Erhvervsskoler: Praktikudfordringen kan ikke løses med 'one size fits all'-model

Af Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

I sidste uge indledte arbejdsmarkedets parter og regeringen anden runde af trepartsforhandlingerne på praktikområdet. Der forhandles om 500 millioner kroner årligt fra AUB-ordningen, som skal gå til ”fremme af lærepladser og styrkelse af de erhvervsfaglige uddannelser”.

Vi kan forstå, at forhandlingerne omhandler selve praktikdelen, og at spørgsmålet om erhvervsuddannelsernes struktur udskydes til et senere tidspunkt. Vi opfordrer til, at man ikke adskiller de to ting. Grundforløbet på erhvervsskolen har nemlig stor betydning for mulighederne for en praktikplads.

Pt. er der cirka 68.000 elever, der har en praktikpladsaftale, og det viser jo med tydeligt sprog, at der er meget, der fungerer. De udfordringer, der skal løses, varierer fra uddannelse til uddannelse og afhænger både af branche og geografi.

I dag løser erhvervsskolerne opgaven med at matche eleven med en praktikplads – det bør de fortsat gøre. 

Ole Heinager
Formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne

Nogle steder mangler der elever, mens andre mangler praktikpladser. Derfor tror vi ikke på ”one size fits all”, men på målrettede droneangreb fremfor tæppebombning.

Bredere grundforløb
Erhvervsuddannelsesreformen i 2015 betyder, at eleverne allerede ved valg af grundforløb 2 skal lægge sig fast på en erhvervsuddannelse. Hvis uddannelsen ikke var det, man havde regnet med, eller mulighederne for praktikplads er begrænsede, ender eleven i en blindgyde.

En løsning er, at de faglige udvalg ser på muligheden for bredere grundforløb, eksempelvis et mekanikergrundforløb eller et transportgrundforløb, som giver adgang til flere hovedforløb og dermed flere praktikmuligheder.

Det kan samtidig åbne flere elevers øjne for mindre kendte specialiseringer, som viser sig at matche deres interesser og kompetencer.

Se differentieret på varighed
En anden tilgang er strukturen på de enkelte uddannelser. Eksempelvis fik datateknikker afkortet grundforløbet fra 40 uger til 20 uger i 2015, hvilket har medført, at eleverne har svært ved at finde praktikpladser og ofte ender i skolepraktik.

Dette til trods for, at de har en høj beskæftigelsesgrad som færdiguddannede. Her bør man imødekomme både branchen og eleverne ved at indrette grundforløbet, så eleverne bliver flyveklar efter grundforløbet.

Det kan betyde, at nogle har brug for mere tid end andre til at opnå den afklaring og de kompetencer, der skal til for at indgå i en praktikpladsaftale.

Også eux har udfordringer med strukturen. Særligt på de tekniske linjer har eleverne svært ved at finde praktikpladsaftaler. Ofte må de nøjes med delaftaler, der stiller dem i en usikker position og hvor skolepraktik bliver deres eneste mulighed. Det må kunne gøres bedre.

En løsning er, at de faglige udvalg og Børne- og Undervisningsministeriet genbesøger eux-modellerne.

Kvalitet i skolepraktikken og ny dimensioneringsmodel
Det skal ikke lyde som om, at skolepraktikken ikke er et godt redskab. Skolepraktik er nemlig en mulighed for, at eleverne kan fortsætte deres uddannelsesforløb, hvilket i maj måned omfattede godt 5.530 elever.

Men når skolepraktikken holder hånden under eleverne, så skal den naturligvis være af høj kvalitet, så eleverne får et fagligt solidt afsæt for at finde en ordinær praktikplads.