Professor: Gør hurtigst muligt IT-valgfaget i folkeskolen obligatorisk

DEBAT: At indføre IT som et valgfag er i bedste fald et status quo – i værste fald rygvind til den øgede polarisering i vores samfund, skriver professor Ole Sejer Iversen.

Af Ole Sejer Iversen
Professor i Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet

Ifølge Ugebrevet A4 vil godt 800.000 jobs i Danmark forsvinde i takt med digitaliseringen og automatiseringen. Vi har derfor brug for at transformere og trimme Danmark til den digitale tidsalder.

Vejen til en it-kompetent befolkning går gennem uddannelse. Derfor peger pilen også på folkeskolen.

Undervisningsministeriet har allerede udtænkt et nyt valgfag i teknologiforståelse for elever i skolens 7.-9. klasser. Der synes dog at være 800.000 gode grunde til at tænke sig om, inden vi stiller os tilfredse med et valgfag. Er dette initiativ tilstrækkelig for at ruste kommende generationer til en digital fremtid?

To sammenhængende spørgsmål trænger sig på: Hvordan ændrer digital teknologi vores arbejds- og hverdagsliv? Og hvordan giver vi alle børn mulighed for erhverve sig disse kompetencer, så de ikke ender på digitaliseringens B-hold?

De fem forståelser af IT
Digital teknologi har allerede i dag stor betydning for vores arbejds- og hverdagsliv. I skolen kan digitaliseringen omsættes til fem kerneforståelser, som alle influerer på børnenes skole- og hverdagsliv.

1. Digital teknologi som værktøj
Digital teknologi bliver oftest diskuteret som en læringsteknologi – eller et værktøj for faglig fordybelse på linje med blyanten, vinkelmåleren eller lommeregneren.

Der er allerede særlige matematikprogrammer, der støtter barnet i at måle arealer og beregne ligninger. Eller som staveprogrammer, hvor grammatik og retstavning trænes ud fra børnenes kompetencer.

Det er dog en meget forenklet forståelse for den digitale teknologi. En værktøjsforståelse af digital teknologi vil ikke favne de digitale transformationer, som rammer vores uddannelser, arbejds -og hverdagsliv. Fire andre forståelser kommer i spil.

2. Digital teknologi som læringsomgivelse
Digitale teknologier muliggør også nye læringsomgivelser, hvor særlige computeromgivelser giver børnene nye indlæringsmuligheder, som ikke var mulige før. Computerprogrammer kan eksempelvis sanse barnets kompetenceniveau og indstille sværhedsgrad eller hjælpe barnet med særlige individuelle udfordringer.

Vi kan i den kommende fremtid udføre avancerede biologiske eksperimenter i internetopkoblede laboratorier rundt om i verden ved brug en almindelig PC fra de fleste danske klasselokaler. Digitale teknologier har altså også en stor betydning for måden, vi tilegner os viden på i og udenfor skolen.

3. Digital teknologi som fagfelt
Men digitale teknologier udgør også i sig selv et nyt fagfelt på linje med matematik, dansk og fysik. Derfor har andre lande omkring os valgt at uddanne eleverne i programmeringssprog og i digitale fabrikationsteknologier. Alt sammen peger på digital teknologi som en grundfaglighed på linje med sprogfag, naturfag og dansk, som er vigtig for at kunne begå sig i et digitaliseret samfund.

4. Digital teknologi som forståelsesramme
Med den allestedsnærværende teknologi er IT også en forståelsesramme for hele vores samfund. Hvad vikingernes storsejl betød for deres mobilitet og senere internationale samhandel, er computeren for vores tids samfundsudvikling.

Vi forstår kun det digitaliserede og automatiserede samfund, hvis vi forstår den måde, hvorpå computere fungerer. Det gælder eksempelvis i forhold til at kunne bruge vores demokratiske medborgerskab, som i større og større udstrækning kommer til udtryk på digitale platforme.

