Debat

Marienborg-rundbordssamtaler om folkeskolen

DEBAT: Det må aldrig blive folkeskolens mål at forberede eleverne til udelukkende de rent boglige ungdomsuddannelser, skriver Inger Margrethe Jensen, formand for SOSU-Lederforeningen.
Inger Margrethe Jensen er formand for SOSU-Lederforeningen.
Inger Margrethe Jensen er formand for SOSU-Lederforeningen.Foto: Pressefoto
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Inger Margrethe Jensen
Formand for SOSU-Lederforeningen

Jeg har som en del andre skoleforeningsfolk modtaget en invitation til at deltage i en af regeringens rundbordssamtaler om en bedre folkeskole for pengene. Som repræsentant for et ungdomsuddannelsesområde og dermed aftager af folkeskolens elever er det spændende at få lov til at være med til at præge debatten.

Statsministeren satte fokus på læsning i sin nytårstale. Alle er formodentlig enige i, at alle børn skal lære at læse, men ikke alle børn synes, det er let at læse eller for den sags skyld sjovt! - når man skal motivere de elever, der ikke på pågældende tidspunkt kan eller ikke har lyst til at læse, er læsetest og ensidig fokusering på de hårde fag-faglige færdigheder næppe vejen frem.

Sociale færdigheder må ikke glemmes
Det er en grundlæggende forudsætning for læringslyst, at folkeskolen også skal rumme andre dimensioner.

Fakta
Bland dig i debatten. Send dit indlæg til [email protected]

John Aasted Halse skriver i et indlæg i Politiken 5. januar 2010, at mange politikere og fagfolk ikke har fokus på skolens sociale dimension. Jeg er langt hen ad vejen enig med ham.

Udover at elevernes sociale færdigheder nedtones, så kan entydigt fokus på bestemte faglige færdighedsniveauer også få betydning for de videre uddannelsesmuligheder for de elever, der har andre kompetencer end de boglige. Det giver en risiko for, at folkeskolen alene forbereder til de rent boglige ungdomsuddannelser. Det må aldrig blive et succeskriterium for den danske folkeskole!

Entydigt fokus på bestemte faglige færdighedsniveauer kan også få betydning for de videre uddannelsesmuligheder for de elever, der har andre kompetencer end de boglige.

Inger Margrethe Jensen
Formand for SOSU-Lederforeningen

Ikke nå målet på samme tid 
Jeg underkender ikke behovet for at kunne kommunikere i et varieret sprog, uanset hvad man skal beskæftige sig med efter folkeskolen, men det giver ingen mening, at alle skal nå målet på samme tid - især ikke, hvis man som John Aasted Halse anfører dermed kan komme til at understøtte skoletrætheden - som senerehen i livet kan blive til en generel uddannelsestræthed.

I hele uddannelsessystemet arbejder vi med udgangspunkt i den enkelte elevs ressourcer - og med det formål at understøtte nysgerrigheden og læringspotentialet ikke bare her og nu, men i et livslangt perspektiv. Vi skal på tværs af uddannelsestrinnene sikre, at eleverne forbliver nysgerrige og læringslystne. Vi må prioritere det som en fælles opgave at sikre den enkeltes fortsatte lyst til læring hele livet - en lyst, der meget gerne skal tage sin begyndelse i folkeskolen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00