Debat

Lederne: Praktikudfordringen skal løses gennem økonomiske incitamenter

DEBAT: Det praktikpladsopsøgende arbejde bør fortsat forankres hos erhvervsskolerne. Men der skal flere hænder til at løfte opgaven. De erhvervsskoler, der er gode til at finde praktikpladser, bør fremover kunne få et større økonomisk tilskud, skriver Christina Laugesen.

Der skal afsættes midler til at etablere stærke alliancer mellem erhvervsskoler, praktikpladscentre og relevante parter på arbejdsmarkedet, skriver Christina Laugesen.
Der skal afsættes midler til at etablere stærke alliancer mellem erhvervsskoler, praktikpladscentre og relevante parter på arbejdsmarkedet, skriver Christina Laugesen.Foto: Pressefoto/Lederne
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne

I disse uger forhandles om en halv milliard kroner, som hvert år skal være med til at give erhvervsuddannelserne et tiltrængt kvalitetsløft og bidrage til at skabe flere praktikpladser.

Hos Lederne er vi meget positive over for et økonomisk løft. For der er nok at tage fat på.

Det halter stadig med søgningen til erhvervsuddannelserne. Det er ikke lykkes at indfri den politiske målsætning om at få mindst 25 procent til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse i 2020 – og som tallene er nu, er det meget svært at se, hvordan målet om 30 procent i 2025 kan nås.

Lederne foreslår, at incitamentet til at tilvejebringe flere praktikpladser bør skærpes væsentligt gennem ekstra midler til de skoler, der løfter opgaven.

Christina Laugesen
Uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne

Samtidig er frafaldet på erhvervsuddannelserne fortsat alt for højt.

Det skal de kommende AUB-midler være med til at ændre. Men hvordan skal pengene prioriteres? Hos Lederne har vi en række forslag til, hvordan vi løser udfordringerne.

Skærpet incitament
Som det første er der et behov for at styrke erhvervsskolernes praktikpladsopsøgende arbejde, så langt flere unge sikres en praktikplads på virksomhederne.

Derfor mener vi, at en del af de ekstra midler bør øremærkes til, at erhvervsskolerne afsætter flere hænder til at løfte det praktikpladsopsøgende arbejde i form af flere virksomhedskonsulenter, der skal løfte opgaven i tæt samarbejde med faglærerne.

Som det er i dag, er der al for stor variation i, hvor gode skolerne er til at finde praktikpladser. Lederne foreslår derfor som det andet, at incitamentet til at tilvejebringe flere praktikpladser bør skærpes væsentligt gennem ekstra midler til de skoler, der løfter opgaven.

Flere midler til forpligtende samarbejder
Opgaven kan imidlertid være vanskelig at løfte alene. Derfor mener vi som det tredje, at der ligeledes bør øremærkes midler til at etablere stærke alliancer mellem erhvervsskolerne, praktikpladscentrene og relevante parter på det lokale arbejdsmarked.

For selvom ansvaret for praktikpladser fortsat skal ligge hos erhvervsskolerne, så bør der skabes mere forpligtende samarbejder med eksempelvis jobcentrene, regionale arbejdsmarkedsråd og relevante private aktører.

Det er samtidig vigtigt, at der med midlerne følger en øget åbenhed om arbejdet, så det bliver synligt for eleverne, hvor gode erhvervsskoler og de lokale virksomheder er til at løse praktikpladsopgaven på den konkrete skole.

Det kan med fordel formidles på en national platform, hvor andre nøgletal som frafald og trivsel også er tilgængelige tilsvarende dem, vi ser på de videregående uddannelser.

Ikke nok at løse praktikpladsproblematikken
Det er imidlertid ikke nok at sætte fokus på at løse udfordringerne med praktik- og lærepladser. Der er også behov for at løfte kvaliteten af erhvervsuddannelserne på anden vis.

Læs også

Som det fjerde er der derfor behov for, at kompetencemålene for praktikken gøres tydelige, ligesom at overgangene og sammenhængen mellem praktik og skoleophold skal styrkes, da tæt på hver anden virksomhed ikke kender nok til uddannelsens mål, når eleverne starter i praktikforløbene.  

Endeligt, men mindst lige så vigtigt, er der behov for et særligt fokus på at mindske frafald. Det kan med stor fordel gøres ved at bruge data om de studerende mere aktivt, så man kan målrette indsatserne mod de elever, der er i størst risiko for at falde fra.

Derfor mener vi også, at der skal afsættes midler, til at styrke arbejdet med at mindske frafald og opbygge viden i sektoren, der sikrer langt mere datadrevne frafaldsindsatser.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan skal AUB-midlerne styrke de erhvervsfaglige uddannelser?

I maj landede regeringen og arbejdsmarkedets parter en aftale, der sikrede 500 millioner kroner årligt fra 2021 til at fremme lærepladser og styrke de erhvervsfaglige uddannelser.

Trepartsforhandlingerne om, hvordan pengene skal fordeles, er netop gået i gang. Så hvor er der egentlig mest brug for pengene?

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.

Her er debattørerne: 

  • Anne-Birgitte Agger, direktør, Hotel- og Restaurantskolen
  • Katarina Ammitzbøll (K), uddannelsesordfører
  • Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), erhvervsuddannelsesordfører
  • Anton Bay Hansen, formand, Erhvervsskolernes ElevOrganisation
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne
  • Søren Heisel, forbundssekretær, 3F
  • Nanna Højlund, næstformand, Fagbevægelsens Hovedorganisation
  • Christina Laugesen, uddannelsespolitisk chefkonsulent, Lederne
  • Ellen Trane Nørby (V), undervisningsordfører
  • Lisbeth Nørgaard, formand, Danske Sosu-skoler
  • Kasper Palm, forbundssekretær, Dansk Metal
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Jakob Sølvhøj (EL), erhvervsuddannelsesordfører
  • Kim Simonsen, forbundsformand, HK
  • Tina Voldby, underdirektør, Tekniq

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christina Laugesen

Områdechef for ungdomsuddannelser, Danmarks Evalueringsinstitut
cand.scient.soc. (Aalborg Uni.)

0:000:00