Undervisningsminister: Vi har brug for et paradigmeskift

DEBAT: I en årrække har vi brugt ressourcer på at få hardware ud på skolerne. Nu er der brug for, at vi giver alle børn mulighed for at forstå, hvordan teknologi virker, mener Merete Riisager (LA). 

Af Merete Riisager (LA)
Undervisningsminister

I vores iver efter at spurte af sted efter nøglen til fremtiden glemmer vi ofte fortiden og nutiden. Men de tre størrelser kan ikke skilles ad. Som Churchill engang har sagt: Jo længere man kan se tilbage, desto længere kan man skue fremad. 

Vi skal hverken skøjte eller google hen over overfladen. Vi skal slå hul i isen og dykke ned og undersøge og lære og blive klogere af alt det, der ligger under og indeni.

Børn og unge skal have dybe kundskaber og dyb faglighed. Mit korte svar på spørgsmålet, om hvordan vi forbereder børn og unge til fremtidens arbejdsmarked, er, at det gør vi ved at give børnene et solidt fundament af viden. Det gør vi ved at gå grundigt til værks og sætte fagligheden højt. 

Ikke bare farvede væsker og røg
For nogle måneder siden var jeg til en konference i Skotland om lærergerningen. Her hørte jeg en tale af den britiske skoleminister Nick Gibb, som gjorde indtryk på mig.

Gibb pointerede, at viden avler viden. Man kan ikke bare overlade elever til selv at søge viden. Hvis ny viden skal give mening, så skal det sættes i relation til kundskaber, som eleverne allerede har. Vi ved, at læreren er den enkeltstående faktor, som betyder mest for elevernes læring. Men også i forhold til det, Gibb fremhæver, spiller lærerne en kæmpe rolle. 

Når det kommer til den teknologiske udvikling og elevernes kompetencer inden for it, teknologi og naturvidenskab, er det helt klart, at iPads, Google og teknologiske hjælpemidler aldrig kan stå alene.

Gibb sagde, at hvis vi skal skabe fremtidens videnskabsmænd (og -kvinder), så gør vi det ikke ved blot at lade eleverne opføre sig som små forskere i undervisningstimerne og udføre sjove forsøg med farvede væsker og røg i kolberne. Nej, så gør vi det ved at give eleverne al den bagvedliggende viden og undervise dem i at forstå processerne.

Børn skal være skabere 
Og det er præcis det samme med it. Børn skal ikke kun være brugere af det. De skal også blive skabere. Det kræver altså hårdt arbejde og viden. Man kan aldrig bare sætte innovation, teknologi eller entreprenørskab på skoleskemaet, og så vupti, er man klar til at indtage fremtidens arbejdsmarked.

Vejen til fremtiden starter allerede i grundskolen, når eleverne lærer at læse, skrive og regne. For det er her, de får de første solide, faglige byggesten. Det er her, den basale viden grundlægges. Jeg plejer at sige, at man skal lære noget, før man kan skabe noget. 

Jeg prøver ikke at negliere teknologiens betydning, tværtimod. For mig at se er teknologi en præmis for vores liv, og det kommer kun til at fylde mere og mere i fremtiden. Netop derfor er det ikke nok at kunne lave søgninger på nettet eller redigere film på sin mobiltelefon. Vi skal hele vejen rundt.

Et teknologisk paradigmeskift
I en årrække har vi brugt en del ressourcer på at få hardware ud på skolerne – iPads til eleverne eller smartboards i klasseværelserne.

Det, vi har brug for nu, er et paradigmeskift i forhold til teknologi i skolen. Nogle skoler er allerede godt i gang, men det er vigtigt, at alle kommer med, så den enkelte elevs teknologiforståelse ikke afhænger af, hvilken skole man har gået på.

Der er brug for et løft, der giver alle børn muligheder for at forstå, hvordan teknologi – både de store muligheder for at skabe og problemløse, men også bagsiden, når for eksempel dine og mine data bliver en handelsvare - virker.

På skuldrene af Gibb
Derfor har jeg nedsat en rådgivningsgruppe med en række eksperter i teknologiens muligheder og samfundspåvirkning, som skal hjælpe mig med at lave en langsigtet handlingsplan for digital læring. Kun ved at have den dybe faglighed og forståelse kan vi ruste børn og unge til det hurtigt udviklende arbejdsmarked, som vil møde dem.

