Friskoler: Giv folkeskolerne frihed til lokalt engagement

Af Peter Bendix Pedersen
Formand for Dansk Friskoleforening

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) lancerede i september sammen med innovationsminister Sophie Løhde (V) regeringens forslag om at give én folkeskole i hver af landets 98 kommuner mulighed for at afprøve såkaldt "selvstyrende skoler" i en prøveperiode på 10 år.

Argumentet er, at det handler om fagligheden, og da elever fra privat- og friskoler på tværs af socioøkonomiske forhold klarer sig bedre, endda til en lavere statslig udgift, vil man undersøge, hvordan selvstyreformen spiller ind på resultaterne.

Forslaget har fået en meget blandet modtagelse, og det er slet ikke sikkert, at ideen bliver virkeliggjort. Meget kan ske, og om lidt er der valg.

Det massive statslige regelsæt, som reformen er udtryk for, har netop fået kritik for at virke kontraproduktivt, fordi regulativerne ikke er rodfæstet i det lokale, men netop er kommet ovenfra. En klassisk negativ effekt af top-down-styring fremfor bottom-up.

Peter Bendix Pedersen
Formand for Dansk Friskoleforening

Massivt statsligt regelsæt virker kontraproduktivt
Men tankerne bag er interessante og relevante i lyset af den kritik, som skolereformen fra 2013 har kastet af sig. Det massive statslige regelsæt, som reformen er udtryk for, har netop fået kritik for at virke kontraproduktivt, fordi regulativerne ikke er rodfæstet i det lokale, men netop er kommet ovenfra. En klassisk negativ effekt af top-down-styring fremfor bottom-up.

I friskolerne har vi mere end 160 års erfaring med selvstyreformen. Vi kender værdien i det lokale engagement, som følger med dét at give roret til dem, der skal leve med beslutningerne. Og vi har erfaring for, at det virker, når lærerne, forældrene, bestyrelsen og skolekredsmedlemmerne ved, at det er op til det lokale engagement at skabe den gode skole og det gode børneliv.

Jeg tror, folkeskolerne generelt set har brug for, at man tør vende styringskæden på hovedet og give de lokale kræfter styrepinden. Vi bør derfor spørge folkeskolens ledere, lærere, pædagoger og forældre, hvilke friheder de har brug for.

Peter Bendix Pedersen
Formand for Dansk Friskoleforening

Dét ejerskab er uvurderligt, og vi oplever, at rigtigt mange lærere og forældre næres af at blive givet maksimal indflydelse.

Jeg kan i øvrigt ikke genkende dét argument, som Dansk Folkeparti har fremført imod selvstyrende skoler, at det i så fald vil blive de mest velbjærgede, der sætter sig på bestyrelsesposter. I friskolerne går engagementet på tværs af indtægt, uddannelse, status og køn. Nok fordi der er tale om det almenmenneskelige fænomen, at vi som mennesker gerne vil delagtiggøres og være med til at skabe værdi.

Følelsen af frihed og frit valg
Derfor ønsker jeg for folkeskolerne, at de får mere frihed og følelsen af at have fod under eget bord. Når kommunerne har nedlagt 300 folkeskoler siden kommunalreformen i 2007 og samtidig har indført en folkeskolereform præget af statsstyring, er det ikke så underligt, at elevtallet i friskolerne og privatskolerne stiger.

Undervisningsministeriets undersøgelse 'Frit Skolevalg' viser, at 79 procent af forældrene er glade for det frie skolevalg, men at det er mindre vigtigt, om det er en folkeskole eller en fri- eller privatskole.

Dét, der er afgørende, er, følelsen af at være inviteret ind i et skolefællesskab, der kræver og forventer noget af alle. Den motor, som det er, kunne folkeskolerne profitere mere af, end tilfældet er.

Giv de lokale kræfter styrepinden
Folkeskolereformen skal evalueres i 2020, og kritikere mener derfor, at forslaget med de selvstyrende skoler er et politisk forsøg på at gradbøje den udskældte reform.

Uanset det mener jeg, at drøftelserne om, hvordan vi skaber en folkeskole, der har medvind og er stærk, er altafgørende. Modsat hvad mange tror, er vi i friskolebevægelsen ikke interesserede i bare at blive større og større. Vi har brug for en stærk folkeskole og et stærkt alternativ.

Jeg tror ikke, der er brug for en helt tredje skoleform i form af de selvstyrende folkeskoler som forsøgsordning med samme faglige krav, inklusive deltagelse i nationale test. Jeg tror, folkeskolerne generelt set har brug for, at man tør vende styringskæden på hovedet og give de lokale kræfter styrepinden.

Vi bør derfor spørge folkeskolens ledere, lærere, pædagoger og forældre, hvilke friheder de har brug for, og så efterfølgende ad politisk vej sikre, at folkeskolen får de ønskede friheder. Vi har erfaring for, at det virker. Jeg ønsker mere frihed for alle folkeskoler – ikke blot de få.