2. oktober 2013 kl. 23.45

Banen er kridtet op til komplekse forhandlinger

BAGGRUND: Regeringens udspil til erhvervsuddannelsesreformen blev mødt med både ris og ros fra de andre partier. Kritikken retter sig især imod uddannelsernes opbygning, fleksuddannelsen og adgangskrav, og undervisningsministeren kan nu se frem til komplekse forhandlinger.

Undervisningsminister Christine Antorini (S) indleder forhandlingerne om EUD-reformen på fredag. Foto: Ricky Molloy/Ministeriet for Børn og Undervisning

Per Bang Thomsen

Journalist

Der er ingen grund til, at man forlænger unge menneskers uddannelsesvej, bare fordi man fra central hold føler, at de skal ind i et ungdomsmiljø. Hvis man er målrettet, har en praktikplads og ved, at man bare skal være tømrer eller snedker, skal man have lov til at løbe stærkt.
Peter Juel Jensen (V)
Uddannelsesordfører

Det var et reformudspil uden de store overraskelser, som undervisningsminister Christine Antorini (S) onsdag præsenterede for de fremmødte journalister, uddannelsespolitikere og erhvervsskoleaktører.

Erhvervsuddannelserne skal igennem den store reformkværn, så det igen bliver populært for de unge at gå erhvervsskolevejen efter grundskolen. 30 procent af de unge skal vælge den vej i 2025, og det skal ske ved at lave strukturerne mere enkle, gøre det lettere for de unge at læse videre, samt adskille de unge og de voksne elever fra hinanden.

De store linjer var dog blevet præsenteret inden pressemødet, og de mere kontroversielle elementer - såsom adgangskrav, minimumstimetal og den nye fleksuddannelse - var allerede blevet diskuteret og endevendt i pressen.

Derudover havde statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) brugt tirsdagens åbningstale i Folketingssalen til at varme op til reformen, og alle Folketingets partier har i den seneste tid gjort deres for at tale reformen op.

Dokumentation

Det var nyt

Selvom store dele af reformen var blevet præsenteret inden pressemødet, var der flere nyheder i udspillet:

Flere skal fuldføre en påbegyndt erhvervsuddannelse. Fuldførelsen skal stige fra 52 pct. i 2012 til 60 pct. i 2020 og 67 pct. i 2025.
De 12 indgange skal reduceres til fire, og EUX’en skal tilbydes på alle indgangene og flere uddannelser. I dag kan man læse EUX’en på 24 erhvervsuddannelser.
Erhvervsuddannelser af mindst tre års varighed skal være adgangsgivende til samtlige erhvervsakademiuddannelser, forudsat at de specifikke adgangskrav er opfyldt.
Selvom man ikke har et karaktergennemsnit på 2, skal det være muligt at blive optaget via en prøve i dansk og matematik, personlig samtale eller helhedsvurdering. Derudover indføres der en forsøgsordning med såkaldt betinget optag.
De faglige udvalg får i højere grad mulighed for at stille krav om specifikke kompetencer, som eleven skal tilegne sig parallelt med det obligatoriske indhold, der gælder for alle grundforløb. Det vil være relevant på nogle få uddannelser, der kræver særlige kompetencer i fx matematik.
Der skal oprettes en ny, særskilt erhvervsuddannelse målrettet voksne på 25 år og derover (EUV), som gør vejen fra ufaglært til faglært mere attraktiv og overskuelig. Den konkrete udformning skal drøftes med arbejdsmarkedets parter.
Alle lærere på erhvervsuddannelserne skal have erhvervspædagogiske kompetencer svarende til 10 ECTS-point inden år 2020. Derudover skal de faglige kompetencer styrkes ved kortere ophold på virksomheder.
Der skal skabes flere skolepraktikpladser på uddannelser, hvor der er særligt gunstige beskæftigelsesmuligheder.
De nuværende kvoter til skolepraktik ophæves og erstattes med adgangsbegrænsning ved grund- forløbets 2. del på baggrund af konstaterede og forventede beskæftigelsesfrekvenser. Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) inddrages i den tekniske udformning.
Der skal være en forhøjelse af det tilskud, som erhvervsskolerne får pr. elev, der indgår en uddannelsesaftale med en virksomhed.
En omlægning af skolepraktiktaxameteret, så en større del udmøntes som grundtilskud og en mindre del som aktivitetsafhængigt. Det skal fremme, at eleverne ikke er længere tid i skolepraktik end nødvendigt.
Arbejdsmarkedets parter bliver inviteret til drøftelser om, hvordan man kan løse praktikpladsproblemet.
Der skal indføres et fælles resultatmål for trivslen.
Der skal gennemføres en udbudsrunde af erhvervsuddannelserne i forbindelse med indførelsen af en enklere struktur og nye grundforløb. Ansøgningerne vil blive vurderet på baggrund af de nye kriterier og mål i reformen, så uddannelserne vil blive udbudt på uddannelsesinstitutioner, der leverer gode resultater i forhold til de nye mål for erhvervs- uddannelserne.
Hvis man har taget en fleksuddannelse og ønsker at læse videre, kan man gøre det i det almene voksen- og efteruddannelsessystem. Ellers kan man starte på en erhvervsuddannelse.