men de værktøjer er afhængige af frihed. Derfor skal vi generelt fjerne flere regler, end vi tilføjer, når vi laver skolepolitik.

Nicklas Hakmann Petersen (ALT)
Uddannelsesordfører

Når vi eksempelvis beder dem om at producere skriftlige produkter, så kan vi vurdere og evaluere. Det kan også være ud fra elevernes deltagelse i klassen, når vi kan stiller dem spørgsmål eller laver en Kahoot.

Når det kommer til rettighedskanonen, så er det jo også en meget fin og rigtig tanke at eleverne skal lære om deres rettigheder. Det er bare et forkert værktøj at bruge.

Man kan sagtens sætte et mål eller skrive det ind i formålsparagraffen uden at diktere, hvilke tekster læreren skal bruge, for når vi dikterer teksterne, så sætter vi et benspænd for lærerne. Så kan vi ikke bruge nye tekster, der måske i større grad vil motivere lige netop de elever, jeg har i min klasse. Så når regeringen laver kanoner, så hæmmer de faktisk muligheden for at læreren kan bruge sin faglighed.

Beslutningerne skal væk fra Christiansborg
Læreren har mange værktøjer, men de værktøjer er afhængige af frihed. Derfor skal vi generelt fjerne flere regler, end vi tilføjer, når vi laver skolepolitik.

Læs også

For politikere kan ikke se ind i hvert enkelt klasse lokale og se, hvad Anton, Silas, Josefine eller Muhammed har brug for i lige netop deres personlige og læringsmæssige situationen. Derfor skal beslutningerne om barnet tages så tæt på barnet så muligt, og det inkluderer altså også barnet.

Vi skal have beslutningerne væk fra Christiansborg og over til skolebestyrelser, skoleledere, forældre og lærere. En friere skole vil betyde at eleverne reelt kommer i centrum. Og er det ikke målet?

Temadebat: Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?

Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale tests og undersøgelser som TIMSS 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.

Er det behov for ændringer af folkeskolen igen, eller skal folkeskolereformen fra 2014 have mere tid og ro til at blive implementeret? 

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Jesper Bergman, direktør, TeachFirst
  • Agi Csonka, formand, Børnerådet
  • Rasmus Edelberg, formand, Skole og Forældre
  • Thomas Gyldal , formand, Børne- og undervisningsudvalget i KL
  • Caroline Holdflod, forperson, Lærerstuderendes Landskreds
  • Jens Joel (S), undervisningsordfører
  • Esben Kullberg, sekretariatschef, Foreningsfællesskabet Ligeværd
  • Gro Emmertsen Lund, ph.d. og konsulent, Taos Associate og en del af NO!SE
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne
  • Camilla Louise Lydiksen, direktør, ADHD-foreningen
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
  • Jacob Mark (SF), undervisningsordfører
  • Mai Mercado (K), undervisningsordfører
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut
  • Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
  • Nicklas Hakmann Petersen (ALT), uddannelsesordfører
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Lotte Rod (R), undervisningsordfører
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Charlotte Rønhof, formand, Rådet for Børns Læring
  • Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Mette Thiesen (NB), undervisningsordfører
  • Anders Thorsen, skolelærer
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner. Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00