Debat

Direktør: Praktikudfordringen handler om at fastholde eleverne

DEBAT: I stedet for at fokusere på, om der skal skabes eller findes flere praktikpladser, bør vi tale om, hvordan vi bekæmper det kæmpe frafald. Praktikudfordringen handler nemlig om at fastholde eleverne, skriver Anne-Birgitte Agger.

På Hotel- og Restaurantskolen handler det ikke om at skabe eller finde praktikpladser, men om at fastholde eleverne, skriver Anne-Birgitte Agger.
På Hotel- og Restaurantskolen handler det ikke om at skabe eller finde praktikpladser, men om at fastholde eleverne, skriver Anne-Birgitte Agger.Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Når jeg ser på debatten om AUB-midlerne, handler den primært om to ting.

For det første at arbejdsgiverne også efter december skal have forøget refusion for elevlønnen. Det vil øge antallet af praktikpladser, mener nogle. For det andet peger flere, særligt fagforeningerne, på, at praktikpladsindsatsen skal flyttes fra skolerne til uddannelsernes faglige udvalg.

Jeg tror ikke, at det er løsningen at lægge praktikindsatsen i hænderne på de faglige udvalg, som ikke i det daglige har deres gang blandt eleverne. Praktikindsatsen handler blandt andet om at lave det rigtige match mellem arbejdspladser og elever.

Vi bør se på, hvordan vi skaber en uddannelse med større sammenhæng mellem skole og praktik. Og her bør vi have mod til at eksperimentere med og udvikle nye tilgange til forholdet mellem skole og praktik.   

Anne-Birgitte Agger
Direktør, Hotel- og Restaurantskolen

Et match make, som skolernes praktikkonsulenter og lærere kan foretage, fordi de både kender branchen og eleverne. Den opgave er de faglige udvalg ikke de rigtige til at varetage. 

Kæmpe frafald
Erhvervsskolerne har helt forskellige udfordringer med hensyn til praktikpladser. I nogle brancher mangler der praktikpladser, i andre ikke. Frem til coronakrisen, der har ramt min skoles branche meget hårdt, havde vi på Hotel- og Restaurantskolen ikke mangel på praktikpladser, men på elever.

I mit perspektiv handler udfordringen ikke om at skabe eller finde praktikpladser. Vi bør i stedet tale om en helt anden udfordring: Nemlig at vi har et kæmpe frafald.

Praktikudfordringen handler i høj grad om at fastholde eleverne. I dag mister vi cirka 40 procent i perioden fra andet grundforløb og til første hovedforløb - der hvor det bliver ”alvor” for eleverne, og de skal finde sig til rette med og på praktikpladsen.

Den udfordring løser vi ikke ved at give mere tilskud til arbejdsgiverne eller flytte praktikpladsarbejdet væk fra skolerne. Det kræver, at vi sammen tør stille kritiske spørgsmål til vores praksis på skolerne og ude hos mestrene.

En skolerevolution
I Hotel- og Restaurantskolens strategiproces i 2018-19 fik vi værdifulde indsigter om praktikken fra både elever og branche.

For eleverne kan det første møde med arbejdslivet være en skræmmende oplevelse – særligt hvis de kommer direkte fra grundskolen eller tilhører gruppen af sårbare unge. Og lige så sikkert er det, at arbejdsgiverne ønsker, at eleverne er forberedte på hverdagen i branchen og kan det grundlæggende håndværk.

En del af kritikken gik på, at skolen gennem mange år har flyttet vores undervisning fra værksteder ind i teorilokaler. Håndværket er svundet ind til relativt få moduler i stedet for at være tilstede i undervisningen hele tiden.

Derfor har vi i de sidste to år været i gang med noget, der kan beskrives som en slags skolerevolution. Vi udvikler en moderne værkstedspædagogik, hvor vi skaber læringsrum med plads til håndværket, eksperimenter og innovation.

Vi skal som skole gå foran, når det handler om at uddanne de bedste håndværkere, men det sker i samarbejde med branchen, som vi har inviteret med indenfor i et nyt advisory board og som et stærkt gæstelærerkorps.

Større sammenhæng mellem skole og praktik
I dag er eleverne mellem et halvt og et helt år på skole, inden de skal ud i den meget virkelige verden. For en del af vores elevers vedkommende er det helt unge, måske 17-årige, som skal integreres i en virksomhed, hvor de skal passe ind og passe et job.

Samtidig har vi ikke i skoleperioderne en tradition med en klassestruktur i løbet af elevens uddannelse, så eleven skal stå helt på egne ben, både ude hos mester og på forskellige hold i skoleperioderne.

Vi bør derfor se på, hvordan vi skaber en uddannelse med større sammenhæng mellem skole og praktik. Og her bør vi have mod til at eksperimentere med og udvikle nye tilgange til forholdet mellem skole og praktik. 

Læs også

Måske skal vi lære af sygeplejeuddannelsen, hvor man indimellem praktikforløb kommer tilbage til sin faste klasse. Måske skal vi skabe mulighed for at ”umodne elever” eller socialt udsatte elever kan være lidt længere i skole inden første praktik.

Måske skal vi etablere mentorordninger eller netværk mellem unge elever og erfarne fagfolk, som kan vejlede eleverne, når de oplever ubehagelig adfærd. Måske skal skolens kontaktlærere følge eleverne tættere, når de er ude hos mester.    

Kontinuerlig kontakt med elever
Der er mange knapper, vi kan skrue på for at nedbringe frafaldet. Jeg vil sådan ønske, at parterne dedikerede opmærksomhed på, at vi i fællesskab udforskede nye veje.

Vi skal styrke praktikpladsindsatsen og har brug for en kontinuerlig kontakt med eleverne i de temmelig lange perioder, hvor vi ikke har dem på skole.

Vi må ikke efterlade eleverne alene, men skal gøre endnu mere for at hjælpe dem, så de får en god praktiktid – og vender tilbage på skolen og færdiggør deres uddannelse.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal AUB-midlerne styrke de erhvervsfaglige uddannelser?

I maj landede regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale, der sikrede 500 millioner kroner årligt fra 2021 til at fremme lærepladser og styrke de erhvervsfaglige uddannelser.

Trepartsforhandlingerne om, hvordan pengene skal fordeles, er netop gået i gang. Så hvor er der egentlig mest brug for pengene?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen
  • Katarina Ammitzbøll (K), uddannelsesordfører
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), erhvervsuddannelsesordfører
  • Anton Bay Hansen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne
  • Ellen Trane Nørby (V), undervisningsordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Jakob Sølvhøj (EL), erhvervsuddannelsesordfører
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK
  • Tina Voldby, underdirektør, Tekniq

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anne-Birgitte Agger (Gigger)

Fhv. direktør, Hotel- og Restaurantskolen, direktør, Københavns Madhus
iværksætter

0:000:00