GL: Vi skal stille krav til gymnasierne om at lave lokale regler for mobiler

Undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har for kort tid siden offentligt opfordret landets skoler til at begrænse børns brug af skærme i skoletiden. Det følger da også direkte af regeringsgrundlaget, at regeringen ønsker at drøfte med parterne på folkeskoleområdet, “hvordan den fortsatte brug af digitale virkemidler i undervisningen kan understøttes på en måde, hvor børn ikke tilbringer det meste af deres skoledag bag en skærm.”

På det gymnasiale område ønsker vi i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) også at mindske skadelig brug af mobiltelefoner i undervisningen, og vi vil endda skærpe tonen og foreslå, at man ved lov kræver, at de gymnasiale institutioner laver retningslinjer for elevernes brug af digitale teknologi, herunder brug af elevernes egne mobiltelefoner.

Ikke et nationalt forbud
At mobiltelefonerne kan være skadelig i undervisningen, er vi ikke i tvivl om. Dels forstyrrer telefonerne undervisningen og de andre elever, når de bruges til private formål i timerne. Dels skader overdreven brug af de digitale medier koncentrationsevnen.

At mobiltelefonerne kan være skadelig i undervisningen, er vi ikke i tvivl om.

Kåre Blinkenberg
Medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening

De skadelige effekter af mobiltelefonerne, men også af andre digitale medier, fremhæves af de to førende uddannelsesforskere Louise Klinge og Dorthe Ågård i en kronik i Politiken 10. januar 2023. De to forskere går videre og vil ifølge kronikken ”konkret foreslå, at regeringen indkalder grundskolens og ungdomsuddannelsernes organisationer til diskussion af de negative konsekvenser af digitalisering i skolen.“

De følger op ved blandet andet at spørge: “Hvordan begrænser vi tilstedeværelsen af mobiltelefonen i skoletiden? Er tiden kommet til et forbud mod mobiler?”

Man kunne således spørge, om ikke et nationalt forbud var fornuftigt, og vi ser altså i Gymnasieskolernes Lærerforening med stor alvor på mobiltelefonernes negative indflydelse på undervisningsmiljøet i mange sammenhænge. Imidlertid er der også grunde til, at vi anbefaler, at man finder andre veje til at begrænse mobiltelefonernes indflydelse:

For det første er der helt generelt grænser for, hvor meget staten bør styre undervisningen i detaljer. For det andet peger de to forskere selv på, at andre digitale medier også kan skade undervisningen, så et mobilforbud er alt for snævert (man kan eksempelvis også handle sko online og bruge sociale medier på en bærbar computer).

Endelig kræver kampen mod techgiganternes vanedannende invasion af vores liv faktisk stærkere midler end blot en national lov.

Lokale processer
Vi foreslår i stedet, at samtlige gymnasiale institutioner forpligtes til at lave en lokal proces, hvor man inddrager både lærere og elever i at fastlægge retningslinjerne for de digitale teknologier, herunder mobiltelefonerne.

Beslutningen bør tages i skolernes samarbejdsudvalg efter indstilling fra lærerne (i det såkaldte Pædagogiske Råd) og eleverne (i elevrådene). Hermed giver vi i højere grad ejerskab til beslutningerne, og det vil øge chancen for, at beslutningerne bliver fulgt og respekteret af eleverne.

Vi ville ikke være kede af, hvis udgangspunktet for de lokale drøftelser var, at mobiltelefonerne ikke var velkomne i undervisningen, medmindre læreren har defineret et klart formål med brugen.

Kåre Blinkenberg
Medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening

På den måde kortslutter vi heller ikke de gode processer, der allerede er i gang på mange skoler med at fastlægge regler. Disse steder betyder kravet måske blot, at man skal øge inddragelsen i processen.

Desuden sender vi med et nationalt krav et klart signal, om at regler for teknologien ikke bare skal være et papir i en skuffe eller kun hensigtserklæringer - skolerne bør sikre, at reglerne bakkes op af klare retningslinjer for lærerne i tilfælde af overtrædelser.

En inddragende diskussion
Med vores krav om inddragelse er vi i overensstemmelse med den øvrige forskning inden for digital dannelse, der handler om at lære eleverne at håndtere den nye digitale virkelighed, de lever i.

Professor Jeppe Bundsgaard udtaler i den sammenhæng til TV2: “Skolen er nødt til at være et sted, hvor vi lærer at håndtere de her teknologier, og samtidig hvordan vi sætter grænser for det. Hvis ikke skolen forholder sig til problemstillingen med teknologi, der er så kraftfuld som mobiler, så er børnene virkelig på herrens mark.”

Vi mener, at det samme må gælde de unge på de gymnasiale uddannelser. En bredere diskussion om telefoner og digital teknologi på alle niveauer i samfundet er også stærkere, da mobiltelefonerne jo også kan være skadelige i livet uden for skolerne.

Desuden rummer en lokal proces også bedre mulighed for at beslutte regler, der giver plads til de mulige positive måder at anvende teknologien i undervisningen. Men vi ville ikke være kede af, hvis udgangspunktet for de lokale drøftelser var, at mobiltelefonerne ikke var velkomne i undervisningen, medmindre læreren har defineret et klart formål med brugen.