Rektorer og Niels Brock-direktør: Vi hilser tankerne om en hpx velkommen

En elektriker møder i dag faglige udfordringer, de færreste er klar over. Nye forventninger om grønne løsninger og bedre brugeroplevelser sætter høje krav til fagligheden.

En jurist skal både holde sig orienteret om samfundsforhold og kunne dykke ned i komplekse tekster, der kræver mange timers dyb koncentration.

Der er brug for helt forskellige faglige profiler i vores samfund – og vi savner, at det gøres mere tydeligt, at kompetencekravene er forskellige på forskellige uddannelser – og dermed også ungdomsuddannelserne.

For nogle elever bliver gymnasietiden en ørkenvandring

Anya Eskildsen, Mette Trangbæk og Gitte Transbøl

Derfor glæder vi os over kommissionens udspil, der slår fast, at der er et stort behov for at tilføre mere tid til erhvervsuddannelserne.

Det er helt naturligt, at mange unge ser gymnasiet som en rettesnor for, hvad en ungdomsuddannelse skal kunne tilbyde: Klassefællesskab, studieture, socialt samvær, traditioner, fagligt samspil, fysisk udfoldelse samt hue, fejring og eksamensbevis.

Alt dette er der begrænset tid til på de faglige ungdomsuddannelser, hvor tiden udmåles nidkært i uger i stedet for år, og hvor det derfor er uhyre vanskeligt at etablere en ungdomskultur, der kan konkurrere med de gymnasiale uddannelser. Vi hilser derfor tankerne om en hpx velkommen.

På en sådan uddannelse, vil de unge få tid til at blive bekendte med mulighederne på de erhvervsfaglige uddannelser, samtidig med at de får glæde af et længere forløb med klassefællesskab, traditioner og almendannelse.

Øget gennemsigtighed

På gymnasierne oplever man modsat, at lærerne skal levere en undervisning, der skræver over helt forskellige unge med meget forskellige behov.

Mens nogle går benhårdt efter et højt fagligt niveau, der skal bringe dem videre på universitetet, har andre elever svært ved at holde koncentrationen og svært ved at læse lange tekster eller bestå det obligatoriske Matematik B-niveau.

For nogle elever bliver gymnasietiden en ørkenvandring, og de får ikke en oplevelse af at gå på en uddannelse, der taler til deres drømme og faglige styrker.

Alt dette kan vi gøre noget ved. Kommissionen foreslår at hæve de faglige krav på gymnasiet ved at hæve barren i for eksempel sprogfagene for på denne måde at synliggøre, at gymnasiet er en boglig ungdomsuddannelse.

Dette er en vej at gå, men det vil også være muligt at hæve adgangskravet, så de unge allerede inden, de starter på en gymnasial uddannelse er klar over, at et vist fagligt niveau er påkrævet.

Det er vigtigt, at politikere og embedsværk skaber et enkelt system, de unge kan gennemskue

Anya Eskildsen, Mette Trangbæk og Gitte Transbøl

At tydeliggøre hvilke krav, der gemmer sig bag forkortelserne på de forskellige ungdomsuddannelser, er i vores øjne den mest ærlige og anstændige måde at møde de unge mennesker på.

Der kan således også blive behov for at justere adgangskravene til nogle erhvervsuddannelser, da disse ellers kan komme bag på unge mennesker, der risikerer at få startet på det forkerte ben på uddannelser, der viser sig mere fagligt krævende, end de havde regnet med.

Væsentligt er det, at politikere og embedsværk skaber et enkelt system, de unge kan gennemskue. Det nuværende system af adgangskrav udmærker sig ved at være komplekst og indeholde en række undtagelser.

Vi er klar over, at dette skyldes politiske kompromisser, som kan have haft sin nødvendighed, men vi appellerer til, at man holder fokus på de unge og skaber et mere enkelt system, som vil øge gennemsigtigheden og derved også succesraten for de unge mennesker.

Vi er alle interesserede i at skabe ungdomsuddannelser, der både imødekommer unge menneskers drømme og forventninger, og som samtidig løser samfundets behov for kompetent arbejdskraft.

Kommissionen har lagt bolden op til mere balance mellem ungdomsuddannelserne og mere og bedre unge-liv på erhvervsuddannelserne. Vi håber, regering og aftalepartier viser sig konstruktive og finder løsninger sammen, der vil blive til stor gavn for de unge.