Robotprofessor: Disse evner efterspørger arbejdsmarkedet

DEBAT: Vi skal kunne programmere og forstå statistik. Men vores sociale kompetencer er mindst ligeså vigtige på det automatiserede arbejdsmarked, skriver Anders Kofod-Petersen. 

Af Anders Kofod-Petersen
Professor i kunstig intelligens og vicedirektør på Alexandra Instituttet

Konsulenthuset McKinsey konkluderede for nyligt, at 40 procent af vores arbejdstimer kan automatiseres, og at ny teknologi vil erstatte arbejdsindsatsen for én million danskere årligt.

Det sætter det danske uddannelsessystem, men også arbejdsmarked under luppen, for hvordan ser vi det arbejdsmarked, som vi uddanner til?

Automatiseringen kommer, men visse job vil stadig bestå, faktisk vil en del job stadig bestå, men det vil være nødvendigt at tilegne sig andre kompetencer af sit job for stadig at være attraktiv.

Jeg ser fremtidens arbejdsmarked lægge særlig vægt på tre kompetencer:

1. At yde god service 
Vi undervurderer det menneskelige aspekt i mange job, når automatiseringen kommer. Vi undervurderer, at menneske plus maskine i job er bedre end maskine i job alene.

Mange servicejobs har nemlig et oplevelsesaspekt i sig, som vi ikke tænker over, når vi snakker automatisering. Tag for eksempel automatiseringen af biler, hvor chauffører af alle slags står til at miste jobbet. Men er en taxachauffør kun én, der skifter gear, navigerer i trafikken og bringer dig fra a til b?

En taxachauffør har også en social funktion. Det er sjovere at snakke med sin taxachauffør end den maskine, der styrer bilen. Ligeledes er den autonome taxa ikke særlig hjælpsom, hvis du har fire kufferter og en lagkage. Heller ikke, hvis der er behov for at assistere gamle fru Jørgensen ind i taxaen.

Taxachaufføren er i en branche, der står til at blive automatiseret, og vil derfor skulle tilpasse sig oplevelsesdelene af den tjeneste, jeg køber. Chaufføren vil med andre ord skulle være tilstede i bilen, ikke for at styre den, men for at hjælpe og assistere passageren.

Det samme kan ses i restaurationsbranchen. Hvorfor har vi tjenere på restauranter? Maden kunne lige så godt ryge ud gennem et hul i væggen. Hvis tjenerens funktion er at give mig mad, så jeg ikke længere er sulten, så er automatisering af deres jobs en glimrende ide, men når jeg går på en restaurant, så køber jeg mere end bare mad, jeg køber også oplevelsen ved at få min mad serveret.

Derfor vil sociale kompetencer, der giver kunden serviceydelser og oplevelser, blive efterspurgt i fremtiden.

2. Programmering – forståelsen mellem menneske og maskine
Vi skal alle lære programmering til husbehov, da vi kommer til at snakke meget mere med maskiner i fremtiden.

Faktisk gør vi det allerede i dag: Siri på din smartphone, den anbefalede playliste på Youtube eller den automatiske græsslåmaskine. Disse er alle eksempler på programmering - men tænk nu, hvis de fleste af os kunne en smule programmering selv.

Programmering er en måde at kontrollere maskinerne på, så de gør det, du gerne vil have dem til at gøre. Det gælder om at have en forståelse af de digitale redskaber, vi omgiver os med. Det er ikke nok at læse brugsvejledningen på et digitalt produkt, i fremtiden skal vi også forstå, hvordan produktet virker – hvis det for eksempel skulle gå i stykker.

Når vi kommer ind i en verden, hvor vores virksomheder er drevet af maskiner, skal menneske og maskine kunne forstå hinanden.

3. Statistik – måden maskinen taler til os på
Statistik er måden, maskinerne snakker til os på, og måden vi afgør, om noget er rigtig eller forkert. Maskinerne leverer en masse data, som skal bearbejdes og analyseres. Det er vigtigt at have kendskab til, særligt når vi skal udlede statistisk begrundede konklusioner.

Ved at vi får kendskab til anvendt statistik, kan vi afgøre, om et resultat synes rimeligt, og vi kan gå tilbage og tjekke, om metoden til at opnå resultat er valid. Det vil gøre os i stand til at være mere kritiske over for diverse udmeldinger om, at noget koster x antal millioner og vil tage så og så lang tid.

Disse tre kompetencer mener jeg er vigtige at tilegne sig for dem, som allerede er på arbejdsmarkedet i dag – spørgsmålet er så, hvordan det vil påvirke vores uddannelsessystem og i hvilken grad.

Forrige artikel Lærer: Send alle lærere på IT-efteruddannelse Lærer: Send alle lærere på IT-efteruddannelse Næste artikel IT-pioner: Afrundede mennesker klarer sig bedst IT-pioner: Afrundede mennesker klarer sig bedst