Debat

EL: Offentlige arbejdsgivere har særligt ansvar for at styrke erhvervsuddannelser

DEBAT: Vi skal sørge for, at private arbejdsgivere, der ikke vil påtage sig ansvaret for erhvervsuddannelserne, skal til lommerne. Samtidig må offentlige arbejdspladser yde langt stærkere bidrag som landets største arbejdsgivere, skriver Jakob Sølvhøj.

Hvis vi skal stille krav til private arbejdsgivere, må vi samtidig forlange, at offentlige arbejdsgivere yder et stærkere bidrag til erhvervsuddannelserne, skriver Jakob Sølvhøj.
Hvis vi skal stille krav til private arbejdsgivere, må vi samtidig forlange, at offentlige arbejdsgivere yder et stærkere bidrag til erhvervsuddannelserne, skriver Jakob Sølvhøj.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jakob Sølvhøj (EL)
Børne- og undervisningsordfører

Gennem den sidste halve snes år er der stort set hvert eneste år blevet indgået nye politiske aftaler om praktikpladsfremmende initiativer. Tretten forskellige aftaler er det blevet til siden 2009, men de har i alt for ringe grad båret frugt.

Udviklingen er ikke blevet vendt. Tusindvis af unge står også i dag uden en praktikplads.

Det vil være stærkt forsimplet at gøre praktikpladsproblemet til at være den eneste barriere for at opnå øget tilgang til erhvervsuddannelserne, men hvis det skal lykkes at vende udviklingen, er det nødvendigt at få skabt sikkerhed for, at alle unge, der vælger en erhvervsuddannelse, får mulighed for at gennemføre uddannelsens praktikdel på en virksomhed.

Men skal vi med troværdighed stille skrappe krav til de private arbejdsgivere, må vi samtidig forlange, at de offentlige arbejdsgivere yder et langt stærkere bidrag til at styrke erhvervsuddannelserne

Jakob Sølvhøj (EL)
Børne- og undervisningsordfører

Dyrt at svigte sit uddannelsesansvar
Vekseluddannelsesprincippet er erhvervsuddannelsernes fundament, og det fundament smuldrer, hvis vi ikke sikrer uddannelsernes praksisdel.

Samtidig bliver opgaven med at øge den brede samfundsmæssige anerkendelse af erhvervsuddannelserne mere end tung, hvis et politisk flertal fortsætter med at vige tilbage fra at træffe de nødvendige beslutninger, fordi man ikke for alvor vil udfordre mange arbejdsgiveres modstand mod at betale prisen for et velfungerende praktikpladssystem.

Der er de seneste år blevet taget forsigtige skridt i den rigtige retning, men der er brug for en kraftig  stramning af den økonomisk incitamentstruktur i AUB-lovgivningen.

Den skal i højere grad tilgodese de arbejdsgivere, der solidt bidrager til at løfte uddannelsesopgaven, mens de arbejdsgivere, der ikke vil påtage sig deres del af ansvaret, for alvor må til lommerne.

Det skal slet og ret ikke kunne betale sig at stille sig uden for det fællesskab, der skal sikre en fastholdelse og udvikling af vores erhvervsuddannelser som vekseluddannelser, og der må ved en omlægning af praktikpladsfinansieringen også sættes en stopper for at spekulere i indgåelse af korte aftaler.

Højere skolepraktikydelse
En markant omlægning af finansieringen skal sammen med en styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde bane vej for så mange ekstra praktikpladser, at behovet for skolepraktik kan reduceres betydeligt.

En overflødiggørelse af skolepraktikken er dog ikke realistisk på det korte sigt. Der skal derfor investeres i en udvikling af kvaliteten, og de forhåbentlig langt færre unge, der bliver henvist til skolepraktik, skal have en ydelse svarende til overenskomsternes lærlingelønninger.

De offentlige arbejdsgivere har et særligt ansvar
Der er behov for at sætte de økonomiske tommelskruer på de private arbejdsgivere, der ikke bidrager til at løfte den fælles uddannelsesopgave.

Men skal vi med troværdighed stille skrappe krav til de private arbejdsgivere, må vi samtidig forlange, at de offentlige arbejdsgivere yder et langt stærkere bidrag til at styrke erhvervsuddannelserne. Det gælder staten, regionerne og i særdeles kommunerne, der uden sammenligning er landets største arbejdsgivere.

I et af de aftalte pejlemærker for de igangværende forhandlinger peges der på de særlige rekrutteringsudfordringer, som det offentlige arbejdsmarked står overfor.

Læs også

Skal vi sikre kvalitet og udvikling af vores sundhedsvæsen og ældrepleje i en tid, hvor antallet af ældre borgere stiger kraftigt, og skal vi honorere forældrenes krav om bedre normeringer i vores daginstitutioner, så bliver der brug for langt flere uddannelsespladser på EUD-velfærdsuddannelserne på det pædagogiske og social- og sundhedsområdet.

De offentlige arbejdsgivere må være det gode eksempel og gå forrest i indsatsen for flere praktikpladser på erhvervsuddannelserne.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal AUB-midlerne styrke de erhvervsfaglige uddannelser?

I maj landede regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale, der sikrede 500 millioner kroner årligt fra 2021 til at fremme lærepladser og styrke de erhvervsfaglige uddannelser.

Trepartsforhandlingerne om, hvordan pengene skal fordeles, er netop gået i gang. Så hvor er der egentlig mest brug for pengene?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen
  • Katarina Ammitzbøll (K), uddannelsesordfører
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), erhvervsuddannelsesordfører
  • Anton Bay Hansen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne
  • Ellen Trane Nørby (V), undervisningsordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Jakob Sølvhøj (EL), erhvervsuddannelsesordfører
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK
  • Tina Voldby, underdirektør, Tekniq

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jakob Sølvhøj

Fhv. MF (EL)
Studentereksamen (Helsingør Gymnasium, 1973)

0:000:00