Friskolerne: Lav et mere fair tilskudssystem på friskoleområdet

Af Peter Bendix Pedersen
Formand, Friskolerne

Klimatosser, varme hænder, flygtninge og friskolernes koblingsprocent kom til at fylde en del i den netop overståede valgkamp.

Men den samlede grundskole, herunder folkeskolen og lærernes forhold, blev derimod ikke et tydeligt tema i valgkampen.

Og det er vel egentlig besynderligt, i betragtning af hvor meget skolestof fylder i landets medier året igennem, og i betragtning af hvor vigtig grundskolen er for det samfund, vi bygger sammen.

Friskolernes statstilskud kom til at fylde, fordi det viste sig, at lige præcist dér var der en kant mellem S og V, som var til at få øje på.  

Kun nedskæring for byskoler
Signalerne fra S var først, at friskolerne skulle imødese en besparelse på 350 millioner kroner om året svarende til cirka 3.000 kroner per friskoleelev.

Når valget har lagt sig, og en ny undervisningsminister kommer i arbejdstøjet, vil vores indstilling være, at vi gerne ser på, hvordan tilskudssystemet på friskoleområdet kan skrues endnu mere solidarisk og fair sammen. 

Peter Bendix Pedersen
Formand, Friskolerne

Disse penge skulle bruges i folkeskolerne til 600 flere folkeskolelærere, hvilket svarer til cirka en halv lærer per folkeskole.

FriskoleDanmark kom på banen, de lokale medier flød over af debatindlæg med både vrede og bekymrede forældre og skolefolk, og medierne greb historien.

Det gik op for de fleste, at friskolernes økonomi – ligesom folkeskolernes – er koblet til en række faktorer såsom social ansvarlighed, undervisningskvalitet, muligheden for at bo på landet etc.

Til sidst markerede S, at et reduceret statstilskud alligevel ikke skal gælde alle friskoler, men derimod kun friskoler og privatskoler i byerne.

Men det er ikke fair, ambitiøst eller ordentligt at ville skære i friskolernes tilskud, som i øvrigt lige er blevet normaliseret. Men det er en umanerlig god idé at styrke folkeskolerne. Det har skolerne både brug for og fortjent.

Radikale har foreslået en "frihedsmilliard" til folkeskolerne, og det er der mere musik i. Skal folkeskolen styrkes, skal der følge rigtige midler med – men også mandsmod til at give folkeskolerne mere frihed.

På friskolerne ved vi, at frihed avler engagement og medleven, og de to komponenter giver massiv muskelkraft.

Retfærdig omfordeling
Vi synes derimod, det er fair at undersøge, om det tilskud, der gives friskolerne og privatskolerne, kan omfordeles mere retfærdigt.

Hos Friskolerne går vi ind for en endnu mere solidarisk omfordeling, hvor vi sikrer, at pengene i så høj grad som muligt følger barnet og de udgifter, der er knyttet til særlige opgaver, herunder specialundervisning.

Vi synes, det er mest fair.

Desuden tror vi, at det skader hele sektoren, når billedet af velbjærgede friskoler og privatskoler i byerne vedblivende giver næring til politisk indignation.

Dét billede har den samlede sektor en fælles interesse i at få justeret. Til gavn for børnene og for skolerne samlet set.