Debat

Rektor: Skolen er blevet for dum, fordi vi ikke længere ved, hvad dens mening er

Skolen danner, men ikke ved at drømme sig tilbage til Grundtvigs-romantik eller ved at løbe efter fremtidens OECD-scenarier. Skolen danner ved at stå stille og generindre, at dens pædagogiske mening er at gøre verden tilgængelig for børn og unge mennesker, skriver Alexander von Oettingen.

Skolen skal ikke flygte tilbage i fortiden gennem kanoner eller ind i fremtidens kompetencer og teknologi-fix. I stedet bør den stå stille og generindre sin pædagogiske opgave, skriver Alexander von Oettingen.
Skolen skal ikke flygte tilbage i fortiden gennem kanoner eller ind i fremtidens kompetencer og teknologi-fix. I stedet bør den stå stille og generindre sin pædagogiske opgave, skriver Alexander von Oettingen.Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Alexander von Oettingen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

At skole og dannelse på den ene eller anden måde hænger sammen, ved vi stort set alle. Enhver med respekt for sig selv kan remsen udenad. Vi lærer for livet og ikke for skolen. Verdens bedste skole, samfundets trosbekendelse og dannelse til demokrati.

Der findes vel ingen anden institution, der er holdeplads for så mange idealiseringer og ønskedrømme. Og det med rette. Skolen betyder noget for barnet, familien og samfundet.

Børn skal gå i skole, om de bryder sig om det eller ej, og i skolen skal de ikke lære alt muligt mellem himmel og jord, men de skal lære noget fornuftigt. Men lige netop på det punkt, bliver det vanskeligt. For hvad er fornuftigt at lære i et højt innovativt og moderne samfund?

Et samfund der ifølge sociologen Hartmut Rosa accelererer i en sådan grad, at den ”smukke viden” børn lærer i dag ellerede er falmet i morgen. Viden er blevet flygtigt med det resultat, at skolen har fået åndenød. For hvad skal skolen undervise i, når det, den underviser i, allerede er forældet i næste time?

Drømmen om kanon og læring
Når viden accelererer, kan man gribe til de gængse svar. Mere kulturkanon og kristengrundlag. Når samtiden smulder, ved vi i det mindste, hvor vi kommer fra. Derfor kulturkanon, litteraturkanon, demokratikanon og hvad-ved-jeg-kanon.

Måske skulle skolen stå stille og ikke flygte tilbage i fortiden eller flygte frem i fremtiden. Måske skulle den bare stå stille og generindre, at den repræsenterer en pædagogisk opgave.  

Alexander von Oettingen
Fungerende rektor, UC Syd

Men hvem det ”vi” er og hvad det ”vi” skal, er ret diffus. Når kulturens og historiens lys slukker, klamrer ”vi” os til skolens lommelygte og helst på grøn strøm.

Andre går andre veje, fordi de for længst har tabt troen på historiens saft og kraft. De retter deres blik ensidigt mod fremtiden, for det er her, det sker. Fremtiden kender vi godt nok ikke, men det betyder ikke så meget, fordi børn bare skal lære.

Når historien forsvinder i en tågedrøm om de 21. århundredes kompetencer og teknologi-fix, så står læringsidealisterne på spring. I skolen skal man ikke undervise, men man skal lære, og det skal man så til gengæld i en sådan fart, at kun halvdelen kan følge med.

Vi tror på læringens magiske kraft, for ellers ville vi ikke kunne udholde den ukendte fremtid. Skolens indhold interesserer vi os mindre og mindre for. Desværre. Men hvorfor skulle vi også, når vi kan lære?

Skolen er blevet for dum
Men lige netop det burde vi. Vi burde spørge os selv, hvad skolen skal give videre af viden og værdier til den yngre generation. 

Måske skulle skolen stå stille og ikke flygte tilbage i fortiden eller flygte frem i fremtiden. Måske skulle den bare stå stille og generindre, at den repræsenterer en pædagogisk opgave.

Læs også

Dens dannelsesopdrag handler ikke om at sikre fremtiden eller hylde historien, men gennem undervisning at gøre ”verden, den anden og de andre” en lille smule mere nuanceret.

Undervisning handler ikke om at vise et under, men at vise, hvad der ligger under. Børn lever og bevæger sig i verden her og nu. De lever ikke i fortiden eller i fremtiden. Og selvom de forstår verden på en måde, så forstår de den slet ikke på andre måder. 

Derfor skal vi have en skole, der viser eleverne, hvad der ligger under, så de selv engang kan vise, hvad de synes har betydning. Når skolen er blevet for dum, skyldes det måske, at den ikke mere helt ved, hvad dens mening egentlig er. Så gør den noget, den ikke skal, og skal noget, den ikke kan. Og det er for dumt.

Temadebat: Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?

Folkeskolen har på det seneste klaret sig dårligt i nationale tests og undersøgelser som TIMSS 2019, mens elevernes kompetencer i matematik og læseevner bliver ringere.

Er det behov for ændringer af folkeskolen igen, eller skal folkeskolereformen fra 2014 have mere tid og ro til at blive implementeret? 

Det spørger Altinget Uddannelse om i denne debat.  

Her er debattørerne:

  • Dorte Andreas, næstformand, Skolelederforeningen
  • Jesper Bergman, direktør, TeachFirst
  • Agi Csonka, formand, Børnerådet
  • Rasmus Edelberg, formand, Skole og Forældre
  • Thomas Gyldal , formand, Børne- og undervisningsudvalget i KL
  • Caroline Holdflod, forperson, Lærerstuderendes Landskreds
  • Jens Joel (S), undervisningsordfører
  • Esben Kullberg, sekretariatschef, Foreningsfællesskabet Ligeværd
  • Gro Emmertsen Lund, ph.d. og konsulent, Taos Associate og en del af NO!SE
  • Ole Heinager, formand, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier - Lederne
  • Camilla Louise Lydiksen, direktør, ADHD-foreningen
  • Gordon Ørskov Madsen, formand, Danmarks Lærerforening
  • Jacob Mark (SF), undervisningsordfører
  • Mai Mercado (K), undervisningsordfører
  • Lise Tingleff Nielsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut
  • Alexander von Oettingen, prorektor, UC Syd
  • Thorkild Olesen, formand, Danske Handicaporganisationer
  • Nicklas Hakmann Petersen (ALT), uddannelsesordfører
  • Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
  • Elisa Rimpler, formand, BUPL
  • Lotte Rod (R), undervisningsordfører
  • Claus Rosenkrands Olsen, uddannelseschef, Dansk Erhverv
  • Charlotte Rønhof, formand, Rådet for Børns Læring
  • Jakob Sølvhøj (EL), undervisningsordfører
  • Mette Fjord Sørensen, underdirektør, Dansk Industri
  • Mette Thiesen (NB), undervisningsordfører
  • Anders Thorsen, skolelærer
  • Esther Vyff, formand, Danske Skoleelever 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00