IT-pioner: Afrundede mennesker klarer sig bedst

DEBAT: Hvilke personligheder klarer sig bedst inden for IT-industrien? Dem, som kender til lidt af hvert; kultur, musik, litteratur og fremmedsprog, skriver udviklingsleder i den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley, Bjarne Stroustrup.

Af Bjarne Stroustrup
Udviklingsleder i den amerikanske investeringsbank Morgan Stanley og opfinder af programmeringssproget C++

Jeg sidder I New York og ser ud over Hudsonfloden. Jeg har boet i udlandet i 40 år. Hvad kan jeg sige, der kan være hjælpsomt i den danske debat om IT-undervisning?

Min erfaring er i industrien og universiteterne. Jeg har erfaring med tusindvis af førsteårsuniversitetsstuderende, tusindvis af praktiserende udviklere, og hundredvis af kandidatstuderende. Jeg har selvfølgelig snakket med mange gymnasieelever og endnu yngre børn, men der anser jeg mig ikke for at være ekspert og er ikke doktrinær.

Som forsker og udvikler er min hovedinteresse at uddanne gode professionelle udviklere til krævende systemer.

Danskerne klarer sig godt
Hvad skal professionelle udviklere (dataloger, ingeniører osv.) vide, og hvordan kan vi hjælpe studerende med at lære det?

Lad børn lege. Lad elever på gymnasieniveau arbejde hårdt på områder, der giver dem gode arbejdsvaner og evner til at tænke klart. Hvis de når det, skal vi nok lære dem at bygge systemer, når de kommer på universitetet eller fagskole.

I international sammenhæng klarer danskerne sig faktisk ret godt. Vi kan selvfølgelig forbedre undervisningen, men jeg tror ikke, at situationen er desperat. Vi har tid til at vælge klogt mellem alternativer.

De afrundede klarer sig bedst
Men hvad skal børn lære om IT i børnehaven, folkeskolen og gymnasiet?

Bemærk, at jeg stadig er mest interesseret i, hvad de, der vil være professionelle, skal vide; hvilke slags personligheder klarer sig bedst på IT-området i industrien?

De, der klarer sig bedst, er afrundede mennesker. De kender til lidt af hvert: Dansk kultur, musik, litteratur, fremmedsprog (især engelsk) og andre kulturer.

De kan kommunikere med andre og sætte sig ind i deres problemer. De er mennesker, som man har lyst til at kommunikere med. De kan tænke logisk og har modenheden til at arbejde på et problem, indtil der er en god løsning eller system – det kan tage måneder eller år.

Efter gymnasiet skal de lære fundamenterne for datalogi: datastrukturer, algoritmer, maskinarkitektur, programmering, design principper, lidt matematik og mere til.

Hjælp til at forstå
Fra de var tre år, har de brugt computere.

Når jeg tager undergrundsbanen til mit arbejde eller Columbia Universitet, stirrer omkring totredjedele af passagererne på deres smartphones – næsten alle spiller et spil, ser en musikvideo, eller har travlt med chat/email.

Vi går ikke helt galt i byen, hvis vi antager, at de alle kan bruge de fundamentale computerfunktioner: mail, tekstbehandling, søgning, underholdning og shopping. Det ville være godt, hvis skolerne hjalp dem med at bruge deres computere (og smartphones) konstruktivt, men ville være spild af tid at fokusere undervisningen på basale ting, de fleste allerede kan.

Vi kan hjælpe dem lidt, for deres forståelse af de programmer eller systemer, de bruger, er ofte meget overfladisk, men det mest betydningsfulde er ikke IT.

De må lære at forstå, hvad de læser, analysere, hvad der siges, og udtrykke deres ideer klart og logisk. De bør kende litteratur, historie, osv. for den sociologiske side af verden, og fysik, statistik, biologi osv. for den fysiske side. De skal have et solidt grundlag for at kunne forstå, hvad de finder på Google. Vi må ikke opdrage en generation, der ukritisk sluger alle nyheder og pseudovidenskab. 

