Dansk Skytte Union: Det er en alvorlig fejlbedømmelse at degradere idræt til et pausefag

Nedprioritering af idrætsfaget

Beskæringen af idrætstimer og afskaffelsen af den obligatoriske afgangsprøve i faget sender et klart signal om, at idræt ikke længere anses for at være et fag af lige så stor værdi som de øvrige fag på skoleskemaet.

Dette sker på trods af, at forskning gang på gang har påvist idrættens afgørende betydning for både fysisk velbefindende og den mentale sundhed.

Ved at reducere idræt til et prøveløst fag, risikerer vi at underminere elevernes motivation for at engagere sig seriøst i faget.

Lars Green Bach
Generalsekretær, Dansk Skytte Union

Ved at reducere idræt til et prøveløst fag, risikerer vi at underminere elevernes motivation for at engagere sig seriøst i faget, hvilket igen kan have langsigtede konsekvenser for deres sundhed og velvære. Og samtidig kan vi videre frem se ind i en nedprioritering af faget fra skolernes og kommunernes side i den evige prioritering af indsatser og økonomi.

Idræt i skolen handler ikke blot om at få eleverne til at bevæge sig. Det handler om at give dem redskaber til at få en dybere kropsforståelse og værdsætte vigtigheden af en sund og aktiv livsstil samt at udvikle de sociale kompetencer, der er af afgørende betydning for deres personlige udvikling.

Værdien af praktiske discipliner

Inden for skydesporten ser vi eksempelvis dagligt, hvordan øget kropsbevidsthed, koncentration, fokus og selvdisciplin ikke kun er en nøgle til præcision i sporten, men også afgørende kompetencer for et bedre børne- og ungeliv.

Fra første parket oplever vi, hvordan disse færdigheder udvikles og næres gennem idrætten, og hvordan de kan have en dannende effekt på unge mennesker. Samtidig viser forskningen, at børn og unge med ADHD og lignende symptomer lykkes bedre med at gennemføre en ungdomsuddannelse med afsæt i de redskaber, som de lærer i skydesporten.

Disse positive erfaringer understreger vigtigheden af en bred palet af aktiviteter i børn og unges liv, som bidrager til deres samlede udvikling og velbefindende.

Denne indsigt fra skydesporten belyser en større pointe: For at skabe de bedste betingelser for vores børn og unge, må vi se ud over den traditionelle skoledag. Vi skal investere i og værdsætte de mange forskellige måder, hvorpå børn lærer og vokser.

Det betyder en folkeskole, der ikke kun fokuserer på akademiske færdigheder, men som også anerkender værdien af praktiske discipliner, hvor børn kan danne og udvikle livsfærdigheder som en øget kropsbevidsthed, koncentration, fokus og selvdisciplin.

Effekterne af mere idræt og fysisk aktivitet

Afskaffelsen af det lovkrav, der sikrede elever gennemsnitligt 45 minutters bevægelse om dagen, understreger yderligere den bekymrende retning denne aftale tager. Selvom aftalen omtaler en national strategi for bevægelse og opfordrer skolebestyrelser til at udarbejde principper for fysisk aktivitet, er det ikke nok at overlade så vigtigt et aspekt af børns udvikling til frivillige initiativer.

Der er behov for klare politiske ambitioner og forpligtelser til at sikre, at idræt og bevægelse forbliver en central del af skoledagen.

I kontrast til den nye skoleaftales tilgang står de mange positive forskningsresultater fra Svendborgprojektet. Et initiativ, der har demonstreret den positive effekt af mere idrætsundervisning i skolen.

Disse resultater bør tjene som en kraftig påmindelse om, at fysisk aktivitet ikke bare er et supplement til den akademiske læring.

Lars Green Bach
Generalsekretær, Dansk Skytte Union

Ved at øge antallet af ugentlige idrætstimer fra to til seks, har projektet ikke blot vist en markant forbedring i børnenes fysiske sundhed, men har også adresseret risikoen for udvikling af alvorlige sygdomme såsom diabetes type II.

Forskningens resultater fra projektet er en klar indikator på, at fysisk aktivitet spiller en kritisk rolle i børns sundhed. Mere idræt i skolen har ført til en 45 procent mindre risiko for at udvikle diabetes type II blandt eleverne.

Desuden har det haft en positiv effekt på at begrænse antallet af overvægtige børn.

Disse resultater bør tjene som en kraftig påmindelse om, at fysisk aktivitet ikke bare er et supplement til den akademiske læring, men bør være en integreret del af børns generelle velfærd og udvikling.

Mere mental velvære

Svendborgprojektet har ikke kun givet indsigt i idrættens positive effekter på fysisk sundhed, men også på elevernes trivsel og indlæring. Udover de sundhedsmæssige fordele har projektet også kastet lys over, hvordan fysisk aktivitet kan forbedre den mentale velvære og akademiske præstation.

Forskningen inden for projektet har startet en vigtig dialog om idrætsfagets rolle i at fremme en holistisk uddannelsesoplevelse, hvor elevernes psykiske og fysiske sundhed ses som uadskillelige elementer af deres generelle trivsel og evne til at lære.

Ved at integrere flere timer til idræt i skoledagen, har man ikke kun adresseret fysiske sundhedsproblemer, men også skabt et miljø, hvor eleverne trives bedre socialt og akademisk. Både når det gælder forbedringer i elevernes koncentrationsevne, reduktion i forekomsten af mobning og en generel forbedring i skoleglæde og engagement i læringen.

Disse effekter illustrerer tydeligt, hvordan idræt og fysisk bevægelse bidrager positivt til elevernes overordnede skoleerfaring og understreger fejlen i at nedprioritere idræt i den nye folkeskoleaftale.

Fremtiden i fokus

Vi står over for det paradoks, hvor samfundet råber på løsninger til stigende sundhedsproblemer relateret til inaktivitet og dårlig kost, mens politiske beslutninger samtidig nedprioriterer et af de fag, der kan bidrage til løsningen af disse udfordringer.

Vi mister en gylden mulighed for at danne og udruste vores unge med de nødvendige redskaber til at føre sunde og aktive liv.

Lars Green Bach
Generalsekretær, Dansk Skytte Union

At gøre idræt til et pausefag, hvor vikarer kan tage eleverne ud for at "spille rundbold" uden struktur eller læring, er en alvorlig fejlbedømmelse af fagets potentiale.

Vi må ikke glemme, at skolen spiller en kritisk rolle i at forme fremtidens voksne. Ved at degradere idrætsfaget mister vi en gylden mulighed for at danne og udruste vores unge med de nødvendige redskaber til at føre sunde og aktive liv.

Lad os håbe, at politikerne vil genoverveje denne beslutning med et stærkere fokus på fremtiden og genetablerer idræt som et kernefag i danskernes skoleliv. Ikke mindst for vores børns skyld.