Friskolelærerne: Skal friskolerne være den eneste skole på landet?

Af Uffe Rostrup
Formand, Frie Skolers Lærerforening

Pludselig befandt de frie skoler sig i orkanens øje.

I en måned kom vores lille skoleområde til at være et noget forblæst valgkampsområde.

Nu står vi tilbage med uglet hår, en socialdemokratisk leder af regeringsforhandlingerne og usikre udsigter for de frie skoler.

Penge kan ende i vejhuller
Miseren startede med det socialdemokratiske ønske om at nedsætte tilskuddet til de frie skoler fra 76 til 71 procent af, hvad det koster at undervise et barn i folkeskolen. Begrundelsen var, at pengene skulle bruges til at styrke folkeskolen.

Der er to problemer i dette.

Udfordringerne på skoleområdet skal løses, og de er selvfølgelig ikke så enkle at løse, som det fremgår i forsimplede oneliners i en valgkamp.

Uffe Rostrup
Formand, Frie Skolers Lærerforening

De 370 millioner kroner, som denne besparelse genererer, løser ikke udfordringerne for folkeskolen. Og det kræver et opgør med det kommunale selvstyre. Kommunerne kan nemlig lige så godt bruge pengene på at lappe huller i vejen eller på ældreområdet.

Da Socialdemokraterne ikke kunne finde opbakning til deres model, valgte de senere i valgkampen at foreslå, at nedsættelse af statstilskuddet udelukkende skulle ramme skoler i større byområder, mens landsbyskoler skulle friholdes.

Socialdemokratiet har stadig ikke defineret, hvilke skoler der ligger i byer, og hvilke på landet, men lad nu bare det ligge, for det er helt andre ting, der er på spil med det her udspil. Socialdemokratiets forslag imødekom blandt andre Venstres bekymring for de små friskoler på landets økonomi.

Det interessante ved hele denne diskussion er, at der tilsyneladende ikke er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, hvad der egentlig er de frie skolers opgave – eller folkeskolens for den sags skyld.

For med disse tiltag virker det grangiveligt, som om at politikerne både på Christiansborg og i kommunerne mener, at det er fint at overlade skoledriften på landet til de frie skoler. Men det er ikke meningen med de frie skoler.

De frie skoler skal være et pædagogisk, ideologisk eller religiøst ALTERNATIV til folkeskolen – ikke det eneste tilbud. Hvorfor er det pludselig blevet de frie skolers opgave at stå for skoletilbuddet på landet?

Det er i hvert fald en diskussion, som stadigt udestår her efter valget.

Uklart hvad SF egentlig vil
Også SF har blandet sig i debatten, og i valgkampen hørte jeg tre forskellige bud på, hvor koblingsprocenten skal ligge fremover fra tre forskellige SF’ere.

Men det mest interessante er nok, at SF flirter med ideen om at lave et tilskudssystem, som belønner de skoler, som tager størst socialt ansvar.

Det er en supersympatisk tanke, men som med så meget andet, så ligger djævlen i detaljen.

Således har vi på det frie skoleområde allerede en omfordeling, som giver små skoler flere penge at lave skole for end de store. Derfor virker det svært bare at lave en social omfordeling oveni uden også at se på det eksisterende tilskudssystem.