Bertel Haarder: Statsministeren har endelig indset, at man godt kan lære uden at blive undervist

Statsministeren fortsætter sin lange rejse henimod sund fornuft i uddannelsespolitikken. Det kan man se af redaktør Signe Løntofts meget lærerige artikel 2. marts i Altinget, hvor hun beskriver den nye realisme i uddannelsestænkningen. Beskæftigelsesministeren beskriver det endog som et paradigmeskifte.

Budskabet er, at vi længe har haft en overtro på værdien af uddannelse til skade for alle dem, der meget bedre kan lære gennem at have et job.

Som tidligere undervisningsminister gennem i alt 15 år kan jeg fuldstændig bekræfte billedet. Jeg mindes, da daværende finansminister Henning Dyremose (K) og Poul Nyrup Rasmussen (S) i 90'erne aftalte at bruge milliarder på efteruddannelse af langtidsledige, hvorefter en evaluering senere viste, at det ikke havde haft nogen som helst effekt på jobmulighederne og beskæftigelsen af langtidsledige.

Den radikale Lone Dybkjær (daværende miljøminister) og jeg var bisiddere, men jeg kunne ikke på nogen måde trænge igennem med min udtalte skepsis.

Det lyder jo så godt og humant, at man vil uddanne og efteruddanne folk, men det er ikke nogen universalløsning, selv om mange tror det.Det er med god grund, at statsministeren nu beklager, at kontanthjælpreformen fra 2013 "lagde for meget vægt på uddannelse". Det er hun den rette til at sige, for hun var selv beskæftigelsesminister på det tidspunkt!

Til Altinget siger den nuværende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S): "I for lang tid har svaret altid været uddannelse, uanset hvad for et menneske, der kom ind af døren."

Det lyder jo så godt og humant, at man vil uddanne og efteruddanne folk, men det er ikke nogen universalløsning, selv om mange tror det.

Bertel Haarder

Hun har gang på gang oplevet, at unge hellere vil være en del af et arbejdsfællesskab. "Selv få timers arbejde har værdi, fordi det er myndiggørende at bidrage og tjene sine egne penge".

Det er den holdning, der ligger bag regeringens aktion for at fremskaffe flere "nyttejob". Det er en helt rigtig tankegang, selv om både 3F og Kommunernes Landsforening er imod det på grund af bøvlet og udgifterne – og "risikoen" for, at nyttejob kan komme til at bestå i at udføre visse funktioner, som i dag er forbeholdt de etablerede lønmodtagere i fagforeningerne (hvad man da må håbe).

Den erkendelse, som det har været så vanskeligt at få ørenlyd for, er kort sagt, at man også kan lære noget uden at blive undervist!

Det bryder hverken fagforeninger eller lærergrupper sig om, men det er en vigtig erkendelse, hvis man for alvor vil gøre noget for dem, der er skoletrætte, har lidt nederlag i skolen, og som simpelthen lærer bedre ude i den virkelige verden end i klasselokaler i læreres varetægt. Af samme grund er det glædeligt, at statsministeren nu også omfavner mesterlæren, som hun tidligere har afvist.

Jeg husker et stormøde i FOA i Odense, hvor jeg foreslog mulighed for mesterlære i sosu-uddannelserne, blandt andet for at indvandrerpiger med tørklæde kunne få lov at vise, hvad de dur til i praksis og derigennem blive motiveret til uddannelsen. Mette Frederiksen høstede stort bifald for sin totale afvisning af forslaget. Men nu har piben fået en anden lyd. Heldigvis.