Debat

Forsker: Nye initiativer i folkeskolen må tage udgangspunkt i problemer som ulighed

Når man diskuterer, hvordan vi bedst muligt skabt bedre kvaliteten i folkeskolen, er det relevant at spørge sig selv, hvilke problemer man rent faktisk søger at løse. Det er i besvarelsen af det spørgsmål, at nye initiativer må have sit udgangspunkt, skriver Karen Egedal Andreasen.

Man må spørge os selv om, hvilke problemer man vil løse, når man foreslår nye initiativer i folkeskolen. Det kunne eksempelvis være social ulighed eller kønsproblematikker, skriver Karen Egedal Andreasen.
Man må spørge os selv om, hvilke problemer man vil løse, når man foreslår nye initiativer i folkeskolen. Det kunne eksempelvis være social ulighed eller kønsproblematikker, skriver Karen Egedal Andreasen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Karen Egedal Andreasen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når man for tiden debatterer fremtidens folkeskole og ideer om dette i et udviklingsperspektiv, er baggrunden naturligvis et ønske om og ideer til, hvordan der skabes bedre kvalitet i skolen, i dens pædagogik og praksis.

Det er derfor også relevant at overveje, hvad man i grunden forstår ved kvalitet i folkeskolen, og hvilke initiativer der i det lys kan bidrage til at gøre den bedre?

Evalueringsteoretiker professor Peter Dahler-Larsen beskriver i sin bog ”Kvalitetens beskaffenhed” en række spørgsmål, der kan anvendes i analyser af sådanne initiativer, herunder spørgsmålet: ”Hvilken type problemer skal kvalitetsindsatsen afhjælpe?”

Hvilke problemer er det, vi vil løse?
Et på visse måder ret simpelt spørgsmål, men også et spørgsmål, der påkalder sig overvejelser over noget helt centralt, nemlig hvad en given kvalitetsindsats - her en fremtidig forandring af skolen - faktisk er tænkt at skulle afhjælpe?

hvad er det, man ønsker at ændre til det bedre, hvilke problemer er det, man er optaget af, og hvorledes vil de initiativer, man foreslår, kunne afhjælpe eller i bedste fald helt løse dem?

Karen Egedal Andreasen
Lektor, Aalborg Universitet

Eller sagt med andre ord: hvad er det, man ønsker at ændre til det bedre, hvilke problemer er det, man er optaget af, og hvorledes vil de initiativer, man foreslår, kunne afhjælpe eller i bedste fald helt løse dem?

Det er vel besvarelsen af det, som ethvert initiativ må have sit udgangspunkt i, og i al sin enkelhed kan spørgsmålet bidrage til og eventuelt skærpe refleksioner over, hvilke forhold der har en karakter, der gør dem særlig væsentlige, og som blikket derfor bør rettes mod for at skabe en bedre skole.

Her kunne nævnes nogle forslag:

Social ulighed
Det har gennem mange år været en målsætning at søge at reducere den sociale ulighed og negative virkninger af den sociale arv. Denne målsætning er langt fra realiseret. Derimod peger nyere analyser desværre i retning af, at det for tiden går den forkerte vej, og den sociale mobilitet synes mindsket de senere år.

For eksempel konkluderer en undersøgelse fra Rockwool Fonden fra 2021, at ”Den sociale arv i uddannelse er steget markant gennem de sidste 20 år”, og at forældrenes baggrund spiller en stor og tilsyneladende stigende rolle i forhold til unges uddannelse.

Konklusionen står ikke alene, men ses også i andre undersøgelser og analyser, for eksempel fra Arbejdernes Erhvervsråd.

Kønsproblematikker
Uligheden omfatter dog ikke blot betydningen af social baggrund, men ytrer sig også i forhold til eksempelvis køn. Dette er en problemstilling, man bør interessere sig langt mere for fremadrettet.

De forskelle der tegner sig mellem de to køn i forhold til resultater ved prøver os test, i mange tilfælde i pigernes favør, kan få stor betydning for de unge fremadrettet. Dette helt konkret i forbindelse med uddannelsesparathedsvurderingerne og adgangen til ungdomsuddannelserne, hvor netop karaktererne jo spiller en rolle, men også mere generelt, når de gør sig tanker om fremtidige uddannelsesmuligheder.

Trivsel og unge, der ikke afslutter folkeskolen
Der er stadig for mange elever, der enten ikke afslutter folkeskolen, eller som ikke fortsætter i eller afslutter en ungdomsuddannelse.

Nogle elever trives ikke godt i grundskoleforløbet, eksempelvis har stress været et tema, der i stigende grad har været sat på dagsordenen de senere år, og dette spørgsmål bør være et man ser alvorligt på.

Også her afspejler den sociale ulighed sig desværre (Arbejdernes Erhvervsråd,2020). Børn hvis forældre har akademisk baggrund er således langt mere tilbøjelige til at angive høj trivsel i skolen, end børn hvis forældre er faglærte. 

Problemstillinger som disse er alle sammen meget konkrete, og listen kan uden tvivl tilføjes mange punkter – i alle tilfælde bør en stillingtagen til spørgsmålet om, hvad det er, en indsats skal, bør, eller sigter mod at afhjælpe og forbedre set i et kvalitetsperspektiv, være et udgangspunkt, der må kunne ses bag enhver fremadrettet planlægning.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00