Behandl datalogi seriøst
Hvis der er tid tilovers, kan de lære at forstå, hvordan deres smartphone virker. Det svære ved planlægning af undervisning er aldrig at bestemme sig for, hvad der ville være godt at lære, men hvad der må udelukkes for at have tid til at gøre det essentielle godt. Hvis vi kan gøre det, kan universiteterne og fagskolerne udklække generationer af gode professionelle. Hvis ikke, må de øvrige uddannelser bruge kostbar tid på remediel undervisning.

Helt konkret er jeg for datalogi i gymnasiet, hvis – og kun hvis – det bliver behandlet som et seriøst akademisk fag på linje med matematik eller fysik. Ellers overbeviser man blot de smarte, hårdtarbejdende, ambitiøse studerende, som vi gerne vil have til at arbejde med IT om, at IT er overfladisk og uinteressant. 

Forrige artikel Robotprofessor: Disse evner efterspørger arbejdsmarkedet Robotprofessor: Disse evner efterspørger arbejdsmarkedet Næste artikel Efterskolerne: Regeringen risikerer at tabe de svageste unge Efterskolerne: Regeringen risikerer at tabe de svageste unge
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Pens. lærer

    Det afrundede menneske

    Tak for et meget indsigtsfuldt og vidende indlæg, som jeg som gammel grundskolelærer blev rigtigt glad for at læse.
    Du sidder "Over- there"...en styrke med dit faglige udgangspunkt at kunne se tingene i DK på afstand. Dejligt, at dit indtryk er, at danskerne klarer sig ret godt internationalt.
    I de seneste år har man her i DK udfra nogle efter min mening for snævre analyser fokuseret uforholdsmæssigt på elevers manglende kompetencer alene i dansk og matematik. Det skal hver enkelt elev også helst blive så gode til som det er muligt. Men de skal bestemt også kunne så meget andet.Og det kan de fleste.
    Som du skriver, så klarer de afrundede sig bedst. Du nævner kompetenceområder som kultur, musik, litteratur, sprog, andre kulturer, evnen til kommunikation og til at sætte sig ind i andre menneskers problemer. Du har helt ret.
    Når jeg møder gamle elever, så er det dem, der fandt ud af deres egne stærke og svage sider, som kunne samarbejde og som personligt var interesseret i livet og i verden omkring sig, der har fået det bedste voksenliv uanset hvilket fag, de fandt ind i.
    Den amerikanske psykolog Howard Gardner opstillede teorien om de mange intelligenser. Det diskuteres, om der er 7, 9 eller flere. Men filosofien er jo, at man skal bevidstgøre eleverne om deres egne talenter og give dem lyst til at bruge dem, - og så skal man støtte og stimulere elevens svagere kompetencer. SÅ bliver de afrundede mennesker. Så får vi nysgerrige, medlevende og engagerede elever, der får lyst til at suge viden, indsigt og dannelse til sig, og så kan vi...med dine ord udklække generationer af fagprofessionelle, der har lyst til deres job og får et godt voksenliv.
    Jeg tænker ofte på en meget ordblind elev, der havde støttetimer hos mig.
    Han havde et utroligt gå-på-mod og en stærk vilje. Han lærte sig at bruge sin IT-rygsæk og sin computer. I klassen var han afholdt og respekteret, fordi han var en god kammerat med fornemmelse for det sociale. Hans bedste ven var en af klassens fagligt dygtigste elever, men han havde svært ved det sociale. De to gutter slog sig instinktivt sammen, når der skulle laves gruppearbejde. Fantastisk.
    Min ordblinde elev blev truckfører og senere chauffør. Bruger sin IT-rygsæk og andre digitale hjælpemidler. Hans arbejdsgiver har i snart en del år haft en stabil, medarbejder med sans for kundeservice. Et rigtigt afrundet menneske.
    Du har ret. De afrundede klarer sig bedst,


Agnete Gersing stopper som departementschef

Agnete Gersing stopper som departementschef

ROKADE: Den nu tidligere departementschef i Uddannelses- og Forskningsministeriet Agnete Gersing skal fremover arbejde med "organisation, ledelse og kompetencer" i Finansministeriet.