Hvis man vil have hjælp i skolen, skal man have en diagnose

En diagnose er blevet den gyldne adgangsbillet til hjælp i skolen, men børn og unge kan også have brug for støtte, selvom de ikke har en diagnose, skriver Madeleine Williams.

Det er skræmmende, at lærerne ikke længere har tid til at hjælpe alle elever i skolen, skriver Madeleine Williams.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Madeleine Steenberg Williams

Fhv. forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Uddannelse er nøglen til personlig vækst og samfundets udvikling. Uanset om det er grundskole, ungdoms- eller videregående uddannelse, spiller uddannelsessystemet en afgørende rolle i at forberede børn og unge til fremtiden som gode samfundsborgere.

Men desværre er antallet af lærere faldet efter flere års underfinansiering, hvilket har ledt til, at den enkelte lærer har meget mere travlt og dermed ikke tid til den enkelte elev.

Det betyder, at en måde, hvorpå børn og unge kan sikre sig den nødvendige støtte og hjælp, de har brug for, er ved at få en psykisk diagnose. Denne udvikling er dybt problematisk og underminerer vores forpligtelse til at sikre en retfærdig og inkluderende uddannelse for alle.

Nedskæringer på vores uddannelser har betydet, at der er færre ressourcer til at hjælpe alle elever. Derfor skal der prioriteres hårdt, og her er en diagnose det gyldne kort
Madeleine Steenberg Williams

Flere og flere børn og unge får psykiske diagnoser, kan man læse på de forskellige nyhedsmedier og se i nyhederne. Men hvordan er vi nået til et sted i vores samfund, hvor diagnoser overhovedet er nødvendige for at kunne sikre sig at få tilstrækkelig hjælp?

Nedskæringer på vores uddannelser har en kæmpe påvirkning på den måde, vores uddannelser fungerer. Der er krav om fag, pensum, antal timer og meget mere, og det betyder, at ting som ekstra hjælp oftest ofte bliver nedprioriteret. Desværre glemmer man, hvilke konsekvenser det har.

Nogle gange har man brug for hjælp i undervisningen, også selvom man ikke har en diagnose. Det kan være, at man har svært ved at læse, skrive, regne eller bare at forstå en opgave og have behov for at få ting forklaret en ekstra gang.

Nedskæringer på vores uddannelser har betydet, at der er færre ressourcer til at hjælpe alle elever. Derfor skal der prioriteres hårdt, og her er en diagnose det gyldne kort.

Læs også

Jurist: KL gør børn med særlige behov til gidsler i kynisk spinstrategi

Debat

Det er skræmmende, at vores uddannelser ikke længere har tid eller råd til at give lidt ekstra hjælp med læsning til eksempelvis en ni-årig dreng, selvom han ikke har fået en diagnose.

Børn og unge i dag står over for en lang række udfordringer i uddannelsessystemet, uanset om de har en officiel psykisk diagnose eller ej. Presset fra eksamener, for at vide hvad man vil studere, eller hvad man vil i livet, kan alt sammen være overvældende for mange.

Uddannelserne bør være proaktive i at skabe et inkluderende og tilpasset miljø, hvor alle studerende føler sig støttet og udfordret i deres læringsrejse
Madeleine Steenberg Williams

Mens det naturligvis er afgørende at støtte børn og unge med diagnoser som angst, depression eller ADHD, er det lige så vigtigt at anerkende, at mange elever uden sådanne diagnoser også står over for udfordringer og til tider har brug for lidt ekstra støtte.

Akademisk pres, personlige forhindringer og sociale faktorer kan alle påvirke en elevs evne til at trives i uddannelsesmiljøet.

Uddannelserne bør være proaktive i at skabe et inkluderende og tilpasset miljø, hvor alle studerende føler sig støttet og udfordret i deres læringsrejse. For i den ideelle skole har man ikke behov for ekstra hjælp, men der er undervisningen tilpasset til at omfavne alle.

Hvis vi skal nå dertil, kan tiltagene indebære at tilbyde differentierede undervisningsmetoder, tidlig intervention ved akademiske vanskeligheder og tilgængelige ressourcer til stresshåndtering og personlig udvikling.

Om skribenten

Madeleine Steenberg Williams er tidligere forkvinde for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

Hun er en del af det faste skribenthold på Altinget Uddannelse og leverer løbende kommentarer med perspektiver og refleksioner om uddannelsespolitik og ungdomslivet.

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Ved at fremme et sundt og støttende læringsmiljø kan vi bidrage til at forebygge alvorlige mentale helbredsproblemer på langt sigt.

Vi bør som samfund tage ansvar for at skabe et inkluderende, støttende og ressourcestærkt uddannelsesmiljø. Det gør vi først og fremmest ved at tale med eleverne og høre, hvad de har sværest med, hvor man eventuelt kan tilbyde ekstra hjælp eller mere fordybelse i de emner.

Det vil ikke kun forbedre børn og unges mentale sundhed, men også fremme en bredere forståelse af diversitet og inklusion.

Desuden kan fokus på psykiske diagnoser skabe stigmatisering og forstærke følelsen af forskellighed blandt eleverne. Dette kan have en negativ indvirkning på deres selvværd og evne til at deltage aktivt i uddannelsesprocessen. For man er ikke sin diagnose. Vi må insistere på, at alle børn og unge fortjener en lige chance for at trives og opnå deres fulde potentiale.

Fokus på psykiske diagnoser kan skabe stigmatisering og forstærke følelsen af forskellighed blandt eleverne
Madeleine Steenberg Williams

Lad os også huske, at uddannelsessystemet ikke kun handler om akademiske præstationer. Det handler også om at udvikle sociale færdigheder, selvtillid og evnen til at håndtere livets udfordringer.

Disse aspekter er vigtige for alle elever, uanset om de har en diagnose eller ej. Nogle gange har de bare brug for noget hjælp på vejen. Det er menneskeligt.

Lad os huske, at enhver ung fortjener en retfærdig chance for succes, uanset deres mentale helbred. Uddannelsessystemet har en forpligtelse til at stå ved deres side og sikre, at de trives både akademisk og personligt.

Det kræver en ændring i tankegangen, flere ressourcer og en dedikation til at opfylde behovene hos alle børn og unge i vores samfund. Lad os sammen arbejde hen imod en fremtid, hvor alle børn og unge har mulighed for at trives og realisere deres potentiale i uddannelsessystemet. Som alle ved, løfter vi stærkest i flok.

Det kan ikke være rigtigt, at otte-årige skal have en diagnose bare for at få lidt ekstra hjælp.

Politik har aldrig været vigtigere