GL: Nedgørelsen af gymnasiet er tudetosset

For tiden bliver kravet om at højne det faglige niveau i gymnasiet brugt som mantra for at smække dørene i for tusindvis af elever, som ifølge fortalerne hverken har vilje eller evner til at begå sig i gymnasiet. 

Udsagnene om både niveauet og eleverne vidner om, at hukommelsen ofte er kortvarig i politik og opinionsdebatter.

I 2018 udgav Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) undersøgelsen ”Den faglige udvikling i gymnasiet”, der ved hjælp af læreplaner og eksamenssæt belyser udviklingen i fagligheden i gymnasiet fra 1967 til 2017 i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik.

Konklusionen er, at man hverken kan sige, at fagligheden er steget eller faldet i de seneste 50 år i gymnasiet. Det er forskellige aspekter af fagligheden, der politisk bliver lagt vægt på i undersøgelsesperioderne.

EVA’s undersøgelse blev to år senere fulgt op af en større undersøgelse af en tilsvarende udvikling i fagligheden fra Syddansk Universitet.  

De gymnasiale uddannelser er stærke, fleksible og over tid i stand til at honorere skiftende politiske krav til det, de bliver bedt om at levere fagligt.

Tomas Kepler
Formand, Gymnasieskolernes Lærerforening

Stabilt fagligt niveau

Professor Ane Qvortrup, som stod i spidsen for undersøgelsen, understregede også, at det ikke giver mening at konkludere, at fagligheden er faldet eller steget i gymnasiet i forhold til tidligere. Samtidig vurderer det store flertal af erfarne lærere i gymnasiet og på de videregående uddannelser i undersøgelsen, at eleverne ligger på nogenlunde samme niveau som tidligere årgange.

Endelig viser en helt ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der følger studenterne fra årgang 2017 fire år efter, de fik huen på, at 95 procent er enten i uddannelse eller i beskæftigelse, og kun 1,1 procent er ledige.

Eleverne klarer sig altså godt, og de gymnasiale uddannelser er stærke, fleksible og over tid i stand til at honorere skiftende politiske krav til det, de bliver bedt om at levere fagligt.

Plads til forbedringer

Selvfølgelig er der plads til forbedringer. Ikke mindst er der et stort efterslæb efter årene med besparelser i sektoren i de såkaldte omprioriteringsbidrag, der kostede 1000 gymnasielærere jobbet. Det går ud over tiden mellem lærerne og eleverne og mulighederne for at se og løfte den enkelte elev endnu mere fagligt og personligt. 

De alt for pressede arbejdsvilkår udfordrer naturligvis lærerne og bestræbelserne for at fastholde og udvikle kvaliteten i uddannelserne.

Politisk ligger håndsrækningen og løsningen til sektoren ligefor. Regeringens nye beregninger af de offentlige finanser frem mod 2030 viser, at der er 16 milliarder mere at gøre godt med end ventet. En del af de ekstra penge kunne passende gå til permanent at rette op på efterslæbet fra omprioriteringsbidragene.

Afskaf grundforløbet

I samme moment kunne politikerne med et snuptag afskaffe grundforløbet i gymnasiet, der skaber mistrivsel og manglende motivation blandt eleverne. Skiftet fra grundforløbsklassen, som 1.g-eleverne starter i efter sommerferien, til studieretningsklassen sker efter tre måneder.

Rigtig mange elever har svært ved at falde til i deres nye studieretningsklasse. De savner grundforløbsklassen og bruger unødigt mange kræfter på at skabe relationer til nye lærere og klassekammerater.