Debat

Forskningschef: Friskolerne skal være et alternativ til folkeskolen

DEBAT: Folkeskolerne skal være flertallets valg, men flere vælger friskolerne. En udvikling, hvor folkeskolen kontinuerligt mister elever, vil være problematisk, skriver Andreas Rasch-Christensen.

Den rodede debatforløb om koblinsgprocenten viser et behov for at få klargjort forholdet mellem de frie skoler og folkeskolerne, skriver Andreas Rasch-Christensen.
Den rodede debatforløb om koblinsgprocenten viser et behov for at få klargjort forholdet mellem de frie skoler og folkeskolerne, skriver Andreas Rasch-Christensen.Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Valgkampen har igen indstillet sigtekornet på forholdet mellem folkeskoler og frie grundskoler. Også på de mange vådeskud.

Aktuelt er den politiske debat centreret om de frie grundskolers såkaldte koblingsprocent.

Selvom de er private, så modtager de et statstilskud svarende til en procentandel af udgiften til folkeskolerne.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Udsigt til lukninger
Socialdemokratiet ville først sætte koblingsprocenten ned og tilføre de sparede midler som en ekstra saltvandsindsprøjtning til de pressede folkeskoler. Venstre stod fast på at bevare den på de eksisterende 76 procent.

Efter lidt moderat pres fra de lokale baglande modificerede Mette Frederiksens det oprindelige socialdemokratiske nedskæringsønske til ikke at gælde skoler i yderområderne uden at komme nærmere ind på, hvilke skoler der så kan gå fri.

Trods de geografiske forskelle i de frie grundskolers tiltrækningskraft og ressourcegrundlag, så vil en udvikling, hvor folkeskolen kontinuerligt mister elever, være problematisk.

Andreas Rasch-Christensen
Forsknings- og udviklingschef, VIA University College

Tilsvarende usikkert er det, hvad den egentlig konsekvens af en beskæring af koblingsprocenten så i virkeligheden er?

Friskoleforeningen har udarbejdet et lødigt skøn på, at det vil betyde lukning af omkring 100 friskoler. Et skøn, fordi det baserer sig på et enkelt års regnskab og kalkulerer med, at de truede skoler ikke kan tiltrække endnu flere elever eller forøge forældrebetalingen.

Samtidig lødigt, fordi nogle frie grundskoler netop ikke kun består af ressourcestærke familier, hvor størrelsen på forældrebetalingen er underordnet.

Elever i privatskoler, der er en del af de frie grundskoler, kommer typisk fra relativt ressourcestærke familier. Hvis man ser på elevsammensætningen hos de øvrige friskoler og lilleskoler, så minder den dog på mange måder om folkeskolernes. Friskoleforældrene ikke er nødvendigvis meget velhavende.

Ingen opbakning til sænkning
Skønnet er også lødigt, fordi de frie grundskolers tiltrækningskraft er meget forskellig afhængig af deres geografiske placering. En stor del af de frie grundskolers opblomstring skyldes fortsat, at de er blevet dannet som forældrereaktion mod nedlæggelse af en lokal folkeskole.

Frie grundskoler placeret i disse områder har typisk allerede optaget de elever, der nu er. Følgelig valgte Socialdemokratiet også at sende et signal om friholde netop den type af friskole fra nedskæring i ressourcegrundlaget.

Alt imens koblingsprocenten blev en central del af debatten mellem de to ordførerkandidater, stod det også hurtigt klart, at Socialdemokratiets ambition om at sænke den til 71 procent reelt ingen gang på Jorden har.

Der er i hvert fald ikke rigtig nogle andre partier, der vil være med til det.

Dette lidt forvirrede og rodede debatforløb er ikke udtryk for parternes manglende indsigter, men nærmere et behov for at få klargjort nogle ret centrale kompleksiteter omkring de frie grundskoler og forholdet mellem dem og folkeskoler.

Friskoler er tænk som et alternativ
Frie grundskoler er en del af den danske skolestruktur. De skal netop være et frit alternativ for de forældre, der måske ønsker sig en bestemt kreativ profil eller værdimæssigt afsæt for deres børns skolegang.

De skal være et solidt alternativ, men aldrig på bekostning af folkeskolen. Folkeskolen er folkets skole og skal være flertallet af forældrenes fortrukne valg.

Sådan ser de frie grundskoler det antageligt også. Hvis de begynder at blive forældrenes fortrukne valg, så er de ikke længere et frit alternativ. Det vil komme et vedvarende pres dem for at tage en ligelig del af de opgaver, som folkeskolen løser. For eksempel på inklusionsområdet.

Læs også

Følgelig bør der rettes opmærksomhed mod, at forældre i dag ikke i så stor udstrækning ser på, hvilken skole de vælger til deres børn. De vælger den, som de anser for at være den bedste. Og hvad skulle være mere naturligt?

Tidligere var det bare sådan, at en relativt større andel af forældrene som udgangspunkt sendte deres børn i den lokale folkeskole.

Trods de geografiske forskelle i de frie grundskolers tiltrækningskraft og ressourcegrundlag, så vil en udvikling, hvor folkeskolen kontinuerligt mister elever, være problematisk.

Vi har brug for en stærk folkeskole, der er folkets, og vi har brug for stærke frie grundskoler, som det frie alternativ.

...

* Rettet 19. juni 2019. I en tidligere udgave fremgik at den nuværende koblingsporcent var oplyst til at være 78 procent.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Andreas Rasch-Christensen

Forsknings- og udviklingschef, VIA University College
cand.mag. i historie og samfundsfag (Aarhus Uni. 1998), ph.d.

0:000:00