Skoleelevernes formand takker af: Jeg har lært, at politikerne ikke ved ret meget om folkeskolen

Der er nogle vilde paradokser rundt omkring vores skole lige nu. Man ønsker mere frihed, og alle kan godt blive enige om, at alt det unødvendige bureaukrati ikke har nogen form for berettigelse.

Samtidig står vi i en situation, hvor rekordmange skoler ikke lykkedes med at inkludere alle elever, lære os elever grundlæggende dansk og matematik og skabe gode fællesskaber. Udfordringer, der umiddelbart kalder på statslig regulering.

Det er her, den helt essentielle balance kommer ind i billedet. For hvordan sikrer man, at alle skoler arbejder praksisfagligt, skaber inklusion og stærke fællesskaber samtidig med, at man gerne vil give mere frihed?

I Danske Skoleelever har vi været store tilhængere af en stærk ramme, som sikrer, at vi som elever er sikret en nogenlunde ens skole på tværs af landet.

Alligevel mærker vi også det dybt ulogiske i eksempelvis det forslag, SF udkom med i sidste uge, hvor de ønsker mobilerne helt ud af folkeskolen. De vil lave statslig regulering, selvom de for mindre end et år siden trådte ud af folkeskoleforligskredsen med et argument om netop for meget statslig regulering.

Sammenhængen i politikken er simpelthen udfordret, og jeg tror ikke, at SF bliver de første til at løbe ind i den slags selvmodsigelser.

En af de ting, der har overrasket mig mest i de politiske samtaler, er alle de ting, vi ikke snakker om.

Det bliver spændende at se, om partipolitiske visioner uden sammenhæng med praksis ender med at vinde

Marie Holt Hermansen

Diskrimination, bæredygtighed, seksualitet og undervisning heri er alle sammen emner, der i høj grad træder i baggrunden. En gang imellem tager jeg mig selv i at tænke, at mange af de elever, jeg møder ude på landets skoler, ville synes, at de aktuelle skolepolitiske diskussioner er kedelige og out of touch.

Det er ikke nødvendigvis sandheden, men jeg tror stadig, der er et stort stykke kommunikationsarbejde, før den enkelte elev kan få øje på de voksnes interesse i at hjælpe dem med de problemstillinger, der fylder i deres hverdag. Alligevel er den skolepolitiske verden et af de hyggeligste fællesskaber, jeg længe har været en del af.

Sammenlignet med en standardklasse i folkeskolen er konfliktniveauet ikke overvældende, og viljen til at forstå hinanden er stor. Alle brænder for deres faglighed og for at skabe den bedste skole. Det giver os virkelig gode forudsætninger for at finde gode løsninger, der både er erfaringsbaserede, vidensbaserede og realistiske.

Men det har også vist sig at være udfordrende at omsætte det til politik, som et flertal af Folketingets partier kan bakke op om. For selvom alle kan blive enige om, at “frihed” eller “praksisfaglighed” er vigtige elementer i en bedre skole, så kan de begreber indeholde tæt på alt mellem himmel og jord.

Når ministeren efter sommer skal til at præsentere konkret politik og igangsætte forhandlinger, bliver det spændende at se, om hyggen kan bære os frem til løsninger med reel gennemslagskraft, eller om partipolitiske visioner uden sammenhæng med praksis ender med at vinde.

Efter dette års folkemøde går der agurketid i den på Christiansborg. Lænestolene bliver slået ud, og fødderne slået op.

Når sommerferien kommer, skal jeg også slippe tøjlerne og overlade formandsposten til en dygtig sjæl, der brænder mindst lige så meget for eleverne, som jeg gør.

Men jeg håber, at politikerne bruger sommeren på at tænke sig rigtig godt om. Og kigger sig selv i øjnene og stiller nogle af de vigtige spørgsmål.

Det gør jeg selv, når jeg bliver i tvivl om vores politik rammer rigtigt. Så tager jeg dialogen med alle eleverne ude på skolerne, og finder frem til realiserbar politik. For mig starter det altid med at spørge: “Hvordan ved jeg egentlig, at det er det her, der skal til?”

Marie Holt Hermansen har været formand for Danske Skoleelever i et år. Fra 1. juli 2023 er Laura Drachmann Poulsen ny formand.