Debat

Erhvervsskolerne ud af akademibestyrelser

DEBAT: Erhvervsskolernes flertal i erhvervsakademiernes bestyrelser svækker akademierne betydeligt, og derfor skal loven ændres, skriver Mariane Dissing, underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), som dog er overordentligt positiv over for ministerens nye melding om erhvervsakademierne.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Foto:

Derfor bør lovgivningen ændres, så flertallet i bestyrelserne er udpeget direkte af parterne på det aftagende arbejdsmarked. Herudover bør bestyrelsens sammensætning afspejle erhvervsakademiets opgaver, så bestyrelsens medlemmer tilsammen besidder den krævede erfaring og indsigt i uddannelse, økonomi og ledelse.

Mariane Dissing
Underdirektør, FA
Fakta
Bland dig i debatten? Send en mail til [email protected]
Af Mariane Dissing,
Underdirektør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA)

Med sit stærke fokus på professionsuddannelser målrettet det private arbejdsmarked, har erhvervsakademierne skabt en klar profil i et tæt samarbejde med det aftagende arbejdsmarked. Denne profil styrkes af, at udbuddene på KVU- og MVU-niveau på erhvervsakademierne har fælles faglige miljøer som fx. Finansøkonom og Finansbacheloruddannelsen.

Den nuværende lovgivning giver erhvervsakademierne valget mellem at lade sig fusionere ind i professionshøjskoler eller overgive PBA-uddannelser til professionshøjskolerne.

Hvis dette krav fastholdes, er der en reel risiko for, at MVU-niveauet udspaltes fra erhvervsakademierne. Det vil betyde en væsentlig forringelse af de faglige miljøer omkring uddannelserne og gøre det vanskeligere for erhvervslivet at få indflydelse på uddannelsernes indhold og form.

Derfor er FA glad for ministerens åbning for en lovændring. Men det stiller også krav til erhvervsakademierne.

Processen mod classic skal fortsætte
Det er afgørende, at erhvervsakademierne fortsætter processen fra light-konstruktioner mod selvstændige classic-konstruktioner, hvor de frigøres fra erhvervsskolerne. Kun derved vil de kunne blive et stærkt og bæredygtigt alternativ til professionshøjskolerne. Mange erhvervsakademier er nået langt, men enkelte mangler at tage de hårde beslutninger.

I denne proces er det også vigtigt, at erhvervsakademiernes bestyrelser styrkes. Den nuværende lovgivning sikrer erhvervsskolerne afgørende indflydelse i erhvervsakademiernes bestyrelser. Den dobbeltrolle, erhvervsskolernes repræsentanter har i EA-bestyrelserne, svækker erhvervsakademiernes manøvrerum markant. Det har vist sig at være en væsentlig hæmsko i forhold til at etablere selvstændige og stærke erhvervsakademier.

Selvstændige bestyrelser er en forudsætning for, at erhvervsakademierne kan blive stærke og bæredygtige institutioner. Derfor bør lovgivningen ændres, så flertallet i bestyrelserne er udpeget direkte af parterne på det aftagende arbejdsmarked. Herudover bør bestyrelsens sammensætning afspejle erhvervsakademiets opgaver, så bestyrelsens medlemmer tilsammen besidder den krævede erfaring og indsigt i uddannelse, økonomi og ledelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mariane Sandal Dissing

Fhv. adm. direktør, Finanssektorens Arbejdsgiverforening
cand.jur. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00