Børne- og undervisningsministerens vision om med inspiration fra den gastronomiske verden at skabe en Ny Nordisk Skole kan jeg kun hilse velkommen.

Svært at få øje på faglige begrundelser for strukturændringerne
De seneste mange år har den danske skoledebat og uddannelsespolitik i alt for høj grad været styret af internationale undersøgelser suppleret af professionelle meningsdannere. Dette har resulteret i en ensidig og unuanceret debat og en række deraf følgende uhensigtsmæssige handlinger, der blandt andet har skabt højere grad af central styring, kontrol og bureaukratisering.

I skrivende stund kan man følge, hvordan et meget stort antal kommuner ændrer skolestrukturen. Det virker næsten som en lemmingeeffekt, og det er i hvert fald svært at få øje på tydelige faglige begrundelser for alle strukturændringerne.

Vigtigt at lade sig inspirere af andre
Pointen er ikke, at vi skal undlade at forandre og ændre, eller at vi ikke har brug for et fagligt løft. Pointen er heller ikke, at vi skal ignorere internationale undersøgelser og spændende udviklingstendenser i andre lande, som for eksempel i Canada. Tværtimod er det vigtigt at være selvkritisk at lade sig både provokere og inspirere af andre.

Savner anerkendelse af den danske skoles unikke kvaliteter
Det, jeg savner, er en anerkendelse af og respekt for de helt unikke kvaliteter, som den danske skole har. Den danske skolemodel er nemlig, trods den megen kritik i de seneste år, meget velrenommeret internationalt, ligesom mange erhvervsfolk både nationalt og internationalt har rost den danske skole for sin evne til at udvikle elevernes evner inden for innovation, kreativitet, problemløsning og samarbejde.

Bevar og styrk det, der virker
Når vi skal løse de problemer og udfordringer, som alle aktører erkender, at den danske folkeskole står overfor, er det efter min opfattelse centralt, at udgangspunktet er at bevare og styrke det, der virker, og som er unikt for Danmark.

I stedet bruger vi tiden på en unuanceret diskussion om lærernes undervisningstid, og på en række punkter gør vi det stik modsatte af det, som blandt andet SFI-undersøgelsen anbefaler. Så der er i høj grad brug for at begynde processen med at definere en Ny Nordisk Skole.

Lars Nyborg
Skoleleder på Langebjergskolen i Fredensborg Kommune

Lad os derfor fokusere på, hvad der ser ud til at virke i Danmark. Lad os undersøge og forske i netop dette og lad dette være grundpillen i udviklingen af en Ny Nordisk Skole.

Autonomi, kultur og samarbejde betyder meget for elevernes faglige læring
SFI laver en række undersøgelser, der forsøger at belyse netop dette. Den seneste undersøgelse fra SFI er efter min opfattelse interessant, idet den konkluderer, at blandt andre følgende faktorer har en positiv betydning for elevernes faglige læring:

• At skolelederne har nogen - men ikke nødvendigvis megen - lederuddannelse.
• At skolen har en høj grad af autonomi i forhold til undervisningens tilrettelæggelse.
• At der er en kultur, der vægter faglighed højt.
• At lærerne samarbejder i team om den enkelte klasse og diskuterer de pædagogiske metoder med hinanden.

Behov for at begynde processen med at definere Ny Nordisk Skole
Forskning, undersøgelser, forsøg og udviklingsprojekter burde derfor være det centrale udgangspunkt for debatten om udviklingen og de konkrete ændringer i skolen. I stedet bruger vi tiden på en unuanceret diskussion om lærernes undervisningstid, og på en række punkter gør vi det stik modsatte af det, som blandt andet SFI-undersøgelsen anbefaler. Så der er i høj grad brug for at begynde processen med at definere en Ny Nordisk Skole.

Jeg ser derfor frem til ministerens konkrete udspil.