Debat

Konservative: Vi skal øge fleksibiliteten i erhvervsuddannelsernes struktur

DEBAT: Hvis vi skal have flere praktikpladser, virker bonus og straf ikke. I stedet bør vi ændre på erhvervsuddannelsernes struktur, så der skabes mere fleksibilitet. Det kan give dygtigere faglærte og flere praktikvirksomheder, skriver Katarina Ammitzbøll (K).

Erhvervsuddannelsernes struktur har ikke ændret sig i årtier. Derfor bør vi skabe mere fleksbilitet, så uddannelserne bliver forenelige med arbejdsmarked, skriver Katarina Ammitzbøll.
Erhvervsuddannelsernes struktur har ikke ændret sig i årtier. Derfor bør vi skabe mere fleksbilitet, så uddannelserne bliver forenelige med arbejdsmarked, skriver Katarina Ammitzbøll.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Katarina Ammitzbøll (K)
Uddannelsesordfører

Det var de Konservative og resten af blå blok, der gennem et beslutningsforslag før sommer lagde kimen til trepartsforhandlingerne om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge og de nu igangværende trepartsdrøftelser om flere faglærte.

Og jeg er glad for, at ønsket om flere faglærte og praktikpladser står centralt i de igangværende drøftelser.

Bonusser og straf virker ikke
Som optakt til de igangværende forhandlinger har nogle nævnt, at løsningen til flere praktikpladser og faglærte er større bonusser, højere straffe og sågar en centralisering af det praktikpladsopsøgende arbejde i de faglige udvalg.

I de Konservative mener vi, at forhandlingerne snarere bør fokusere på at ændre erhvervsuddannelsernes struktur for at gøre uddannelserne mere forenelige med nutidens og fremtidens arbejdsmarked.  

Katarina Ammitzbøll (K)
Uddannelsesordfører

Bonusser og straffe har vi allerede prøvet, og det har øjensynligt ikke virket efter hensigten, da vi jo fortsat taler om mangel på praktikpladser.

Selv Undervisningsministeriet konkluderer i en undersøgelse, at bonus og præmier ikke synes at have den fornødne effekt i forhold til flere praktikpladser – tværtimod. Og en centralisering af den opsøgende indsats bringer netop indsatsen væk fra skolerne og det værdifulde kendskab til eleverne og lokale erhvervsliv.

Det’ en ommer.

Strukturen skal ændres
I de Konservative mener vi, at forhandlingerne snarere bør fokusere på at ændre erhvervsuddannelsernes struktur for at gøre uddannelserne mere forenelige med nutidens og fremtidens arbejdsmarked.

I det lys er det tankevækkende, at selvom det i dag er mere end 100 – oftest vidt forskellige - erhvervsuddannelser, er de alle underlagt den samme struktur. Mere end 2/3 af erhvervsuddannelsernes hovedforløb foregår på virksomhederne.

Sådan var det også i 1990, og vi kan vel alle være enige om, at der i løbet af 30 år er sket en del på arbejdsmarkedet, herunder en øget specialisering blandt virksomhederne og øgede krav til de faglærtes faglige kompetencer.

Øget fleksibilitet
Samtidig er der en fast ramme for antal uger, eleverne skal være i et grundforløb (20 uger) på tværs af alle uddannelser, selvom der på nogle uddannelser kan være behov for et længere eller kortere grundforløb end på andre uddannelser.  

Det kan tale for, at man én gang for alle tager et opgør med one-size-fits-all tilgangen til erhvervsuddannelserne.

Der skal være et øget fleksibilitet i forhold til eksempelvis fordelingen af fagene og uddannelsestiden på grund- og hovedforløb, så rammerne i højere grad kan tilpasses behovet på det enkelte uddannelsesområde.

På nogle uddannelser skal eleverne eksempelvis have mulighed for mere tid i skolen til at dygtiggøre sig, inden de kommer ud på virksomhederne og/eller undervejs i deres hovedforløb.

Dygtigere faglærte og flere praktikvirksomheder
Det kan give bedre uddannelser i øjenhøjde med eleverne, og dermed bidrage til at øge søgningen til erhvervsuddannelserne.

Det vil give dygtigere faglærte og lette det meget store uddannelsesansvar, som virksomhederne i dag tager på sig, når de ansætter en elev, og som kan være udslagsgivende for, at mange virksomheder i dag ikke løfter deres uddannelsesansvar.

Samtidig kan det bidrage til, at flere virksomheder får mulighed for at blive godkendt som praktikvirksomhed, da skolerne vil kunne varetage de kompetencemål, som i dag betyder, at nogle meget specialiserede virksomheder ikke kan blive godkendt som praktikvirksomhed.   

Læs også

Det er klart, at en øget fleksibilitet, hvor skolerne påtager sig et større del af elevernes uddannelse kan medføre statslige merudgifter. Nu er det så heldigt, at der er afsat 500 millioner kroner årligt, hvis udmøntning regeringen og parterne netop drøfter i de igangværende trepartsforhandlinger.

Og stod det til de Konservative, ville vi prioritere en delmængde af denne ramme til at indføre det fornødne fleksibilitet, der kan bringe erhvervsuddannelserne ind i nutiden og klar til fremtiden. 

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal AUB-midlerne styrke de erhvervsfaglige uddannelser?

I maj landede regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale, der sikrede 500 millioner kroner årligt fra 2021 til at fremme lærepladser og styrke de erhvervsfaglige uddannelser.

Trepartsforhandlingerne om, hvordan pengene skal fordeles, er netop gået i gang. Så hvor er der egentlig mest brug for pengene?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen
  • Katarina Ammitzbøll (K), uddannelsesordfører
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), erhvervsuddannelsesordfører
  • Anton Bay Hansen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne
  • Ellen Trane Nørby (V), undervisningsordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Jakob Sølvhøj (EL), erhvervsuddannelsesordfører
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK
  • Tina Voldby, underdirektør, Tekniq

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Katarina Ammitzbøll

Fhv. MF (K), fhv. FN diplomat
cand.scient.soc. (RUC 1997), LLM, Master international jura (Warwick University 2004-2005).

0:000:00