Derfor vil jeg gerne stille mig på skuldrene af Nick Gibbs pointer og sige: Ja, kundskaber giver magt. Kundskaber og viden er stigen til fremtiden, men kundskaber og viden er også det fundament, som stigen står på.

Forrige artikel E-læringschef: Der er brug for nye kompetencer hos lærerne E-læringschef: Der er brug for nye kompetencer hos lærerne Næste artikel Professor: Gør hurtigst muligt IT-valgfaget i folkeskolen obligatorisk Professor: Gør hurtigst muligt IT-valgfaget i folkeskolen obligatorisk
  • Anmeld

    Niels Jakob Pasgaard · Lektor

    Ja tak til flere paradigmeskift

    Børn skal ikke kun være brugere af it, men også skabere med it. Det kræver, at de opnår kundskaber, som de kan skabe noget på baggrund af.

    Det lyder jo meget fornuftigt, og mon ikke det er et lille opgør med kommunernes blinde indkøb af alt det nye gear, fra smartboards og iPads over 3d-printere til makerspaces.

    Desværre knækker filmen et par gange, ift. hvad formålet er med at give børnene disse kundskaber:

    "Mit korte svar på spørgsmålet, om hvordan vi forbereder børn og unge til fremtidens arbejdsmarked, er, at det gør vi ved at give børnene et solidt fundament af viden."
    "Kun ved at have den dybe faglighed og forståelse kan vi ruste børn og unge til det hurtigt udviklende arbejdsmarked, som vil møde dem."

    Det er næsten som at læse sidste uges indlæg af Lis Zacho, som jo er med i Riisagers rådgivningsgruppe om "digital læring": http://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/laerer-send-alle-laerere-paa-it-efteruddannelse

    Jeg forstår simpelthen ikke hvad det dér arbejdsmarked har at gøre i folkeskolen. Kunne vi ikke få et paradigmeskifte på dét område?

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer. Borger og vælger.

    ??Efterlysning??

    Forstår ikke helt, hvad ministeren definerer som 'faglighed'. Er det det, der kan kontrolleres eksempelvis på et Pisa-regneark?
    Eller mener ministeren paratviden?
    Jada. Men paratviden er absolut ikke nok. Hvis man ikke er i stand til ...som et rummeligt, harmonisk og indsigtsfuldt, tolerant og iderigt menneske at kunne bruge sin tillærte paratviden til i et empatisk samarbejde med andre kollegaer at få ideer, igangsætte, udveksle viden og tage et personligt og fælles medansvar.....så mangler man nogle kundskaber/ talenter/evner/kompetencer og så er man lost.
    ....
    Vi skal lade børnene undre sig, undersøge, eksperimentere og bruge deres paratviden til at finde frem til løsninger og NY PARATVIDEN og FAGLIGHED. Det er jo på den måde, de gør erfaringer og udvikler sig til hele og rummelige mennesker.
    Den legende læring er et livslangt projekt
    Faglig paratviden kan IKKE klare sig uden de andre personlige talenter.

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer. Borger og vælger.

    En stor dansk vidensbank ligger klar til brug.

    Al respekt til ministeren, der søger informationer om undervisning og lærergerning,....og derfor har været i Skotland. En tur, der ifølge indlægget har været meget inspirerende for ministeren.
    I den forbindelse vil jeg gøre opmærksom på, at der i Danmark er en enorm vidensbank på området, hvor man STÅR på SPRING for at få videreformidlet og omsat kundskaber og faglighed til de politisk ansvarlige ledere, hvilket bla er fremgået af debatten her på Altinget.
    Det kan derfor anbefales, at ministeren (også) tager imod know hov fra de mange dygtige fagfolk i Danmark.
    ....For vi har en enorm vidensbank liggende, som trænger til at blive hørt, brugt og omsat....

Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

Står kommunernes stramme budgetter i vejen for klimavenlige folkeskoler?

LAND OG BY: De danske kommuner sidder på et stort antal bygninger og kommer dermed til at spille en væsentlig rolle, hvis målet om 70 procents CO2-reduktion skal nås. Men her hører den simple logik også op. For det bliver dyrt for statskassen, hvis kommunerne skal bo og bygge grønt.