Debat

AE om praktikpladser: Beløn de virksomheder, der tager ansvar

DEBAT: Med AUB-midlerne har vi en unik mulighed for at sætte turbo på det praktikpladsopsøgende arbejd. Vi skal bygge bro mellem uddannelser og virksomheder, og så skal vi i højere grad belønne de virksomheder, der tager ansvar, skriver Mie Dalskov Pihl.

AUB-midlerne er en gylden mulighed for at skaffe flere lærerpladser gennem brobygning til virksomheder, skriver Mie Dalskov Pihl.
AUB-midlerne er en gylden mulighed for at skaffe flere lærerpladser gennem brobygning til virksomheder, skriver Mie Dalskov Pihl.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Da regeringen og arbejdsmarkedets parter satte 500 millioner kroner af til fremme af lærepladser og til at styrke erhvervsuddannelserne fra AUB-midlerne, klappede jeg i hænderne. Uddannelse er en guldrandet investering, og med de penge kan vi toptune vores erhvervsuddannelser

Det åbne spørgsmål er, hvilke indsatser man skal sætte ind med.

Én ting, der helt sikkert bør være i fokus er, hvordan man i højere grad bygger bro til virksomhederne, så det bliver nemt at oprette lærepladser – og ikke mindst nemmere som virksomhedsleder at se fordelene ved at ansætte lærlinge.

Manglen på praktikpladser har været stor siden finanskrisen. Særligt i lyset af de gode konjunkturer, er vi ikke lykkedes med at skaffe nok lærepladser i tiden op til coronakrisen.

Mie Dalskov Pihl
Chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Det har virksomhederne ikke været gode nok til. De seneste tal viser, at lidt over 11.000 stod uden en læreplads i juli. Det er en stigning på 12 procent i forhold til sidste år.

En ond spiral
Problemet er til at tage og føle på i et vekselsuddannelsessystem som det, vi har i Danmark. For at blive tømrer, frisør eller bager skal man som bekendt både gennem skole- og praktikforløb.

Den model har den enorme fordel, at vores nyuddannede faglærte hurtigt får fodfæste på arbejdsmarkedet, samtidig med at det sikrer et godt match mellem arbejdsmarkedets behov og de kompetencer, de faglærte får.

Bagsiden af medaljen bliver synlig, når der ikke er lærepladser nok. Manglen kan betyde, at nogle unge må afbryde deres uddannelse. Samtidig udstiller det erhvervsuddannelserne som en usikker uddannelsesvej.

Det er en ond spiral, der gør ondt. Manglen på praktikpladser har været stor siden finanskrisen. Særligt i lyset af de gode konjunkturer, er vi ikke lykkedes med at skaffe nok lærepladser i tiden op til coronakrisen.

Derfor skal vi lykkes med at skaffe flere lærepladser, og de 500 millioner kroner fra AUB-midlerne i 2021 og de kommende år er en unik chance.

Bro til virksomheder via opsøgende arbejde
Under hver anden elev har en uddannelsesaftale efter endt grundforløb viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Det er ikke godt nok. Det må kunne gøres bedre end i dag, så flere elever har en læreplads lige efter grundforløbet.

Vi mener, at en del af de 500 millioner kroner konkret skal bruges på at styrke det praktikpladsopsøgende arbejde.

For eksempel kunne man bruge pengene til at ansætte flere opsøgende konsulenter til at bygge bro til de virksomheder, der i dag ikke tager lærlinge. Og de virksomheder, der rent faktisk ansætter lærlinge, kan måske overbevises om fordelene ved at ansætte flere.

Man kunne også ansætte praktikpladsambassadører. De skal så hjælpe virksomhederne med at blive godkendt til en lærling eller gøre processen omkring det at have en lærling mere overskuelig.

Det skal kunne betale sig at ansætte lærlinge
Tendenserne på arbejdsmarkedet peger i retning af, at vi kommer til at mangle faglærte. Alligevel kunne virksomhederne gøre mere selv. Og det er i deres egen interesse. Faktisk har vi i AE vist, at 8 ud af 10 lærlinge finder deres første job i den virksomhed, de uddannes i. De bliver hos mester.

Samtidig er AUB-ordningen skruet sådan sammen, at den belønner virksomheder, der uddanner elever. Virksomheder, der ikke gør, skal betale. Lige nu er bidraget på cirka 30.000 kroner om året afhængigt af uddannelsesområdet, men når der alligevel er så stor mangel på lærepladser, så tyder det på, at incitamenterne i systemet ikke er store nok.

Læs også

Derfor foreslår vi , som eksempelvis 3F og Tekniq,  at man forhøjer det bidrag, man som virksomheder betaler, når man ikke uddanner lærlinge.

Vi skal være stolte af vores erhvervsuddannelser, og vi har som samfund en opgave at løse. Med de 500 millioner AUB-kroner har vi en gylden mulighed alvor at gøre noget ved problemet.

Erhvervsskolerne og virksomhederne skal tage et større ansvar for, at eleverne kan komme i praktik i en virksomhed, når de er færdige med grundløbet.

Med fokus på brobygning og økonomiske incitamenter kan vi måske komme noget af vejen.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal AUB-midlerne styrke de erhvervsfaglige uddannelser?

I maj landede regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale, der sikrede 500 millioner kroner årligt fra 2021 til at fremme lærepladser og styrke de erhvervsfaglige uddannelser.

Trepartsforhandlingerne om, hvordan pengene skal fordeles, er netop gået i gang. Så hvor er der egentlig mest brug for pengene?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen
  • Katarina Ammitzbøll (K), uddannelsesordfører
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), erhvervsuddannelsesordfører
  • Anton Bay Hansen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne
  • Ellen Trane Nørby (V), undervisningsordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Jakob Sølvhøj (EL), erhvervsuddannelsesordfører
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK
  • Tina Voldby, underdirektør, Tekniq

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mie Dalskov Pihl

Særlig rådgiver for børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S)
cand.polit. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00