5. Digital teknologi som frigørelsesramme
Endelig er teknologien også at forstå som en frigørelsesramme. Vi bliver nødt til selvstændigt at kunne agere og skabe med digitale teknologier for at kunne indstille og kalibrere vores digitale teknologier, så de er afstemte med de måder, vi ønsker at leve vores liv på.

Det handler om at kunne indstille privacy settings på sociale medier; at kunne agere aktivt i hvordan vi selv kan omgå overvågning på internettet, fake news, eller hvordan vi ved hjælp af små byggeklodser af digital teknologi kan bygge vores egne computere til at løse hverdagsproblemer eller måske bidrage til en bedre hverdag på arbejdet eller i fritiden.  

Hvordan får alle lige mulighed?
Digital teknologi vil altså radikalt forandre vores arbejds- og hverdagsliv på fem forskellige måder. Derfor vil verden i større og større udstrækning tilhøre de mennesker, der forstår at forandre med digitale teknologier. Vi må spørge os selv: hvordan giver vi alle børn mulighed for erhverve sig disse kompetencer, så de ikke ender på digitaliseringens B-hold?

Valgfag puster til polarisering
Med et valgfag i teknologiforståelse vil en gruppe børn kunne tillære sig disse vitale kompetencer, mens andre vil hellige sig fransk, fodbold eller friluftsliv.

At indføre IT som et valgfag i folkeskolen er i bedste fald et status quo – i værste fald rygvind til den øgede polarisering i vores samfund.

De kommende generationer vil i stigende grad knække mellem børn, der har tilegnet sig digitale kompetencer - og børn, der ikke har haft motivation, opbakning i hjemmet eller forudsætninger for at tilegne sig nødvendige digitale kompetencer.

Her taler jeg ikke om evnen til at betjene en iPad eller lave egne PowerPoint shows, men hele paletten af de fem it-forståelser som præsenteret ovenfor. Mine forskningsstudier antyder, at it-fagligt stærke børn med valgfaget vil supplere deres store viden med øget it-faglighed, mens andre ikke-interesserede børn vil fravælge muligheden for at fordybe sig i ”digitalt nørderi”.

En ambition for en dansk folkeskole skulle modsat være at få alle med. Derfor skal valgfaget på sigt erstattes af et obligatorisk fag med eksamensprøvning i autentiske, konstruktions – og refleksionsorienterede opgaver, således at faget i de kommende år får den nødvendige tyngde og opmærksomhed.

800.000 grunde til obligatorisk IT
Digitaliseringen skaber en spændende fremtid for os alle. Den bør ikke frygtes.

Meget tyder på, at mange af de tabte arbejdspladser kan erstattes af nye arbejdspladser, hvis fagbeskrivelse vi endnu ikke kender til. For bedst muligt at forberede den kommende generation til at favne mulighederne i den digitale verden, ser jeg følgende vej foran os:  

Vi skal have en nuanceret forståelse for IT i den offentlige debat og i folkeskolen. IT er ikke blot i skolesammenhæng et læringsværktøj. Skolen og lærerne skal på skolebænken for at lære at formidle digital dannelse og uddannelse - og dermed støtte den næste generation af kritiske og innovative digitale designere.

Lad os starte med at gøre valgfaget i ”teknologiforståelse” til et obligatorisk prøvefag for alle børn og unge i Danmark.

Forrige artikel Undervisningsminister: Vi har brug for et paradigmeskift Undervisningsminister: Vi har brug for et paradigmeskift Næste artikel Bondo om økonomiforhandlinger: Skræmmende billede af folkeskolen Bondo om økonomiforhandlinger: Skræmmende billede af folkeskolen
Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

Lærernes formand: SF går for vidt med verdensmålene

INTERVIEW: Formanden for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, afviser SF’s ide om at flette FN’s verdensmål ind i fagbeskrivelserne. Verdensmålene er dog meget vigtige at få ind i undervisningen, mener han.