Debat

DF: Vi skal samle praktikindsatserne i et tæt samarbejde

DEBAT: Det skaber ikke nødvendigvis flere praktikpladser at give mere økonomisk støtte til virksomhederne. I stedet skal vi samle indsatserne, så fagbevægelse, virksomheder og uddannelsesinstitutioner samarbejder, skriver Jens Henrik Thulesen Dahl.

Vi skal samle praktikindsatserne, så fagbevægelse, virksomheder, erhvervsskoler og kommuner indgår i et tæt samarbejde, skriver Jens Henrik Thulesen Dahl.
Vi skal samle praktikindsatserne, så fagbevægelse, virksomheder, erhvervsskoler og kommuner indgår i et tæt samarbejde, skriver Jens Henrik Thulesen Dahl.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Erhvervsuddannelsesordfører

Vi har talt om det i årevis – hvordan kan vi få flere til at tage en erhvervsfaglig uddannelse? Hvordan kan vi skabe motivationen hos både de unge og arbejdsgiverne til dels at have lyst til at tage uddannelserne og dels skabe de nødvendige praktikpladser?

Jeg kan godt forstå de unge, som vælger gymnasiet – som måske bliver skubbet den vej af forældre og vejledere fordi det er ”den sikre vej”. Jeg tror i høj grad, at der er en usikkerhed blandt unge for om lærepladsen nu også er der, hvis man starter på erhvervsskolen. 

Alle skal sætte sig ud over egeninteresser
Det er jo en opgave, som ligger til trepartsforhandlingerne at se på, hvordan strukturen omkring vejledningen og etableringen af lærepladser skal foregå. Det er en opgave, som jeg ved, at alle parter er meget optaget af.

Ser man historisk på det, så har der over tid været mange forskellige støtteordninger, og jeg har ikke set nogen evidens for, at man kan skabe ekstra elevpladser med støtteordninger.  

Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)
Erhvervsuddannelsesordfører

Jeg håber blot, at den optagethed vil udmønte sig i, at alle sætter sig ud over egeninteresserne. Det er helt centralt at have fokus på, hvordan processen kan understøttes.

Hvad er det, der betyder mest for, om virksomhederne opretter lærepladser? Er det økonomien? Er det besværet og bureaukratiet omkring oprettelse og forløbet af lærepladsen? Er det processen med at finde den rigtige lærling?

Og for den unge er det helt centralt at skabe en sikkerhed for at der er en læreplads.

Usikker på økonomisk støtte
Erhvervslivet – både privat og offentligt – har (eller burde have) en naturlig interesse i at sikre det antal lærlinge, som kan dække behovet for udlærte i fremtiden.

Jeg bakker gerne op om mere økonomisk støtte til de virksomheder, som tager lærlinge. Jeg er bare usikker på, om det hjælper.

Ser man historisk på det, så har der over tid været mange forskellige støtteordninger, og jeg har ikke set nogen evidens for, at man kan skabe ekstra elevpladser med støtteordninger.

Som nævnt tror jeg, at det helt centrale på den ene side er besværet ved det for virksomhederne og på den anden side usikkerheden for at kunne færdiggøre sin uddannelser for eleverne.

Vi skal samle indsatserne
Derfor tror jeg, at en løsning handler om at samle indsatserne.

At virksomhederne forpligtiger sig til at sikre lærepladserne. At kommunerne indgår i et samarbejde med fagbevægelser, virksomheder og erhvervsskoler, som meget målrettet sikrer to ting.

Dels at den virksomhed, som rækker fingeren op og siger, at de gerne vil tage en lærling bliver mødt af et samlet system, som siger ja tak, og så præsenterer virksomheden for nogle relevante kvalificerede unge.

For det er naturligvis stadig vigtigt, at der er et match mellem virksomhed og lærling.

For den unge vil et sådant system sikre, at man ikke som ret ny erhvervsskoleelev skal rende rundt og banke på døre hos erhvervsvirksomhederne, men bliver præsenteret for de relevante virksomheder.

Parterne kender selv den bedste løsning
Jeg har selv kørt rundt med min søn på den måde, og det er ikke ordentligt overfor de unge mennesker, at det kommer til at handle om forældres mulighed for at finde lærepladser.

Vi må som voksne tage ansvaret for at skabe nogle rammer, som giver de unge muligheden for at præsentere sig for relevante virksomheder. Og vi må sammen sikre, at der reelt er lærepladser til alle, som kommer ind på en erhvervsuddannelse, såfremt de har evnerne til tage uddannelsen.

Læs også

I mine øjne bør de ekstra penge så kunne bruges til at understøtte, at det kommer til at ske. Hvis vi eksempelvis siger, at målet er, at der skal være lærepladser til alle som optages på en erhvervsskole, så skal vi kunne belønne der, hvor det lykkes – uanset hvordan det skabes.

Men jeg er sikker på, at det vil indebære et tæt fællesskab og samarbejde mellem fagbevægelse, virksomheder, kommuner og erhvervsskoler. Jeg vil ikke pege på præcis hvilket samarbejde og hvordan det skal etableres og fungere. Jeg tror på, at det kan parterne bedst selv finde ud af.

Men jeg vil gerne være med til at belønne og understøtte der, hvor man får det til at fungerer. For vi skal lykkes både for de unges og for samfundets skyld.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal AUB-midlerne styrke de erhvervsfaglige uddannelser?

I maj landede regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale, der sikrede 500 millioner kroner årligt fra 2021 til at fremme lærepladser og styrke de erhvervsfaglige uddannelser.

Trepartsforhandlingerne om, hvordan pengene skal fordeles, er netop gået i gang. Så hvor er der egentlig mest brug for pengene?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen
  • Katarina Ammitzbøll (K), uddannelsesordfører
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), erhvervsuddannelsesordfører
  • Anton Bay Hansen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne
  • Ellen Trane Nørby (V), undervisningsordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Jakob Sølvhøj (EL), erhvervsuddannelsesordfører
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK
  • Tina Voldby, underdirektør, Tekniq

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Henrik Thulesen Dahl

MF (DD)
civilingeniør (Aalborg Uni. 1985)

0:000:00