KL: Fremtidens folkeskole må skabes i fællesskab, ikke gennem løsrevne forslag

”Hvordan skal fremtidens folkeskole se ud?”, spørger Altinget i disse uger alle os, der arbejder med folkeskolen. Tak, fordi I stiller os spørgsmålet. Det er på tide, at vi sammen forholder os til, hvor vi vil hen med folkets skole. 

Hvad skal vores børn og unge have ud af deres 10 års skolegang? Hvordan sørger vi for, at folkeskolen er indrettet, så de får en bagage med videre i livet, der ruster dem til en fremtid, vi endnu ikke kender og måske helt forstår? 

Det har ikke skortet på politisk idérigdom de senere år, når det kommer til at løse de udfordringer og dilemmaer, der følger med at drive folkeskole: Sænk klasseloftet, indfør obligatoriske valgfag i praktisk musiske fag, hæv timetallet, sænk timetallet. Der kan føjes mange flere til listen. 

Forpligtende samarbejde skal tage ansvar for udviklingen
Men løsrevne tiltag som disse kommer ikke til at gøre en forskel for, hvordan vores børn og unge oplever deres tid i folkeskolen.

Politikere, kommuner, praktikere og forskere skal sammen have en åben drøftelse af, hvor vi vil hen med vores allesammens folkeskole.

Thomas Gyldal Petersen
Formand for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen taler om et forpligtende samarbejde, hvor vi i fællesskab tager ansvar for skolens udvikling og udvikler gennemtænkte løsninger på baggrund af solid viden. Jeg kunne ikke være mere enig. 

Politikere, kommuner, praktikere og forskere skal sammen have en åben drøftelse af, hvor vi vil hen med vores allesammens folkeskole. Og på den baggrund skal vi tale om, hvordan vi bedst følger og udvikler kvaliteten i den retning, vi ønsker. 

Følgeforskningen af folkeskolereformen er afsluttet. De nationale test vil blive afløst af et nyt bedømmelses- og evalueringssystem. Elevplanerne skal nytænkes. Der er momentum for, at aktørerne omkring folkeskolen sætter sig sammen og sætter fælles retning for folkeskolen. Hvad skal folkeskolen være for et sted? Og hvad bliver vi i den forbindelse nødt til at skrive ud af ligningen? For vi kan ikke det hele.

Rammerne for undervisningen skal være grundlæggende anderledes
Kommunernes Landsforening har selvfølgelig nogle konkrete bud på, hvad der er behov for at se nærmere på. Det handler blandt andet om, hvordan vi styrer folkeskolen. Kommunernes Landsforening har foreslået, at de nationale måltal og kvalitetsrapporten og minimumstimetallet afskaffes. 

Vi skal styrke kvaliteten i skolen ved at skabe gode rammer for lokal dialog og samarbejde om hele tiden at gøre tingene endnu bedre. Ikke ved at opstillet snævre måltal, som dikterer pensumlister og fører til ”teaching to the test”. 

KL har også foreslået, at vi tænker Fælles Mål helt anderledes. Helt konkret kunne det eksempelvis betyde, at vi havde færre detaljerede mål om, at eleverne ”har viden om carbons og nitrogens kredsløb” eller ”kan opstille modeller om fordøjelsessystemet”.