KL: Tilliden til folkeskolen skal genoprettes

DEBAT: Ensidigt fokus på negative historier underminerer tilliden til danske folkeskoler, og det vil skade sammenhængskraften i Danmark, skriver formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen (S)

Af Thomas Gyldal Petersen (S)
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Vi har brug for et samfund, der hænger sammen. Det kræver en stærk folkeskole, og at de fleste børn går der. Det er helt afgørende. 

Derfor er jeg også glad for, at et flertal på Christiansborg tilsyneladende har lyttet til den kritik, som både kommuner, skoleledere, forældre og elever er kommet med til regeringens forslag om selvstyrende skoler.

Det er et skidt forslag, der risikerer at svække den lokale sammenhæng omkring børnenes skole. En sammenhæng, hvor det, der sker i skolen, spiller sammen med det, der sker i daginstitutionerne, i den sociale indsats i familierne, i fritidslivet og i samarbejdet med det lokale erhvervsliv.

Fakta fordrejes
Vi har ikke brug for en ny institution eller flere eksperimenterende alternativer til den kommunale folkeskole. Vi har til gengæld brug for at lægge kræfter i at styrke den skole, vi har. 

Vi har i Danmark en rigtig god folkeskole. Men vi glemmer bare ofte at minde hinanden om det. Ikke mindst når bølgerne går højt, og enkelthistorier om vikarforbrug, lukning af små skoler og linjefagskompetencedækning fylder hele sendefladen, kan det være svært at bevare overblikket og hukommelsen om alt det, folkeskolen kan og gør hver eneste dag. 

Fakta kan jo altid vendes og drejes, så det passer ind i ens kram. Men det er vitterligt svært at lave en negativ historie om, at 95 procent af forældrene er glade for folkeskolen og føler, at deres børn trives og bliver passende udfordret.

Det er også svært at se bort fra, at vi er nummer 1 i verden, når det handler om at forberede eleverne til et liv i et demokratisk samfund.

Tilliden daler
Samtidig ligger elevernes trivsel stabilt – og stabilt højt vel at mærke. Og PISA-undersøgelserne viser, at eleverne bliver dygtigere og dygtigere i blandt andet læsning, matematik og naturfag. 

Det er resultater, som alle med aktier i fællesskabets skole kan være stolte af. Men desværre også resultater, som vi ikke hører særlig ofte i den offentlige skoledebat. Det skal vi gøre bedre, for den negative omtale skader skolens omdømme.

Det er stærkt bekymrende, at danskernes tillid til folkeskolen daler – og tilvalget af den kommunale skole ligeså. Den udvikling skal vendes, og det kræver et stærkere fællesskab om folkeskolen – også på Christiansborg. Hvis man kan være i tvivl om centrale aktørers opbakning til folkeskolen, kan man ikke betænke forældre i at tvivle på, om folkeskolen mon er det rigtige tilbud til netop deres barn. 

Sammenhængskraft
Vi skal sørge for, at folkeskolen ikke ender med at blive et sted, der i stigende grad bliver valgt fra, fordi børnenes familier mister tilliden til fællesskabets skole. For sker det, så mister folkeskolen den afgørende sociale motor, der er i, at børn mødes på tværs af økonomiske, sociale og kulturelle skel, og så kan skolen ikke løfte sin opgave.

Uden en folkeskole, der skaber fællesskab mellem børn og familier med vidt forskellige baggrunde, bliver det vanskeligt at skabe lokalsamfund med stor sammenhængskraft. Og uden lokal sammenhængskraft bliver det svært at fastholde et Danmark, der hænger sammen. Så vigtig er folkeskolen.

I landets kommuner og i KL er vi optaget af at løse de udfordringer, den danske folkeskole står i. Vi ved, at det kræver fællesskab om opgaven. På den enkelte skole. Mellem skoler, forvaltning og det politiske niveau i kommunerne. Mellem KL og Danmarks Lærerforening. 

Blandt andet derfor er vi gået sammen om en “Ny Start for Folkeskolen”. Men vi har også brug for et stærkt fællesskab mellem kommuner og Folketinget, og ikke mindst bredt i Folketinget. Skal den danske folkeskole styrkes i de kommende år, kræver det, at alle vi med ansvar for skolen samarbejder – om og ikke imod fællesskabets skole.

