For at finde plads til alle i et skolesystem så sammensat som vores, tror jeg, vi har brug for et paradigmeskift. Vi bliver nødt til at slippe tanken om, at vi kan rykke alle det samme sted hen, og indse, at med så sammensat en elevgruppe, som vi finder i hver eneste klasse, så er målet nødt til at være mere nuanceret.

Vera Rosenbeck
Formand for Danske Skoleelever

Til det spørgsmål er der mange svar, og det afspejles også i det meget sammensatte panel på Altinget | Uddannelse, som skal prøve at besvare det. I de mest populære versioner finder vi udfordringen om, at cirka 15 procent af en ungdomsårgang går ud af skolen uden funktionelle læse-, skrive- og regneevner. Kigger vi på de politiske forhandlinger, er det i høj grad lærernes arbejdstid, der udgør svaret i tæt kapløb med, at det endnu ikke er 95 procent af alle unge, der tager en ungdomsuddannelse.

Lyt til eleverne
Ser vi mod eleverne for at finde et svar, kommer der endnu flere nuancer. Der er ingen tvivl om, at det samfundsmæssigt er et kæmpe problem med de 15 procent funktionelle analfabeter og de op til 10 procent, der ikke tager en ungdomsuddannelse, men for den enkelte elev i en helt almindelig skole, er mit bud, at situationen ser anderledes ud.

For den enkelte elev er de største udfordringer for skolen nærmere, at langtfra alle rummes. Der er dårligt plads til de svageste elever, som har brug for ekstra støtte og hjælp. De stærkeste elever findes der heller ikke rum til, dem der har brug for at røre sig har også svært ved at finde plads til det, og sådan kan listen blive ved. Man kan få lyst at spørge, hvem det nuværende skolesystem egentlig tilgodeser?

Paradigmeskifte
For at finde plads til alle i et skolesystem så sammensat som vores, tror jeg, vi har brug for et paradigmeskift. Vi bliver nødt til at slippe tanken om, at vi kan rykke alle det samme sted hen, og indse, at med så sammensat en elevgruppe, som vi finder i hver eneste klasse, så er målet nødt til at være mere nuanceret. Målet med skolen skal i højere grad handle om, hvorvidt du som elev rykker dig fagligt, end hvor du rykker dig til. Vi skal med andre ord for alvor gøre op med industrisamfundets tænkning - at alle skal have det samme - og i højere grad kunne håndtere en undervisning, der inspirerer og flytter eleverne forskelligt.

Så lad fokus i denne reform blive at forme vores succeskriterier på ny. Lad os skifte det grundlæggende paradigme i skolen, der definerer, hvornår du som elev er lykkedes - lad os skabe en skole, hvor målet er, at du er bedre, når du går ud af 9. klasse, end da du kom ind i 0. Hvor målet er, at du som elev udvikler dig hele tiden, ligegyldigt hvilket niveau du er på. Hvis folkeskolereformen anno 2012 skal være succesfuld så vel som meningsfuld, så lad os for guds skyld denne gang sørge for, at vi også faktisk kommer til at reformere, og det helt ude i klasseværelset, og så den enkelte elev kan mærke det. Reformen skal forme vores syn på skolen på ny, så succesen ikke kun måles på, hvor godt vi ligger i den næste PISA-undersøgelse.