Det er i den grad tid til at bremse op og få ryddet op i de timer, hvor der ikke tilbydes undervisning, så folkeskolebørnene kan få deres tid igen. Gør vi ikke det, vil foreninger, der har været mange år om at opstå og udvikle sig, forsvinde - og aldrig komme igen.

Merete Riisager
Uddannelses- og forskningsordfører, Liberal Alliance

Af Merete Riisager
Uddannelses- og forskningsordfører, Liberal Alliance

20 procent af de adspurgte forældre i en ny meningsmåling fra Epinion svarer, at deres børn har meldt sig ud af foreninger og fritidsaktiviteter på grund af folkeskolereformen. Det er helt forudsigeligt og helt forfærdeligt. I Danmark har vi et unikt og mangfoldigt foreningsliv, hvor der er plads til at være barn på 117 måder. Man kan være skøjteprinsesse, karate-dreng, håndboldpige, fløjtespiller eller dyrke kuglestødning.

Foreningslivet drives af frivillige med en særlig passion for lige netop den sportsgren eller fritidsaktivitet, som de unge tilbydes. Der er ofte tale om voksne, der selv har dyrket denne sport, og som er særligt optaget af at udvikle og videreføre denne. Der er en mangfoldighed af hold på alle niveauer, så hvert enkelt barn kan blive udfordret på netop dets niveau.

Udtryk for udstrakt arrogance
Når undervisningsminister Christine Antorini udtaler, at folkeskolen sagtens kan dække børns behov for idræt og bevægelse, er der således tale om en underkendelse af hele den historiske arv, de frie foreninger repræsenterer, og en udstrakt arrogance overfor den mangfoldighed af tilbud, der findes, og al den glæde og engagement, der udspilles i foreningerne. Det er ikke for meget at sige, at det frie foreningsliv er en af grundsøjlerne i det danske demokrati. Det, at borgerne tager sagen i egen hånd og selv starter og driver foreninger til glæde for børn og voksne, er ganske enkelt en del af vores kulturarv og demokratiske DNA.

Når børn bliver en del af foreningslivet, lærer de ikke kun en sport at kende - de lærer også noget om frivillighed og medansvar. De ser voksne, der tager et initiativ, og som gør noget for andre i deres egen fritid. Samtidig er det at kunne gå til en sport efter endt skoletid helt afgørende for det gode børneliv, fordi det giver børn en mulighed for et helt andet sæt venner end dem, man har i skolen.

Foreningslivets sociale rolle
Det giver selvværd og en robusthed overfor perioder med ensomhed eller mobning i skolen. I mange andre lande rummes hele børne- og ungdomslivet indenfor skolens ramme. Det betyder, at det enkelte barn ikke kan undslippe den rolle, han eller hun har i skolen. Hvis man er nørd, er man nørd hele tiden. Hvis man er den smukke pige, er man det hele tiden. I Danmark har børn mulighed for at skabe sig en identitet i foreningslivet, der er anderledes end den, de har i skolen, og det er et afgørende vigtigt parameter for det gode børneliv.

Derfor er det også uforståeligt, at undervisningsministeren tillader sig at være blind overfor, hvor stor skade heldagsskolen nu gør på foreningslivet og derfor også det gode børneliv. Det mangfoldige foreningsliv kan ikke rummes indenfor skolen og ej heller erstattes af aktiviteter og leg med pædagoger og lærere. Det ved undervisningsministeren og forligspartierne naturligvis godt.

Men i den hellige sags tjeneste lader man som om, der ingen skade er sket. Det er i den grad tid til at bremse op og få ryddet op i de timer, hvor der ikke tilbydes undervisning, så folkeskolebørnene kan få deres tid igen. Gør vi ikke det, vil foreninger, der har været mange år om at opstå og udvikle sig, forsvinde - og aldrig komme igen. Foreningslivet giver rygstød og succesoplevelser både til det barn, der udvikler et særligt talent, og til det ensomme barn, der kan få nye venner i en sport, han eller hun trives med. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at reagere på den undersøgelse, der viser, at hver femte forælder allerede nu oplever, at deres børn melder fra til fritidsaktiviteter på grund af folkeskolereformen.