Lilleskolerne: Friskoler og folkeskoler er ikke hinandens konkurrenter

Af Jasmin Heide
Formand, Lilleskolernes Sammenslutning

Meningen med de frie skoler har altid været, at de skal være et værdimæssigt alternativ til folkeskolen; at man laver skole i overensstemmelse med egen overbevisning.

Nogle steder sker det med afsæt i religiøse overbevisninger, nogle steder med afsæt i de historiske realskoler, nogle steder med afsæt i bestemte pædagogikformer og -tilgange.

Nogle skoler vil blive betragtet som samfundsbevarende, andre som samfundsforandrende – det afhænger af, hvem man er, hvor man er placeret i samfundet, og hvordan samfundet i det hele taget tager sig ud.

Den enkelte frie grundskole er ikke for alle, fordi den hviler på et bestemt og afgrænset sæt af værdier. Det er heri, de frie grundskolers eksistensberettigelse og samfundsrelevans består.

Et alternativt bud på at lave skole
Det er både det unikke og på mange måder forpligtende i ’kontrakten’ mellem de frie skoler og staten: At sidstnævnte betaler førstnævnte for at blive kritiseret – og reflekteret.

De frie skoler er netop IKKE sat i verden for at drive skole for staten, der hvor staten (/kommunerne) har trukket sig tilbage.

Jasmin Heide
Formand, Lilleskolernes Sammenslutning

For det er helt afgørende, at de frie skoler kan, tør og insisterer på at komme med alternative bud på at lave skole – som svar på det samfund, vi har og ønsker at have. De frie skoler er netop IKKE sat i verden for at drive skole for staten, der hvor staten (/kommunerne) har trukket sig tilbage.

Det kunne man ellers godt få indtryk af i løbet af den valgkamp, vi netop har været igennem, hvor netop den politik og de reformer, som har bidraget til en generel tilbagetrækning af velfærdsstatens institutioner og den øgede konkurrence i skole og uddannelsessystemet - og imellem skolerne - har fyldt ganske lidt i fri-/privatskoledebatten sammenlignet med diskussionen om pengene.  

Skoledrift koster
Penge skal der til for at drive god skole. Det er der ikke tvivl om, og det gælder uanset skoleform. Præcist hvor mange penge der skal til, er ikke sådan at svare på, ligesom det heller ikke er til at svare på, hvor mange frie grundskoler der vil lukke som resultat af en nedjustering af koblingsprocenten som den, Socialdemokratiet foreslår – enhver skole vil kæmpe for sit liv; for at der er en skole til de børn, lærere, pædagoger og forældre, der befolker og har valgt skolen.

Men det gør næppe skolen bedre, at den har færre ressourcer at drive og udvikle skolen med.

Og man kan også spørge, om én lukket skole på grund af besparelser ikke er en én for meget. Det er det helt sikkert for de børn og voksne - og det lokalsamfund - det går ud over.

Grundskole er god skole for alle
I Lilleskolernes Sammenslutning håber vi på, at der kan skabes bred enighed om, i mange år frem, at fastholde koblingsprocenten så tæt som muligt på det niveau, vi har i dag. Efter en årrække med ned- og opjusteringer vil det kun være rimeligt, at skolerne ved, hvad de kan regne med.

Vi kunne så til gengæld love staten, at vi vil fortsætte med at levere svar på og modsvar til måder at indrette sig på, som skole og som samfund; fortsætte med at forme nye, ikke blot konkrete pædagogiske praksisser, men også idéer om barnet, skolen og samfundet; fortsætte med at tilføre det pædagogiske en form for legitimitet og bidrage til pædagogisk tænkning, så det kan spille en rolle i og for samfundet.

Det bekymrende ved den debat, der har været omkring støtten til de frie grundskoler, er, at den gennemgående har taget afsæt i en figur, hvor folkeskolen og de frie grundskoler er hinandens konkurrenter og modsætninger.

Dét har fjernet fokus fra det, som er og gerne skulle vedblive at være ambitionen i hele den danske grundskole, nemlig at lave god skole for, og ikke mindst med, de børn og voksne, der befolker den enkelte skole.