Forrige artikel Forsker: Derfor er det vigtigt at justere skolereformen Forsker: Derfor er det vigtigt at justere skolereformen Næste artikel Regionerne: Vi vil sikre en fair fordeling af tosprogede gymnasieelever Regionerne: Vi vil sikre en fair fordeling af tosprogede gymnasieelever
  • Anmeld

    Niels Chr. Sauer

    Skåltaler gør det ikke, Thomas Gyldal!

    Hvis tilliden til folkeskolen skal genoprettes, må de ansvarlige politikere tage kritikken af den alvorligt. Det gør Thomas her overhovedet ikke.

    Hvem har bildt ham ind, at PISAundersøgelserne viser, at eleverne bliver dygtigere og dygtigere? Det er lodret forkert! Læseresultaterne på fjerde klassetrin er fx faldet fra en 5.plads til en 13.plads fra 2012 til 2016. Og trivslen er også blevet ringere. Det kommer ganske vist ikke frem, når man bare spørger eleverne, om de er 'glade for deres skole'. Men hvis man turde spørge dem, om de er LIGESÅ glade for deres skole nu som før reformen, ville svaret have været et rungende nej. Andelen af elever, der mener, at skoledagen er for lange, er næsten fordoblet, det samme er pjækkeriet i udskolingen, og skolevægringen bland de mest sårbare elever eksploderer sammen med volden mod lærere. Og privatskolerne er proppet til bristepunktet med lange ventelister. 4 ud af 5 børnehaveklasseledere mener, at de lange skoledage skaber mistrivsel blandt de allermindste.

    Så drop skåltalerne, Thomas, og forhold dig til virkeligheden.

  • Anmeld

    Niels Jakob Pasgaard · Lektor

    True ignorance is not the absence of knowledge, but the refusal to acquire it.


    KL vil med "Ny Start for Folkeskolen" tale skolereformen og den kommunale iver efter overstyring op. Kritikken heraf skader nemlig skolens omdømme.

    "Samtidig ligger elevernes trivsel stabilt – og stabilt højt vel at mærke. Og PISA-undersøgelserne viser, at eleverne bliver dygtigere og dygtigere i blandt andet læsning, matematik og naturfag. Det er resultater, som alle med aktier i fællesskabets skole kan være stolte af. Men desværre også resultater, som vi ikke hører særlig ofte i den offentlige skoledebat. Det skal vi gøre bedre, for den negative omtale skader skolens omdømme."

    Og så ikke et ord om de faldende resultater i afgangsprøverne og de nationale test, og ikke et ord om den fortsatte stigning i antallet af skolevægrende børn, lærere, der forlader folkeskolen, osv.

    Som den gode Karl Popper udtrykte det:

    "True ignorance is not the absence of knowledge, but the refusal to acquire it."

  • Anmeld

    Henrik Glensbo

    Folkeskolen eksisterer ikke

    De to foregående kommentarer har taget stilling til Gyldals faktuelle vidensniveau når det gælder resultaterne i de danske kommuneskoler. Det er og bliver socialdemokraternes fortjeneste at kommuneskolen virkelig er kuldsejlet. Men der har aldrig været noget så godt som at gentage påstande der omgås sandheden lemfældigt. Hvad endnu værre er, er at socialdemokratiet ønsker at begrænse forældres muligheder for at etablere fri- og privatskoler, fordi de godt kan se den massive flugt fra kommuneskolen er i fuld gang. Skabt af en håbløs og ufinancieret skolereform. Min påstand om at folkeskolen ikke eksisterer - jeg har de seneste år været lærer i 4 forskellige kommuner og har haft meget svært ved at finde fællesnævnere - kommunerne forvalter skolen efter forgodtbefindende.

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

Ny debat: Sådan skal 7-trinsskalaen justeres

DEBAT: Ny topkarakter og mindre fokus på fejl er blandt de områder, som en ny ekspertgruppe skal se på. 7-trinsskalaen er aldrig blevet populær, og Altinget sætter i denne debatrunde fokus på holdningerne til en kommende ændring.