Sosu-skoler: Særlige indsatser for tosprogede skal fastholde elever

DEBAT: Der skal sættes fokus på tre områder, hvis der skal uddannes flere til fremtidens ældrepleje. Det kræver blandt andet et mere fleksibelt uddannelsessystem og særlige indsatser for tosprogede, skriver Lisbeth Nørgaard og Per B. Christensen

Af Lisbeth Nørgaard og Per B. Christensen
Hhv. formand for Danske SOSU-skoler og formand for Danske SOSU-skoler Bestyrelserne 

Ældretopmødet satte i sidste uge fokus på mange vigtige spørgsmål om fremtidens ældrepleje, og regeringen og arbejdsmarkedets parter afsatte i maj 2020 5,4 milliarder kroner fra AUB-systemet til ”fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser”.

Det drøftes i øjeblikket, hvordan de 500 millioner kroner årligt fra 2021 bedst skal anvendes.  

For Danske SOSU-skoler er der et afgørende budskab: Uden tilstrækkeligt med kvalificerede og engagerede elever og medarbejdere går det simpelthen ikke. Ældreplejen står foran store udfordringer her.

Vi har brug for at rekruttere flere til uddannelserne og for at udvikle netop de rette indsatser, som kan få endnu flere til at gennemføre deres uddannelse. Derfor ser vi tre områder, der skal fokus på i drøftelserne fremad:

Målret indsatser for ”brancheskiftere”
Når vi vil rekruttere flere elever og medarbejdere, skal vi kigge meget bredere end på de unge målgrupper. Som eksempel er SOSU-uddannelsernes faglige udvalg i gang med at analysere voksne målgrupper, hvor et brancheskift kan være relevant. 

Det er vigtigt, at vi får fulgt grundigt op på disse analyser, og på hvordan vi bedst når ud til disse målgrupper og fortæller om SOSU-uddannelserne som en attraktiv mulighed. Vi skal gøre disse indsatser meget målrettede, for der er stor forskel på målgrupperne og brancherne fra landsdel til landsdel, fra by til land.

Det er også vigtigt, at vi taler udviklingsmuligheder og karriereveje op – både indenfor faget og udenfor faget. Netop for disse målgrupper tror vi, at dette kan være en afgørende faktor. Vi har brug for motiverede elever.   

Gør uddannelserne fleksible
Vi skal ikke uddanne folk i kompetencer, som de allerede har. Men med en stor andel af voksne med mange forskellige baggrunde, skal vi have gjort op med standardmeriter og godskrivninger, der virker godt i Excel-ark, men som ikke virker i virkeligheden.

Et eksempel er, at alle lærer 10 procent hurtigere, fordi de er blevet 25 år. Det kan være rigtigt for nogen, mens det for andre gør, at de får vanskeligt ved at følge undervisningen og nå de faglige mål. Et mere fleksibelt system vil betyde, at flere elever gennemfører uddannelserne.

Særlige indsatser for tosprogede
Tosprogede er blandt de målgrupper, hvor der er potentiale for både at rekruttere og fastholde flere. Der bør derfor drøftes muligheder for særlige indsatser her. Erfaringen er, at en del elever har brug for længere læringsbaner, end det de sædvanlige rammer tilbyder.

Kultur og sprog er en udfordring for mange, og det er på flere parametre vigtigt med de rette indsatser for at både at fastholde eleverne i uddannelse og også for at sikre, at de tosprogede har de rette kompetencer, når de kommer i beskæftigelse i ældreplejen.

Vi ved godt, at alle involverede parter i drøftelserne om fremtidens ældrepleje kender til udfordringerne med at rekruttere elever og medarbejdere. Der er mange konstruktive drøftelser, og der tages rigtig gode initiativer.

Alligevel vil vi opfordre til at passe på ikke at overse, hvor afgørende det er at gå et spadestik dybere og gennemføre indsatser, der kigger lidt længere frem.

Forrige artikel Centerchef: Coronakrisen stiller krav til den hybride lærer Centerchef: Coronakrisen stiller krav til den hybride lærer Næste artikel S i Hovedstaden: Blødende gymnasier på Vestegnen har akut brug for hjælp S i Hovedstaden: Blødende gymnasier på Vestegnen har akut brug for hjælp
Opsamling: Sådan skal AUB-midlerne prioriteres

Opsamling: Sådan skal AUB-midlerne prioriteres

OPSAMLING: Mens forhandlingerne har været i fuld gang, har en række debattører sideløbende diskuteret, hvordan 500 millioner kroner årligt skal bruges til at styrke erhvervsuddannelserne. Altinget Uddannelse giver dig her en opsamling på debatten.