Debat

Lektor og tidligere studieleder: Der er kun behov for én enkelt ungdomsuddannelse

Der er ikke behov for en ny ungdomsuddannelse, som Reformkommissionen foreslår. Faktisk har vi kun brug for én enkelt, hvor teori møder praktik. Og det er slet ikke urealistisk, skriver Hans Peter Christensen.

I stedet for at oprette nye ungdomsuddannelser bør man samle dem alle i én. Det er ikke umuligt med den nye teknologi i form af kunstig intelligens og chatbots, skriver Hans Peter Christensen. 
I stedet for at oprette nye ungdomsuddannelser bør man samle dem alle i én. Det er ikke umuligt med den nye teknologi i form af kunstig intelligens og chatbots, skriver Hans Peter Christensen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med Nye reformveje 2 viser reformkommissionen endnu en gang, at den ikke tør at foreslå en nødvendig gennemgribende revision af det danske uddannelsessystem, men fremlægger en lappeløsning baseret på kortsigtede økonomiske betragtninger.

Som beskrevet i et indlæg i Politiken 1. april 2023 er regeringens forslag til revision af de videregående uddannelser med udgangspunkt i reformkommissions forslag i Nye reformveje 1 blevet et misfoster, der skaber tvivl om, hvad en kandidatuddannelse egentlig er. Tilsvarende vil forslaget om en hpx-ungdomsuddannelse gøre uddannelsessystemet endnu mere rodet og uoverskueligt.

I stedet for flere uddannelser er der brug for en enkelt omfavnende ungdomsuddannelse for alle, hvor teori møder praktik. En uddannelse hvori alle kan føle sig tilpas og udvikle nogle brugbare kompetencer alt efter lyst og evne, i stedet for at miste interessen og droppe ud.

For i fremtiden har vi brug for folk, der kan kombinere håndens arbejde med åndens. Og i modsætning til tidligere har vi i dag nogle værktøjer, som gør, at dette ikke længere er ren utopi.

Teknologiens indtog

I fremtiden bliver det at kunne læse, skrive og regne ikke forudsætningen for at tilegne sig andre færdigheder. Teknologien overtager disse opgaver. Enhver skreven tekst kan blive oplæst syntetisk, og ethvert talt udsagn kan automatisk blive omsat til skreven tekst på ethvert sprog. Og vi behøver ikke engang at formulere teksten, nogle nøgleord er nok, så klarer chatbot’en resten.

I stedet for flere uddannelser er der brug for en enkelt omfavnende ungdomsuddannelse for alle, hvor teori møder praktik.

Hans Peter Christensen
Lektor emeritus

Det samme gælder matematik, hvor alle opgaver vil kunne løses ved at tale eller tegne dem ind i et program. At kunne skrive og læse må ikke forveksles med sproglige færdigheder. Det kræver et veludviklet sprog at forstå verden.

Skal vi så slet ikke lære at læse, skrive og regne? Jo, men det får ikke den store betydning, hvor god man bliver til det. Når dansk og matematik bliver fag i skolen på linje med andre fag, er dette ikke længere grundlag for en opdeling.

Man kan derfor udmønte en reel enhedsskole, for alle har styrker på nogle områder og svagheder på andre, og når alle områder vægtes lige, bliver alle lige.

Historieløst forslag

Reformkommissionens forslag om en hpx-uddannelse synes også historieløst. Da htx begyndte i 1982 var det en toårig uddannelse, der havde stort overlap med erhvervsuddannelserne og kun gav adgang til visse tekniske videreuddannelser. I dag er htx blot en anden gymnasial uddannelse.

I fremtiden bliver det at kunne læse, skrive og regne ikke forudsætningen for at tilegne sig andre færdigheder. Teknologien overtager disse opgaver.

Hans Peter Christensen
Lektor emeritus

Reformkommissionen fremfører, at hpx vil mindske forskellen mellem det at gå i gymnasiet og det ikke at gå i gymnasiet – og dermed mindske den sociale arvs indflydelse på uddannelsesniveau.

Tværtimod fastlåser forslaget opdelingen mellem boglige og ikke boglige – mellem et B-hold og et A-hold. Men den opdeling er ikke længere relevant – det er en tilbageskuende tilgang, som ikke tager højde for fremtidens samfund med AI-chatbots og lignende, som vi ikke kunne forestille os for ti år siden.

Når man taler om mangel i fremtiden på blandt andet håndværkere og sosu-assistenter, glemmer man derfor at fremskrive jobmulighederne til fremtiden i samme takt, som man fremskriver antallet af jobtagerne.

Lige vægt på hånd og ånd

Begge nævnte fagområder og andre håndens arbejder vil i stor udstrækning blive overtaget af robotter, som arbejder sammen med mennesker. Dette betyder to ting: Der bliver mindre behov for arbejdskraft til disse fagområder, og der bliver øget behov for en anden type arbejdskraft, der kan forstå og betjene teknologien. Det er udfordringen: Alle skal uddannes til et højere grundniveau, end det er nødvendigt i dag.

Reformkommissionens forslag om mere praktik i udskolingen kunne være et første skridt i denne retning, men det bør være for alle og følges op i ungdomsuddannelserne.

Læs også

Her kunne man forestille sig eux-uddannelsen eller sportsgymnasierne som inspiration – altså en uddannelse med i udgangspunkt lige vægt på hånd og ånd for alle.

At designe en sådan ungdomsuddannelse og gøre den attraktiv for både de unge og aftagerne vil være en vanskelig opgave ud fra dagens uddannelseskrav. Men med tanke på fremtidens samfund, hvor krav til at kunne underholde på alle niveauer vil blive lige så vigtigt som at kunne producere og servicere, vil der være helt andre muligheder for en sådan enhedsuddannelse.

Det ville have klædt reformkommissionen at være kommet med lidt mere visionære forslag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024