Der er gået meget tid på at diskutere, hvordan afslutningen af dette skoleår i coronakrisens tegn skal foregå. Nu er der behov for en politisk afklaring.

Skal vi bruge seks uger i maj og juni på at eksaminere gymnasieleverne i stof, som de kun delvis mestrer?

Eller er eksamensperioden bedre brugt på seks ugers ekstra undervisning, der vil kunne kompensere for en del af det læringstab, som coronakaosset har medført?

Den ideelle løsning findes desværre ikke, men det haster med en afgørelse – både af hensyn til uddannelsesinstitutionernes planlægningsmuligheder og ikke mindst til vores elever.

Skær ned på antal eksaminer
Vi bør lære af erfaringerne fra foråret 2020, da næsten alle eksaminer blev aflyst.

Det gav mulighed for at forlænge undervisningsperioden på landets gymnasier og dermed ekstra timer i klasselokalet, men ændringerne blev udmeldt så sent, at læringsudbyttet ikke blev optimalt for eleverne.

En afgørelse om at skære ned på antallet af eksaminer og konvertere eksamensperioden til undervisning allerede nu vil give underviserne den fornødne tid til at planlægge foråret 2021 og dermed sikre en bedre læringstilvækst for eleverne

Lone Berthelsen
Underdirektør, Dansk Industri

Det kan vi gøre bedre i år. En afgørelse om at skære ned på antallet af eksaminer og konvertere eksamensperioden til undervisning allerede nu vil give underviserne den fornødne tid til at planlægge foråret 2021 og dermed sikre en bedre læringstilvækst for eleverne.

Den manglende eksamenstræning, som flere har problematiseret, vil vi delvist kunne erstatte med interne prøver, der integreres i undervisningen.

Og problemet med manglende motivation, som andre advarer imod, er nemt løst ved at udskyde afgivelse af årskaraktererne til den sidste skoledag i juni. Begge tiltag vil i øvrigt bidrage til at sikre eleverne en fair bedømmelse.

Virtuel undervisning i mere end halvdelen af coronaperioden
At aflyse eksaminer er i almindelige tider noget, der ligger os fjernt, men der er god grund til bekymring for de konsekvenser, som de lange nedlukningsperioder på ungdomsuddannelser over hele landet kan have for de unge.

Da vi for nyligt opgjorde antallet af uger med virtuel undervisning her på skolen, tvivlede vi i første omgang på resultatet. Kunne det virkelig passe, at vores 2. og 3. g'ere har været hjemsendt i op til to tredjedele af undervisningsugerne?

Tallene er derfor gennemgået flere gange, og vi finder det vigtigt at dele regnestykket: Ud af de 39 undervisningsuger, der ligger i perioden 11. marts til 28. februar, vil de nuværende 2. og 3. g'ere som minimum have været hjemsendt i 22 uger og to dage som følge af landsdækkende eller lokale nedlukninger. 1. g'erne vil have siddet hjemme på teenageværelset i mindst 12 uger.

Hertil kommer de utallige individuelle hjemsendelser. Størstedelen af vores 2.000 elever på handelsgymnasiet har været i selvisolation på et eller andet tidspunkt. I gennemsnit har eleverne tilbragt mellem fem og ni dage yderligere derhjemme foran pc'en.

I de store tals lov betyder det samlet set, at 2. og 3. g i snit har modtaget virtuel undervisning i mindst 57 procent og helt op til 66 procent af tiden under coronaperioden. For 1. g er det tilsvarende tal mellem 50 procent og 66 procent.

Elever trives dårligere under hjemsendelser
Under den første nedlukning gennemførte Tænketanken DEA og eVidenCenter – Det nationale videncenter for e-læring – en temperaturmåling blandt elever og undervisere på gymnasier og erhvervsskoler.

Den viste blandt andet, at både lærere og elever generelt vurderede, at elevernes motivation og koncentration var påvirket negativt under coronanedlukningen.