Det er et eklatant svigt, når elever overlades til mestre og svende, der ikke magter opgaven

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at mestre og svende skal have hovedansvaret for elevernes uddannelse, når de ikke er uddannet til at varetage opgaven, skriver Julie Kølskov Madsen.

Jeg kender mange elever, der har udtrykt deres frustrationer over ikke at blive udfordret nok i virksomhederne til lærerne, skriver Julie Kølskov Madsen. — Jeg kender mange elever, der har udtrykt deres frustrationer over ikke at blive udfordret nok i virksomhederne til lærerne, skriver Julie Kølskov Madsen.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Julie Kølskov Madsen

Formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Erhvervsuddannelserne er igennem flere årtier blevet kogt ned til det absolutte minimum, og lige nu svigter man eleverne i stor stil.

Mestrene og svendene står med et stort ansvar for de unges uddannelse, men de har ingen forudsætninger løfte det. Skolerne er blevet skåret så hårdt, at de ikke kan garantere kvaliteten af de unges uddannelse. Samtidig står de unge meget alene ude i virksomhederne og har brug for et socialt miljø på skolerne. Men også her bliver vi svigtet.

Erhvervsuddannelserne er bygget sådan, at man har omkring tre måneders skole på et år. Den resterende tid er man i lære i en virksomhed. Her er der hverken pensumbaseret undervisning eller undervisningsmateriale. Der er heller ikke klare delmål for læringen.

Derfor er eleven udelukkende overladt til de opgaver, som virksomheden får, og det er på ingen måder garanteret, at eleven får del i de udfordrende og lærerige opgaver. Som resultat er der ingen garanti for, at man som elev lærer de ting, som man burde.

Elevpanelet

På Altinget Uddannelse mener vi, at det er vigtigt, at elevernes stemmer bliver inddraget mere i uddannelsesdebatten.

Derfor har vi inviteret alle elevorganisationers forpersoner med i et nyt elevpanel, der hver uge giver debatbolden et los og deler meninger om og erfaringer med de politiske spørgsmål og beslutninger, der hverdag påvirker elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.

Panelet består af:

Marie Holt Hermansen, formand for Danske Skoleelever
Oliver Gabrielsen, formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Julie Kølskov Madsen, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation
Madeleine Steenberg Williams, forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Det økonomiske aspekt i at have en lærling fylder ofte meget for mestrene. Ofte bliver eleven set som en mulighed for billig arbejdskraft snarere end et bidrag til at sikre højt uddannet faglært arbejdskraft i faget.

Elevens uddannelse varetages langtfra altid af mester selv. Ofte sættes eleven sammen med en svend i firmaet, som måske selv for nylig har færdiggjort sin uddannelse. Det svarer til at lade studenter, der enten lige har bestået gymnasiet, eller folk, der bare på et tidspunkt fik studenterhuen, undervise de nye 1.g’ere.

Det kan simpelthen ikke være rigtigt, at mestre og svende skal have hovedansvaret for elevernes uddannelse, når de ikke er uddannet til at varetage opgaven.

Derudover skal der være bedre kontrol med elevernes læring, når de ikke er i skole. Lige nu er det et kæmpe problem, at der ikke er nogen garanti eller guideline for ens uddannelse, når man er ude ved lærepladsen. Sådan skal det selvfølgelig slet ikke være.

Derfor skal eleverne have mere kontakt med skolerne. For det er her, den gode læring skal komme fra, både til de udfordrede og særligt begavede elever.

Læs også

På få år er Danmark gået fra mangel på lærepladser til mangel på lærlinge

På skolerne er der også langt bedre rammer for, at man kan sikre den kvalitet i undervisningen og i elevernes læring, som der skal være. Det kræver dog en indsats for at uddanne og videreuddanne lærerne. For som det er lige nu, har de heller ikke forudsætninger for at undervise elever.

Hvis man som elev rejser problemet med manglende læring og forklarer sine lærere på skolen, at man kun laver meningsløse opgaver, bliver bedt om "lige at komme ned på jorden".

Jeg kender mange elever, der har udtrykt deres frustrationer over ikke at blive udfordret nok i virksomhederne til lærerne. En af de elever har oplevet, at lærerens holdning var, at eleverne bare måtte bide i det sure æble, for det handler bare om at lære, hvad det vil sige at gå på arbejde, og så måtte selve læringen af arbejdet være sekundært.

Men her skal vi lige huske på, at eleven faktisk er under uddannelse – i et fag og ikke i at stå op om morgenen og passe sin 37-timers arbejdsuge.

Et levende, socialt miljø er afgørende for at lykkes med at tiltrække flere til erhvervsuddannelserne, for vi ved, at det sociale miljø er noget af det, unge går mest op i
Julie Kølskov Madsen
Formand, Erhvervsskolernes Elevorganisation

Skolerne skal også løftes på et andet vigtigt punkt. For skolen bør fungere som socialt samlingspunkt for eleverne, men som det er i dag, er der stort set intet socialt miljø på erhvervsskolerne.

Det er nødvendigt at skabe fysiske miljøer og gode rammer uden for værkstederne, hvor eleverne kan være sammen. I dag går man bare hjem, når skoledagen i værkstedet slutter.

Et levende, socialt miljø er samtidig afgørende for at lykkes med at tiltrække flere til erhvervsuddannelserne, for vi ved, at det sociale miljø er noget af det, unge går mest op i, når vi skal vælge ungdomsuddannelse. Og så er vi tilbage ved problemet med, at skolerne er blevet så hårdt beskåret, at der hverken er råd til at undervise eleverne godt nok, eller råd til at skabe sociale miljøer.

Det er ganske enkelt ikke i orden. Vi svigter ikke blot eleverne fagligt, men også deres mulighed for at udvikle sig som mennesker, for uddannelse er også dannelse, og den skal foregå i miljøer med andre unge.

Læs også