Debat

Tekniq: Vi skal belønne virksomheder for at tage lærlinge

DEBAT: Der er ingen grund til at tale erhvervsuddannelserne ned. Tværtimod skal vi være bedre til at dyrke succeserne og give erhvervsskolerne optimale muligheder for at tiltrække flere elever, end det er tilfældet i dag, skriver Tina Voldby.

Skolernes økonomiske incitamenter for at optage motiverede elever skal styrkes, skriver Tina Voldby.
Skolernes økonomiske incitamenter for at optage motiverede elever skal styrkes, skriver Tina Voldby.Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Så er startskuddet gået til trepartsdrøftelserne om erhvervsuddannelsernes fremtid, hvor der især er brug for at fokusere på, hvordan vi sikrer balancen mellem behovet for faglært arbejdskraft, søgningen til erhvervsuddannelserne og udbuddet af praktikpladser.

Desværre har optakten til forhandlingerne igen været præget af en negativ tilgang til erhvervsuddannelserne og forældede holdninger om uddannelserne og deres kvalitet.

Det til trods for, at erhvervsuddannelserne de senere år har leveret en lang række succeser. Et godt eksempel er installationsbranchen, hvor portene står på vid gab for de nye lærlinge. Således uddanner virksomhederne her 25 lærlinge per 100 faglærte, selvom målet kun er på godt 4.

Erhvervsskolerne får i dag cirka 300 millioner kroner om året til praktikpladsopsøgende arbejde. Vi foreslår, at der stilles krav om dokumentation for, at penge anvendes til formålet, og at der måles af effekten.  

Tina Voldby
Underdirektør, Tekniq Arbejdsgiverne

Det betyder ikke, at alt er rosenrødt ude på erhvervsskolerne. Vi skal stadig være ambitiøse på erhvervsuddannelsernes vegne, hvis det skal lykkes at trække flere elever til. Det fungerer på nogle uddannelser, men ikke på alle.

Derfor foreslår vi følgende.

Styrk samarbejdet
Gymnasier og erhvervsskoler bør arbejde tættere sammen, men man skal ikke flytte erhvervsuddannelserne ind på gymnasierne.

Styrk i stedet vejledningen på gymnasiet henimod erhvervsuddannelserne, og stop snakken om at man spilder sit talent, hvis man vælger en erhvervsuddannelse fremfor eller efter gymnasiet.

Der er over 100 vidt forskellige erhvervsuddannelser, der udvikles af de organisationer og virksomheder, som uddanner lærlingene. På den måde sikrer vi, at uddannelserne er agile og matcher kompetencebehovene ude på virksomhederne. Det ansvar må vi som organisationer tage på os.

Invester i udstyr og lærerkompetencer
Vi bør videreudvikle erhvervsskolerne. Der skal satses på ny teknologi og udstyr, samtidig med, at lærerkompetencerne skal styrkes på det digitale og fagtekniske område.

Det er det, vi har brug for i det private erhvervsliv – ikke en yderligere akademisering.

Styrk det praktikpladsopsøgende arbejde
Erhvervsskolerne får i dag cirka 300 millioner kroner om året til praktikpladsopsøgende arbejde. Vi foreslår, at der stilles krav om dokumentation for, at penge anvendes til formålet, og at der måles af effekten.

De 300 millioner kroner skal indgå i et ”lukket kredsløb”, hvor penge, der ikke anvendes til formålet, kanaliseres tilbage enten til den samlede kasse eller til de skoler, som bruger dem på at skaffe det ønskede antal lærepladser.

Få flere topmotiverede elever på skolerne
Vi skal styrke skolernes ansvar og økonomiske incitamenter for at optage elever, som er både motiverede og har forudsætningerne for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Det vil mindske frafaldet og i højere grad sikre, at eleverne er parate til at komme ud på virksomhederne.

Beløn virksomhederne for at tage flere lærlinge
Vi har det med at glemme de mange virksomheder, der tager ansvar for at uddanne fremtidens faglærte. Virksomheder, vi i højere grad bør hylde og belønne.

Derfor er vi nødt til at sikre, at der er tilstrækkelige med incitamenter til de virksomheder, der påtager sig dette ansvar, så vi kan få endnu flere til at gøre det samme.

Fasthold fokus på kombinationen af teoretisk og faglig undervisning
Vi skal arbejde for, at vekseluddannelser med skiftevis skoleophold og praktik ude i virksomhederne bliver ved med at være den uddannelsesmæssige kongevej, hvor synergierne mellem teori og praktisk læring opstår.

Det ser vi eksempelvis på EUX-uddannelserne, hvor man får både en studentereksamen og en erhvervsuddannelse.

På elektriker- og vvs-energiuddannelserne har vi endda sikret, at de gymnasiale fag er på så højt et niveau, at man efterfølgende uden videre kan starte på eksempelvis en ingeniøruddannelse eller en maskinmesteruddannelse.

Læs også

Der er altså masser at tage fat på under trepartsforhandlingerne. Det grundlæggende mål må dog være, at vi får skabt en model, hvor det bliver endnu mere attraktivt at vælge en erhvervsuddannelse. Og det gør vi bedst ved at løfte og støtte uddannelserne – ikke ved at tale dem ned.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal AUB-midlerne styrke de erhvervsfaglige uddannelser?

I maj landede regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale, der sikrede 500 millioner kroner årligt fra 2021 til at fremme lærepladser og styrke de erhvervsfaglige uddannelser.

Trepartsforhandlingerne om, hvordan pengene skal fordeles, er netop gået i gang. Så hvor er der egentlig mest brug for pengene?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen
  • Katarina Ammitzbøll (K), uddannelsesordfører
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), erhvervsuddannelsesordfører
  • Anton Bay Hansen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne
  • Ellen Trane Nørby (V), undervisningsordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Jakob Sølvhøj (EL), erhvervsuddannelsesordfører
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK
  • Tina Voldby, underdirektør, Tekniq

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Tina Voldby Jensen

Underdirektør, Tekniq
cand.scient.adm. (Aalborg Uni. 1988)

0:000:00