Friskolelærerne til politikerne: Folkeskolen skal prioriteres

Af Uffe Rostrup
Formand for Frie Skolers Lærerforening

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) har præsenteret en ny undersøgelse, som viser, at Danmark er blandt de lande i OECD med den højeste privatskoleandel.

På baggrund af resultatet konkluderer cheføkonom Erik Bjørsted i det socialdemokratiske netmedie Pio: ”Der er behov for, at vi investerer mere i folkets skole og sikrer, at udsatte skoler får tilstrækkeligt med ressourcer. Vi skal nødigt havne et sted, hvor dem, der har råd, er sikret en bedre uddannelse end dem, der ikke har.”

Jeg kunne ikke være mere enig. Tak for den analyse. Tak for den konklusion.

Det er i den grad vigtigt, at politikerne får øjnene op for, at de skal prioritere landets folkeskole.

Lærerne blev kørt over
Historien fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd kører, samtidig med at Mette Frederiksen i en ny bog gør status over implementeringen af folkeskolereformen i 2013 og lærerlockouten i 2013.

Folkeskolens udfordringer løses ikke ved at forringe forholdene for disse frie skoler. Det løses ved, at ansvarlige politikere tager ansvar for at lave en fremragende folkeskole og dermed sikrer skolen ordentlige betingelser.

Uffe Rostrup
Formand for Frie Skolers Lærerforening

I bogen, der er skrevet af Thomas Larsen fra Berlingske, citeres S-formanden blandt andet for følgende:

”… Vores udspil til folkeskolereformen blev blandet sammen med bestemmelserne om lærernes arbejdstid, og det førte til et slagsmål i overenskomstforhandlingerne mellem lærerne og Kommunernes Landsforening. I den proces følte lærerne, at de blev kørt over uden nogen hensyntagen til, hvordan deres dagligdag så ud."

Her går det helt galt for Mette Frederiksen. For nej, lærerne følte ikke, at de blev kørt over. Vi BLEV kørt over. Og ikke blot af Kommunernes Landsforening.

Det var af den S-SF-R-regering, som Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister i, og som via hemmelige koordinationsmøder med blandt andet kommunerne nøje planlagde, hvordan de kunne smadre lærernes arbejdstidsaftale og bruge provenuet til at finansiere en i forvejen underfinansieret folkeskolereform.

Dette er yderst veldokumenteret af Anders-Peter Mathiasen i bogen Søren og Mette i benlås.

Udsagn klinger hult
Og hvorfor tager jeg så fat i disse to udsagn?

Fordi jeg faktisk er fuldstændig enig i Arbejderbevægelsens Erhvervsråds konklusion. Vi skal have en stærk folkeskole. Det er også vigtigt for de frie skoler, at folkeskolen er god og sund. Og det kræver, at vi investerer i folkeskolen.

Men når Erik Bjørsted blandt andet citeres for, at ”I Danmark har vi altid brystet os af folkeskolen”, så klinger det lidt hult. For det er ikke mindst politikere, der står Pio og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd nær, der gav folkeskolen og lærerne et banesår.

Samtidig er det ikke kun folkeskolen, jeg bryster mig af. Jeg bryster mig af den unikke grundskoletradition, vi har. Jeg bryster mig af Grundlovens unikke bestemmelse om, at vi i Danmark har undervisningspligt og ikke skolepligt.

En bestemmelse, som indebærer, at når folkeskolen er stærk, så er den stærk, fordi den både fagligt og pædagogisk leverer fremragende undervisning og gode forhold for vores lands børn og unge, og at dette kan ske i et samspil med friskolesektoren.

Politikerne skal stole på lærerne
For mig er folkeskolens styrke og status tæt forbundet med de frie skoler, og at forældrene har mulighed for at vælge noget andet. Omvendt er det afgørende for de frie skolers status, at vi har en stærk folkeskole. De to sektorer er forbundne kar.

Faren ved, at flere vælger frie skoler til deres børn, er ikke, at forældre af egen fri vilje vælger det skoletilbud, som de synes er bedst til netop deres børn. Som – i øvrigt – Mette Frederiksen selv gjorde det. Nej, faren er ikke det frie valg.

Faren opstår, når hverken landspolitikere eller kommunalpolitikere forstår, at hvis man skal lave en god folkeskole, så kræver det, at man stoler på lærerne og skolelederne.

Det kræver gode rammebetingelser for skolen. Og det kræver, at man afskaffer detailstyring og lader folkeskolen få lov til at blomstre.

Forring ikke de frie skoler
Og så handler det selvfølgelig om, at når Socialdemokratiets formand beder om syndsforladelse, at hun så forstår og fortæller historien, som den var. Ellers er det svært at være tilgivende.

Så føler man ikke, at ”børnenes kommende statsminister” helt har forstået, at børn – ligesom deres forældre og lærere – trives bedst i sammenhænge, hvor der er åbenhed, tillid samt erkendelse og indsigt i forhold til for eksempel lærerlockout eller andre smuttere.

Jeg bidrager gerne til et værn om folkeskolen, men jeg deltager ikke i koret, som mener, at folkeskolen er ved at spille fallit og ikke længere er folkets skole – der går trods alt stadig 80 procent af en årgang i folkeskolen.

Med vores tradition for frie skoler er det næppe nogen overraskelse, at vi har mange frie skoler.

Men folkeskolens udfordringer løses ikke ved at forringe forholdene for disse frie skoler. Det løses ved, at ansvarlige politikere tager ansvar for at lave en fremragende folkeskole og dermed sikrer skolen ordentlige betingelser.