Debat

Reform af erhvervsuddannelser kræver faktisk nytænkning

DEBAT: "Vi er nødt til at erkende, at det er med god grund, at mange unge ikke i første hug vælger den uddannelse, der er rigtig for dem, eller overhovedet gennemfører en erhvervsuddannelse," skriver Søren Clausen, formand for SOSU-lederforeningen. Der er behov for nytænkning, mener han.
En reform af erhvervsuddannelserne kræver, at vi løsriver os fra historien og tænker nyt, mener Søren Clausen, formand for SOSU-lederforeningen.
En reform af erhvervsuddannelserne kræver, at vi løsriver os fra historien og tænker nyt, mener Søren Clausen, formand for SOSU-lederforeningen.Foto: Colourbox
Anne Justesen

Chef for medie- og forretningsanalyse
Direktionssekretær

Tilknyttet Altinget siden august 2012.
Cand.mag. i medievidenskab, Aarhus Universitet 2014.
Twitter: @JustesenAnne

Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Søren Clausen
Formand for SOSU-lederforeningen

Pernille på 16 drømmer om en karriere inden for sundhedssektoren. Hun har mulighed for at vælge mellem 110 højt specialiserede erhvervsuddannelser, deriblandt flere der har med sundhed at gøre. For bare at nævne nogle kan hun blive hospitalsteknisk assistent, social- og sundhedsassistent eller sundhedsservicesekretær.

Pernille skal satse på én blandt de mange uddannelser, tage grundforløbet og så finde en praktikplads, for så har hun trukket adgangsbilletten til hovedforløbet på uddannelsen. Men hvad nu hvis Pernille ikke finder en praktikplads?

Heldigvis er der uddannelsesgaranti inden for hver enkelt af de 12 erhvervsuddannelsesindgange, som de 110 uddannelser er placeret i. Pernille skal bare vælge en anden uddannelse inden for sin indgang. Så let er det. Humlen er bare, at de uddannelser, der har med sundhed at gøre, ligger i vidt forskellige indgange. Så Pernille er på den igen.

Fakta
Bland dig
Vil du også deltage i debatten på Altinget | Uddannelse? Så send dit indspark til [email protected]

Vi er nødt til at erkende, at det er med god grund, at mange unge ikke i første hug vælger den uddannelse, der er rigtig for dem, eller overhovedet gennemfører en erhvervsuddannelse.

Behov for nytænkning
I overensstemmelse med den erkendelse foreslår Danske Erhvervsskoler - Lederne i mandagens Politiken at reformere erhvervsuddannelsessystemet ved at indføre et basisår og 3-4 indgange i stedet for de nuværende tolv.

Når vi reformerer, er det altafgørende, at vi ikke samler de nye indgange per automatik. Der skal tages stilling til, hvor hver enkelte uddannelse bliver placeret i de nye indgange, så vi sikrer, at alle indgangene bliver tilstrækkeligt brede og forberedende.

Søren Clausen
Formand for SOSU-lederforeningen.

Der er god musik i forslaget. Vi er nødt til at styrke elevernes forudsætninger for at gennemføre en erhvervsuddannelse - gerne den rigtige - og nødt til at give dem adgang til en bredere vifte af relaterede uddannelser. Derfor giver det god mening at tænke i færre og bredere indgange.

Det vitale er dog ikke indgangene i sig selv. Det er snarere, at eleverne har muligheden for dels at vælge imellem flere uddannelser på baggrund af fagligt kendskab, dels kan søge mod andre relaterede uddannelser, hvor der faktisk er praktikpladser.

Når vi reformerer, er det altafgørende, at vi ikke samler de nye indgange per automatik. Der skal tages stilling til, hvor hver enkelte uddannelse bliver placeret i de nye indgange, så vi sikrer, at alle indgangene bliver tilstrækkeligt brede og forberedende.

Det kræver, at vi løsriver os fra historien og tænker nyt.

 

Læs flere debatindlæg på Altinget | Uddannelse her. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00