Af Vera Rosenbeck
Formand for Danske Skoleelver

Evalueringskulturen i de danske skoler er for svag. Eksperter har sagt det, interessenter har sagt det, OECD har sagt det - vi har vist alle været omkring at kritisere, at der ikke gøres mere ud af evalueringskulturen i skolen.

Der er ingen tvivl om, at der er blevet prøvet: Observationstimer til lærerne, elevplaner til eleverne og skole-hjem-samtaler med forældrene. Udfordringen er bare, at det altsammen er tiltag, der ikke rykker, hvor det er nødvendigt: nemlig i kulturen omkring evaluering.

Gammeldags læreropfattelse
Når læreren træder ind i et klasselokale i dagens skole, træder han ind på sit eget domæne. Selvom skolen har udviklet sig med hastige skridt, har vi stadig en meget gammeldags opfattelse af læreren: En, som styrer undervisningen selv uden input fra andre og med noget, der er tæt på et nulpunkt, når der kommer til feedback på deres undervisning.

Et andet glimrende eksempel er evalueringen af eleverne: I realiteten foregår den stadig ved, at læreren giver sin vurdering og påpeger en række udviklingsområder. Man kunne spørge sig selv, om det ikke er, hvad de gør hver dag i deres undervisning? Hvorfor insisterer vi på, at lærerne skal bruge deres tid på at skrive ned, hvad de allerede udmærket er klar over?

Det er ikke længere lærerne, der skal være elevernes primære evaluatorer - det er eleverne. De skal sætte deres egne mål i de forskellige fag, og derigennem reflektere over deres eget standpunkt og bygge en bevidsthed om deres egen faglige udvikling.

Vera Rosenbeck
Formand for Danske Skoleelever

Evalueringen skal omstruktureres
Derfor skal vi omstrukturere vores evaluering i skolen - og vi skal i kamp med kulturen omkring den. Evaluering skal ikke bare være for et syns skyld, som man fristes til at kalde den i dag, men rent faktisk have et fagligt og udviklende formål. Evaluering er ikke en luksus, men et krav på højde med, at eleverne bliver dygtigere. Det betyder også, at evalueringen ikke er et område, der kan spares væk, når livremmen strammer, men skal have en høj prioritet.

Evalueringen skal flettes ind i hverdagen, og skolen skal åbnes op. Det er ikke længere lærerne, der skal være elevernes primære evaluatorer - det er eleverne. De skal sætte deres egne mål i de forskellige fag og derigennem reflektere over deres eget standpunkt og bygge en bevidsthed om deres egen faglige udvikling. Lærerne skal regelmæssigt evaluere hinanden på baggrund af observationstimer, ligesom de skal have tiden til at komme på besøg på naboskoler og se, hvordan undervisningen udføres der. Eleverne skal også give deres lærere feedback i undervisningen, så læreren hele tiden har konkrete redskaber at forbedre sin undervisning ud fra.

Kulturændring i hele systemet
Kigger man opad i systemet engang, er det nu ikke så underligt, at evalueringskulturen ser ud, som den gør. Der bliver ikke gjort meget for at prædike en kultur fra ministeriet selv - det hjælper jo ikke meget at sætte tre klare, overordnede mål for en reform, hvis man ikke har klare for den enkelte elev. Anerkendelsen af at evaluering er vigtigt og begynde forandring af kulturen omkring den skal være gennemgående i alle led af systemet, ellers kommer vi ikke langt.

Der skal være løbende evaluering af elever, lærere og ledere, men også af en minister og et system. Det kræver blandt andet, at Børne- og Undervisningsministeriet stopper med at lave reformer, hvor ingen af nøgleaktørerne i skolen er inddraget.

Både lærere og elever har krav på en evaluering, der fortæller dem, om det kører. Gør vi op med kulturen, kan vi både få en reform og en skole, der udvikler sig i den rigtige retning, fordi den er et produkt af en velevalueret samskabelse.